Interview
Ny CBS-rektor: Inkluderende adfærd er nøglen til trivsel
29.5.2024
af
Casper Ravnsted-Larsen
Foto: SDU
Inklusion, fællesskab og citizenship er nøgleord for CBS’ nye rektor, Peter Møllgaard. Både når det kommer til arbejdsmiljø, studietrivsel og samarbejde med omverdenen om at løse de samfundsmæssige udfordringer. Vi har lavet et stort interview med Peter Møllgaard, der tiltræder om få dage.
"Når vi skal være med til at levere løsninger, skal vi ikke gøre det fra vores elfensbenstårn. Vi skal have fat i resten af samfundet og forstå problemerne. Det er vi allerede i gang med, men vi kan blive endnu bedre.”
Peter Møllgaard, kommende CBS-rektor og formand for Klimarådet
Interview
29.5.2024
af
Casper Ravnsted-Larsen
Foto: SDU
Den står nok ikke på fælles morgensang fra alle etager i det store atrium i Kilen på Frederiksberg sådan lige med det første.
Ikke fordi CBS’ nye rektor, Peter Møllgaard, ikke kan lide morgensang. Tværtimod er de netop begyndt at synge morgensang i Klimarådet, som han er formand for.
Det er snarere, fordi han i forsøget på at skabe et øget fællesskab helst ikke vil risikere at udelukke nogen.
”Hvis vi fx synger morgensang på dansk, er der måske nogle udenlandske medarbejdere, der føler sig udenfor. Hvis vi gør det på engelsk, er der måske nogle danske, der helst vil synge på dansk osv.,” siger han.
Han kunne for så vidt godt drømme om at fylde atriummet med sang hver morgen; idealet er i sig selv godt nok. Men fælles beslutninger på manges vegne på én gang indebærer den risiko, at nogle ikke føler sig hørt, mener Peter Møllgaard.
”Der er en tendens til, når man laver fællesskaber, at de kommer til at ekskludere nogle mennesker. Det skal være i nogle mindre grupper,” siger han.
CBS’ nye rektor er ikke på arbejde – i formel forstand i hvert fald – da Forskeren besøger ham på CBS. Han tiltræder den 1. juni. Men nu sidder han altså der bag sit kommende skrivebord på sit kommende hjørnekontor og taler om morgensang.
Interviewet med Forskeren kommer nemlig meget hurtigt til at handle om, hvordan man skaber fællesskaber og et godt arbejdsmiljø.
Ledige stillinger
Skal Peter Møllgaard selv koge ned i en maggiterning, hvilken slags leder han er, lyder svaret sådan:
”Den konsulterende type, der kan godt lide at få belyst dilemmaer fra så mange forskellige synsvinkler som muligt.”
”Når vi så har lyttet og hørt alle parters synsvinkler, træffer vi også beslutninger og kommer videre. Også selvom beslutningen ikke er populær i alle hjørner. Det kan beslutninger ikke altid være.”
Konkret nævner han både Akademisk Råd og Hovedsamarbejdsudvalget, som han vil bruge til at blive klogere. Men det kunne lige så vel være andre.
Nøgleordet, både når det handler om god ledelse og om at skabe et godt arbejdsmiljø, er nemlig inklusion.
”Med det mener jeg at være nysgerrig: Hvad er de andre synspunkter? Og hvem er det, der ikke kommer til orde? I praksis handler det om at invitere til, at alle får sagt noget i en gruppe, når vi sidder sammen.”
Skulle der være nogle, der ikke siger noget under et møde, kan det være nødvendigt at spørge dem bagefter, hvad de mener om sagen.
Men det vigtigste er at skabe tryghed for alle. Tryghed er en forudsætning for inklusion, mener Peter Møllgaard.
”For det første skal man prøve at skabe en tryg stemning, så alle tør sige noget. Og det bliver nemmere, jo mindre gruppen er,” siger han.
I en stor gruppe kan der være interne dynamikker på tværs og bagvedliggende historier, man som leder ikke er opmærksom på, siger han, og som holder nogle fra at blotte sig.
Et andet værktøj kan være online-møder.
”Under Covid lærte vi, at der er folk, der føler sig tryggere ved at sige noget, hvis de er bag skærmen. Så der er alle mulige tricks, man kan vælge.”
Den nye rektor føler sig velforberedt og klar til stillingen. Ud over sine i alt godt 22 år på CBS, bl.a. som forskningsdekan, har han brugt de sidste seks år som dekan for hhv. School of Business and Economics på Maastricht University og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet.
Han er bestyrelsesmedlem i den internationale sammenslutning af business-universiteter, AACSB, og altså formand for Klimarådet, der rådgiver regeringen og Folketinget om den grønne omstilling.
Peter Møllgaards erfaring siger ham, at hele universitetsverdenen har en stor udfordring med arbejdsmiljøet.
Han nævner selv feedbackkulturen som eksempel. Han har oplevet forskningsmiljøer, hvor det næsten blev betragtet som et hæderstegn, hvis man på et seminar kunne stille sig op og ”smadre en artikel for åbent tæppe”.
”Det er jo dybt usympatisk. Den der feedbackkultur kan vi godt arbejde med, er jeg helt overbevist om. Vi skal være bedre til at give feedback og gøre det konstruktivt,” siger han.
Diversitet er også et vigtigt værktøj, mener han. Han indrømmer, at han engang lidt naivt troede, at hvis man bare satte en masse forskellige mennesker sammen i et rum, ville arbejdsmiljøet komme af sig selv.
Kombinerer man imidlertid diversitet med en inkluderende atmosfære, får man for Peter Møllgaard en cocktail, der virker, når man vil skabe et miljø, hvor folk ikke bare er forskellige, men også alle sammen bliver hørt og lærer at forstå hinandens forskellige synspunkter.
”Jeg ved, at det er nøglen til at få et godt arbejdsmiljø. Vi skal alle udvise en inkluderende adfærd og gøre noget aktivt for at trække forskellige synspunkter ind og have forskellige typer studerende og medarbejdere.”
Men passer al den snak om fællesskab, diversitet og inklusion overhovedet ind på CBS? Et universitet, der i høje grad uddanner folk til meget konkurrence- og præstationsprægede brancher.
Den præmis køber Peter Møllgaard ikke helt. For det første er det CBS, han selv kender fra tidligere, allerede et stærkt fællesskabspræget universitet. Og det er et bredt universitet med både filosoffer og økonomer.
Men endnu vigtigere, påpeger han, så er fællesskab ikke et fyord ude i erhvervslivet.
”Erhvervslivet efterspørger det,” siger han, vender sig om, hiver fat i den avislignende, trykte udgave af Nordic Nine-magasinet og slår op på midtersiderne.
Her står de ni principper, som CBS har defineret i samarbejde med aktører og samarbejdspartnere.
”Erhvervslivet efterspørger ikke kun de kompetencer, der er hårde og konkurrencebetonede, men også de kompetencer, der handler om at indgå i et team, og hvordan man får et team til at fungere. Det har meget med interpersonelle relationer at gøre også.”
Han læser princip nummer fem op:
”You understand ethical dilemmas and have the leadership values to overcome them.”
Hvad betyder det i praksis?
”Når du kommer fra CBS og ud i job, vil der være etiske dilemmaer om fx hurtig profit på den ene side eller at gøre noget godt for samfundet på den lange bane. Og hvis man går efter det kortsigtede, kan det være, at man sætter det langsigtede over styr. Det skal man forstå,” forklarer Peter Møllgaard og tilføjer:
”For virksomheden, man er ansat i, men også for éns personlige karriere, kan det være en god idé, at man viser, at man har en forståelse for, hvad der skaber værdi for samfundet.”
Så det er en form for citizenship eller samfundssind?
”Ja, det kan man godt sige. Og citizenship mener jeg i øvrigt, vi skal arbejde med. Både for studerende og medarbejdere. Der skal være noget, der hedder CBS-citizenship, som handler om, at man ikke bare tjekker ind på Hotel CBS og er her, så længe det giver mening, men er en del af et fællesskab og bidrager til det.”
Peter Møllgaard kigger videre i de ni principper.
“Her er nummer fire. Den hedder: ‘You are competitive in business and compassionate in society.’ Du må godt konkurrere, men du skal have en medmenneskelighed og en dybere forståelse for, hvad det er for et samfund, du er del af.”
Forståelsen for og samarbejdet med det omkringliggende samfund skinner også igennem andre dele af snakken med den nye CBS-rektor. Han fremhæver selv den transdisciplinære forskning.
Forskning, der ”rækker ud over universitetet til erhvervslivet, NGO’er, civile organisationer, den offentlige sektor og alle mulige andre”, og hvor viden bliver skabt i samspillet med dem.
”Det gør vi i forvejen, kan man sige, men vi kan gøre det endnu mere. Der er vi faktisk med til at løse nogle af de samfundsmæssige udfordringer. Vi kan ikke løse dem for samfundet, men vi kan komme med vores indspark og være med til at løse dem,” siger han.
Han nævner kunstig intelligens. Hvordan får vi en professionel og ansvarlig tilgang i erhvervslivet og i samfundet? Det kunne være biodiversitetskrisen. Eller det kunne være klimaet, som ikke overraskende ligger Peter Møllgaards hjerte nært.
”Når vi skal være med til at levere løsninger, skal vi ikke gøre det fra vores elfensbenstårn. Vi skal have fat i resten af samfundet og forstå problemerne. Det er vi allerede i gang med, men vi kan blive endnu bedre.”
”Vi kunne fx lave et samarbejde med DTU og nogle virksomheder. DTU kan noget teknologisk. Vi kan noget om, hvordan man får det ud i virksomhederne og finder en god forretningsmodel. 90% af CBS’ studerende ender i private virksomheder, så samarbejde med virksomhederne skal vi selvfølgelig kunne,” siger han.
Den nye rektor skal også selv ud af sit hjørnekontor. Han skal rundt på CBS og lære den ”gode mængde af forskellige fællesskaber”, der er på CBS at kende – administrative såvel som videnskabelige.
Forskellige institutter er skabt af forskellige mennesker og forskningsretninger. Og der er ikke en one size fits all-model for at skabe samarbejde eller fællesskaber. Så når arbejdsmiljø, tryghed og inklusion skal fremelskes, skal det ske med lokale kontekster og behov for øje, siger han.
Udfordringer og opgaver er der med andre ord nok af for CBS’ nye rektor. Samfundsmæssige såvel som universitetsmæssige. Men interviewet igennem har han svaret i en fortrøstningsfuld tone.
Du lyder optimistisk?
”Jeg er født optimist, så…”
“Som jeg forstår det – og nu er jeg fortsat ikke tiltrådt, så det med den viden, jeg har på nuværende tidspunkt – har vi med den tilpasning, vi allerede har lavet, i virkeligheden taget forskud på den bachelordimensionering, som var nødvendig. Vi har derfor ikke behov for at lave yderligere væsentlige tiltag.”
“Jeg har arbejdet fire år i Maastricht, hvor langt de fleste studerende valgte etårige kandidatuddannelser snarere end toårige. Jeg ved derfra, at vi kan lave nogle uddannelser, erhvervslivet er godt tjent med, og som vil være populære hos de studerende. Og det er jo bl.a., fordi man kommer hurtigt ud på arbejdsmarkedet.
Den her kandidatreform er omgærdet af meget fortrolighed, og det er svært at tale særligt åbent om på det her tidspunkt. Både på CBS og SDU, hvor jeg kommer fra, har jeg oplevet, at der har været meget snævre grænser for, hvor meget man har kunnet inddrage organisationerne i arbejdet. Og det er jo ikke særlig godt for en så stor forandringsproces.
Jeg glæder mig utrolig meget til, at vi engang i juni får en første delrapport, og der kommer en høring, hvor vi kan begynde at få nogle indspark. Og hvor vi kan begynde at tale mere om det.”
“Man har også 12-måneders programmer i Maastricht, så mon ikke man kan lære lidt af dem? Nærmere kommer jeg det nok ikke. Sommerferien bliver ikke aflyst. Men det er da klart en interessant udfordring.”
“Den dynamik tror jeg er en god idé. Specielt ifm. kunstig intelligens og lign., der ændrer samfundet og de studerendes måde at lære på. Nogle af de kompetencer, som vi giver de studerende, er ikke så langtidsholdbare som før. Af samme årsag er vi på CBS i fuld gang med at forberede os på Lifelong Learning, for vi tror på, at det vil ændre læringsformaterne radikalt.
Der er en masse, man kan lære på et universitet, men der er også nogle ting, man skal ud på en arbejdsplads for at lære. Til gengæld siger vores erfaring, at når man har noget erfaring og tager den med tilbage til videreuddannelse, lærer de studerende meget af hinanden.”
Skal studerende i virkeligheden forberede sig på, at man ikke nødvendigvis er færdiguddannet, når man har sin kandidat?
“Det tror jeg bestemt. Uanset om man tager en etårig eller toårig kandidat, er det ikke sådan, at nu har man gået på universitetet, og så kommer man aldrig tilbage igen. Jeg tror, at rigtig mange vil komme tilbage og komme up-to-date med ny viden. Men også for at få en ny funktion og har behov for nye kompetencer, fx ledelse.”
“Jeg vil kun forholde mig til det på et overordnet plan. Som udgangspunkt har vi nultolerance over for krænkelser. Men folk skal have lov at være uenige, og der kan på den baggrund opstå gråzoner. Det er et svært dilemma. Men yderligere vil jeg ikke kommentere det.”
“De unge mennesker er blevet rigtig gode til at være opmærksomme på deres egen trivsel og gode til at tale om deres følelser. Og det giver mig et håb for, at de vil markere, at de er utilfredse og ikke trives i stedet for bare at trække sig ud.
Jeg har også bemærket, at rigtig mange af dem stadig er mærket af Covid. De har oplevet, at deres verden, som de kendte den, blev markant anderledes. Jeg har en datter på 19, som er meget bevidst om, at hun har været igennem Covid, og at det stadig påvirker den måde, hun agerer på.
For mig handler det meget om, at vi udviser en inkluderende adfærd. Det kan vi gøre som institution, men det skal de studerende også gøre over for hinanden. Det, jeg ved fungerer, er at skabe miljøer, grupper af studerende, som hverken er for store eller for små.
Det handler om at have et tilhørsforhold til et hold på ideelt set 25-30 studerende. Stort nok til at rumme forskelligheder, men småt nok til, at man kender hinanden og kan støtte hinanden. Lidt som en gymnasieklasse i virkeligheden, hvor man føler sig hjemme. Det kan godt være, man ikke er enig med alle, men det er et miljø med en inkluderende kultur.
Og så har vi de her supportsystemer med psykologer og lign.
Der foregår allerede mange gode ting på CBS. Jeg har ikke det fulde overblik, så jeg kan ikke sige, om vi skal gøre mere, men det er i hvert fald et fokuspunkt fra min side.”
Skal folk være mere sammen fysisk?
“Ja. Det er faktisk en del af eksistensgrundlaget for universiteter, at folk godt kan lide at være sammen. Vi kan rigtig meget bag en computer i dag, men unge mennesker kan godt lide at være sammen med andre unge mennesker, og det skal vi udnytte.”
“Der er både gode og dårlige ting at sige om sociale medier. Jeg tror, at de sociale medier både kan være en distraktion og være med til at skabe et dårligt miljø. Det har vi jo set og hørt eksempler på ifm. fx hate speech og andet.
Men sociale medier kan også være med til at samle og skabe en sammenhæng i en gruppe, så man fx er inkluderet, selvom man ikke er der.
Jeg har det dobbelt med det, men jeg tror, vi skal acceptere det som noget, som ikke går væk. Som universitet kan vi godt regulere oppefra, men vi kan også være med til at skabe noget begejstring. Og det skal ikke være folk på min alder, der skal gøre det. Det ville ikke være autentisk. Det er i virkeligheden nok studerende, der kan være med til at skabe den begejstring om, hvordan sociale medier kan gavne studiemiljøet.”
Denne artikel er fra vores nyhedsbrev Forskeren, der skriver om forskeres arbejdsforhold og rolle i samfundet. Som medlem af Djøf kan du tilmelde dig Forskeren via Mit Djøf under Samtykke og kommunikation.
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER