Hvordan skaber vi flere fleksjob?

I vinter skrev Tina Højager til Djøfbladet. Vi havde opfordret jer læsere til at sende os spørgsmål, som I gerne vil have os til at undersøge.

Tina Højager skrev, at hun gerne ville vide, hvordan der kan blive skabt flere fleksjob for djøfere.

Hun sidder nemlig selv i saksen, som hun siger, da jeg ringer til hende. Tina Højager er cand.scient.pol. og har cerebral parese. Hendes kommune har vurderet, at hun kan arbejde 16 timer om ugen – effektivt.

Efter sin arbejdsprøvning i Region Hovedstaden blev hun ansat i et fleksjob samme sted. Det var hun superglad for, for det var en god arbejdsplads, som hun siger. Og også en klassisk måde at få et fleksjob på.

I tre år håndterede hun klager. Men det betød, at hun hele tiden talte med mennesker, der var frustrerede og sure. Det var hårdt. Hun forsøgte at få andre opgaver, men det opstod der ikke mulighed for.

”Vores karriere- og mobilitetsmuligheder er sindssygt dårlige som fleksjobbere. I princippet skal vi jo være lykkelige og taknemmelige, hvis vi bare har et job.”

Så efter mange svære overvejelser og en nagende frygt og tvivl sagde hun sit fleksjob op uden at have et nyt på hånden. Der er bare lige det, at der ikke er nye fleksjob at søge. Og da slet ikke job, der matcher en djøfers kompetencer, oplever hun.

Det viser en søgning på jobportalerne også. De første fleksjob, der dukker op på jobindex.dk og ofir.dk, er staldmedarbejder, gartner og rengøringsassistent. På jobunivers.dk – Djøfs jobportal – kommer der i skrivende stund ikke et eneste fleksjob op.

Og et tilbageblik vidner også om, at det ser ualmindeligt sløjt ud med udbuddet af fleksjob til djøfere. Siden tilbage til midten af 2022 har der været ét fleksjob opslået – et job i Københavns Kommune.

Fastlåst i fleksjob

Tina Højager foreslår, at jeg begynder min undersøgelse hos professor Thomas Bredgaard, Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet. Han er projektleder på forskningsprojektet ’Hvordan skabes et mere velfungerende fleksjobmarked?’

Han ved rigtig meget om de dilemmaer og udfordringer, fleksjobberne står med, og kan måske sige noget om, hvorfor der er så få fleksjob for djøfere i udbud.

Thomas Bredgaard vil gerne tale om udfordringerne. Men først vil han lige slå fast, at vi bør være ret stolte over, at vi har en fleksjobordning. 

”Alternativet vil jo være, at hovedparten af dem, der er i fleksjobordningen, ville være på førtidspension. Men her designer man et job til en person, der tager højde for de skånehensyn, der måtte være.”

Men det er vel at mærke, hvis de får et job. I forskernes projekt har de nemlig også interviewet en række ledige akademikere.

”Uden at kunne sætte tal på er det mit indtryk, at fleksjobledigheden er højere for akademikere end for fx ufaglærte. Det er svært at finde et godt match mellem akademikere og et fleksjob.”

For fleksjobmarkedet er ifølge Thomas Bredgaard designet til ufaglærte eller folk med en kort uddannelse. 10 timers rengøring eller en hjælpende hånd tre gange om ugen i rush hour i et supermarked ligger mere ligefor. Og får en akademiker endelig hul igennem, kan han eller hun nemt blive ’stavnsbundet’ i lige netop den fleksjobansættelse.

”Jobbet er ét, man selv skal ud at skabe eller have jobcenteret til at finde. Så på den måde bliver man nemt fastlåst i det job, der bliver designet til én.”

Det var den oplevelse, Tina Højager havde i det job, hun forlod. Undervejs forsøgte hun at finde et nyt, men der var ingen fleksjob at søge, der matchede hendes kompetencer.

Misforståelsen om fleksjob

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan hjælpe os med at finde ud af, om problemet er særlig stort for djøfere. De sender et særudtræk, der viser, at ledigheden blandt fleksjobbere lå på 13,9% i 2023 blandt dem med en djøf-baggrund. Blandt alle fleksjobbere uanset uddannelsesbaggrund var den 12,7% – i det tal optræder djøferne også.

Da jeg taler med Tina Højager igen, har hun lige været til møde med jobkonsulenten i kommunen, der sagde til hende: ”Jeg har fuld tiltro til, at du nok skal finde et job selv.”

Det er den besked, mange akademikere får. Sådan lyder det fra Henriette Friis Højer, administrerende direktør i Flexfabrikken – et vikar- og rekrutteringsbureau primært for mennesker i fleksjob. Tina Højager har tidligere været til et foredrag med Henriette Friis Højer og anbefalede mig at høre om hendes oplevelse med fleksjobbere med djøf-baggrund.

Det er alt andet lige sværere for en djøfer at få et fleksjob, siger hun. Markant sværere.

”Der er en forkert opfattelse i samfundet af, at mennesker i fleksjob er nogle, der rydder borde af – laver ufaglært arbejde.”

Men det er 100% forkert, siger hun.

”Det er også alt muligt andet.”

Jobbet findes ikke – det skal skabes

Henriette Friis Højer fortæller, at Flexfabrikken ofte bliver kontaktet af medarbejdere fra jobcentre, der spørger, om de kan få hjælp – netop fordi de står med en akademiker, der er fleksjobber, og det er en udfordring at finde et job til dem. Der er en fordom om, at det simpelthen er for besværligt, siger hun.

”'Åh nej, de er ustabile. Det er jo en skrøbelig sjæl, vi ansætter.' Men hvis du er visiteret til at kunne arbejde i 14 effektive timer – så kan du virkelig det.”

Meget bunder i uvidenhed, mener Henriette Friis Højer. Og arbejdsgiverne glemmer at se på den ressource og den aflastning, en fleksjobber kan være.

Hun peger på noget af det, der kan være med til at skabe flere fleksjob for djøfere.

”Ansæt dem til at aflaste en af de andre djøfere, du har ansat. De er faktisk klar fra dag ét. Og de kræver ikke mere oplæring end andre. Der er så meget tale om stress, og ansættelsen af en fleksjobber kunne måske være en løsning på at forebygge stress.”

Den helt overordnede løsning er, at de akademiske arbejdsgivere skal tænke i opgaver frem for at kigge på hele stillinger, lyder Henriette Friis Højers bud.

”Jeg ved godt, at det kræver noget af en kulturændring. Men hvorfor ikke?”

Henriette Friis Højer har selv praktiseret det, da hun fik sin egen konsulentvirksomhed.

”Jeg havde alle kasketterne på, så jeg havde meget travlt.”

Fordi hun havde kendskab til fleksjobbere via sin baggrund som socialrådgiver, ansatte hun fire. Bl.a. én til at tage sig af bogholderiet.

”Jeg ’købte’ arbejdstimer for 30 timer, men jeg følte mig aflastet for 80 timer.”

Det blev afsættet for hendes nuværende virksomhed, Flexfabrikken, hvor hun hjælper med at matche fleksjobbere med arbejdsgivere. Og hun oplever, at de arbejdsgivere, der ansætter en fleksjobber, får samme aha-oplevelse, som hun selv gjorde.

”Har man først haft én i fleksjob, ser man det som en succes og vil typisk gerne gøre det igen eller ansætte flere med det samme.”

Kvoter?

Jeg vender tilbage til Tina Højager og fortæller hende, hvad både Thomas Bredgaard og Henriette Friis Højer har sagt. Hun føler sig genkendt, for det matcher hendes egne oplevelser. Hun ser også fokus på opgaver i stedet for stillinger som en løsning på de manglede opslag af fleksjob til djøfere som hende.

Tina Højager har spurgt i sit netværk, om andre også oplever, at det er særligt svært at være djøfer og finde et fleksjob. Det er der bred enighed om.

Flere af dem peger også på, at en af løsningerne er, at de akademiske arbejdsgivere begynder at tænke i opgaver i stedet for timer.

Der er også én, der foreslår lovgivning om, at virksomheder skal have et mål for ansættelse af medarbejdere, der er visiteret til et fleksjob.

Det forslag tager jeg med til arbejdsmarkedspolitisk chef i Dansk Erhverv, Peter Halkjær.

Kvoter for ansættelse af fleksjobbere er ikke løsningen, mener han. Af flere grunde. De ansættelser, der fungerer godt, er nok dem, hvor man kan se et formål med det både fra arbejdsgivers side og fra lønmodtagers, siger han.

”At et job er meningsfuldt, og man føler sig værdsat – noget af det allervigtigste i et job – følger ikke på samme måde med, hvis en ansættelse er påtvunget,” siger Peter Halkjær.

Og hvis der kom kvoter for fleksjob, hvad så med andre grupper, spørger han.

”Vil der så ikke være andre, det også er vigtigt at skabe plads til? Måske nogle med andre udfordringer – kontanthjælpsmodtagere eller nogle af dem på førtidspension? Skal vi så have kvoter hele vejen rundt?”

”Hvis man folder den tanke ud, følger der i hvert fald nogle dilemmaer med,” siger Peter Halkjær.

Han tror nærmere, at løsningen er fokus på socialt engagement.

”Vi skal arbejde med virksomhedernes motivation og engagement i at rekruttere bredt. Det tror jeg, man kommer længst med,” mener Peter Halkjær.

Uden ’tvang’

Jeg går på jagt efter en arbejdsgiver, der har kastet sig ud i det og har ansat en djøfer, som er fleksjobber. Uden at være ’tvunget’ til det.

Jeg beder Henriette Friis Højer om hjælp.

Hun skriver i en mail, at ingen af de djøfere, hun har hjulpet, ønsker at optræde i artiklen med navn.

”De synes, det er pinligt og tabubelagt, at de er fleksjobbere. De ønsker ikke, at deres omgivelser kender til deres helbredsmæssige situation,” svarer hun.

”Jeg føler mig på lige fod med alle andre”

Men så vender Henriette Friis Højer tilbage. Grundfos har flere fleksjobbere ansat – bl.a. Charlotte Jensen. Hun har to bachelorgrader, en master fra Stanford og en master i jura fra University of San Fransisco. Hun blev i første omgang ansat fire timer om ugen for snart halvandet år siden. Nu er hun oppe på to dage om ugen og arbejder som corporate compliance specialist.

”Jeg føler mig meget værdsat. Jeg er en del af et fantastisk Legal Team, hvor jeg er respekteret for de kompetencer, jeg har. Det er virkelig inspirerende at gå på arbejde i de professionelle omgivelser.”

Men det holdt hårdt at få en ansættelse i et fleksjob, der matchede Charlotte Jensens kompetencer.

”Det er utroligt svært at være akademisk uddannet og komme ud på arbejdsmarkedet som fleksjobber.” Det er også hendes erfaring. Hun kan godt se idéen i kvoter for ansættelse af medarbejdere visiteret til et fleksjob – men også, at det er komplekst.

”Det kommer meget an på størrelsen af virksomheden. Mindre virksomheder kan godt få svært ved at implementere sådan en lov. Men der er ingen tvivl om, at de store virksomheder kan gøre mere og burde tage socialt ansvar.”

Grundfos har længe haft et særligt øje på socialt ansvar. Ved et tilfælde viser det sig, at Djøfbladet har interviewet Charlotte Jensens chef, Michael Simmons, legal director i Grundfos. Han var på jagt efter ”akademikere, der ikke kan knokle dagen lang.”

Grundfos har et mål om, at ansatte med varige funktionsnedsættelser eller behov for særlige hensyn skal udgøre omkring 3% af medarbejderskaren. Målet er, at det skal gælde 5% af de ansatte i 2025.

Men det har ikke været nemt for Michael Simmons at finde akademiske medarbejdere med varige funktionsnedsættelser. I forlængelse af artiklen i Djøfbladet var der et par djøfere, der kontaktede ham – én ville endda pendle fra København til Bjerringbro. Men der var ikke et match med opgaverne.

Kontakten til Charlotte Jensen kom via HR. Og det var et lykketræf.

”Vi er meget glade for Charlotte. Hun er meget pligtopfyldende og løser sine opgaver yderst tilfredsstillende. Hun er en stærk tilføjelse til vores afdeling.”

Michael Simmons fortæller, at Grundfos forsøger at skrue flere af deres stillingsopslag sammen, så de forhåbentlig kan inspirere alle til at søge.

”Uanset om kandidaterne har en varig funktionsnedsættelse eller ej, håber vi at modtage ansøgninger fra alle, der har de rette fagkompetencer.”

Fik Tina svaret?

Og Tina Højager, hvad siger hun til svaret?

”Jeg synes, jeg fik svar på mit spørgsmål. Min konklusion er, at for at få skabt flere djøf-fleksjob kræver det, at arbejdsgiverne tænker i opgaver i stedet for timer.”

Og det er også afgørende, at viden om fleksjobordningen bliver udbredt blandt arbejdsgiverne, siger hun. Tina Højager forlod sit job med udgangen af 2023. I skrivende stund skal hun til et uforpligtende kaffemøde.

”Lige nu kører min jobsøgning mest på netværk. Jeg skal jo formentlig selv være med til at skabe mit næste job.”

Og så søger hun studentermedhjælperjob. Hun har hørt fra andre, at det kan være vejen til fleksjob.

”Det er ikke, fordi jeg synes, det er særlig fedt, men det er den løsning, jeg har ved siden af mit netværk.”

Tina Højager har ikke fortrudt, at hun sagde sit job op.

”Det har da rumsteret, om det var den forkerte beslutning. Men når jeg mærker efter, ved jeg, at det var det rigtige at gøre.”