Vi er ikke i mål med at bekæmpe sexisme på arbejdspladsen – heller ikke i advokatbranchen

Sexisme og seksuel chikane er et problem, som desværre eksisterer i vores samfund og på vores arbejdspladser på tværs af brancher. Og advokatbranchen er ingen undtagelse.

I en ny undersøgelse fra Danske Advokater svarer 15,5% og 18,6%, at de inden for de seneste tre år selv har oplevet eller overværet grænseoverskridende adfærd på deres arbejdsplads. Det er oftest kvinder under 35 år, der oplever krænkende adfærd, som i de fleste tilfælde udøves af en anden chef.

Resultaterne i undersøgelsen er alvorlige og bekymrende. De tegner et billede af, at det oftest handler om magt – eller snarere misbrug af magt. Det er dog ikke kun ledere, der udviser krænkende adfærd. Vi ser også tilfælde, hvor medarbejdere bruger deres position i forhold til yngre og måske mere udsatte kolleger. Et fællestræk er dog, at langt de fleste ikke opsøger hjælp eller fortæller om oplevelserne til andre af frygt for konsekvenserne ved at stå frem og gøre op med en usund kultur.

Advokatbranchen har i årtier kæmpet med, at kvinder i højere grad end mænd enten helt fravælger eller forlader advokatbranchen i utide. Der er flere årsager hertil, men vi kommer ikke uden om betydningen af en historisk mandsdomineret kultur, hvor kvinder har langt sværere ved at bryde gennem glasloftet. Det får vi ikke ændret på, hvis de samtidig skal stå model til fornedrende opførsel på kontoret.

Derfor er det vigtigt, at vi sætter mere fokus på, hvad vi kan gøre ved problemet.

Det følger af ligebehandlingsloven, at arbejdsgiveren har pligt til at sikre et arbejdsmiljø uden sexisme og seksuel chikane. Det kræver bl.a., at man har klare procedurer for, hvem medarbejderne kan gå til, hvis de oplever noget ubehageligt eller grænseoverskridende på arbejdspladsen, og at der handles på chikanøs adfærd mv. Det er helt afgørende, at medarbejderne ved, hvem de kan henvende sig til på arbejdspladsen uden at skulle frygte for repressalier eller manglende handling.

Men som medarbejdere har vi også et medansvar – vi skal stå sammen, tale sammen og være hinandens allierede.

Undersøgelser viser også, at der i mange tilfælde er andre til stede, som overværer adfærden, der ofte udspiller sig i fællesskabet. Derfor kan vi alle bidrage til at ændre kulturen ved at anfægte grænseoverskridende adfærd. Det kan være med at understøtte, at adfærden går fra at være konsekvensfri til at være socialt uacceptabelt.

Og nok så væsentligt er det naturligvis også helt essentielt, at ledelsen forstår vigtigheden af at forebygge og reagere på sexisme og seksuel chikane – også som en central brik i at kunne tiltrække og holde på dygtige medarbejdere i en tid med stor efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft. Det kan og skal vi gøre bedre.