Johanne studerer alene. Det har gjort hende til en bedre studerende

Vi skal et par måneder tilbage. Johanne Havshøj er på vej til læsesalen, da hun deler en story med sine mere end 16.000 følgere på Instagram.

”I går var en god, produktiv dag. Men det er eddermame en lonely road, det her med at skulle færdiguddanne sig alene. Jeg må styrke mig med en sandwich i dag. Giver fandme ikke op. 1 år tilbage,” skriver hun.

Reaktionerne væltede ind fra studerende – både dem, som var i samme båd som hende, og dem, der godt kunne tænke sig at komme det.

Der var nemlig flere, som gerne ville studere alene, men de syntes, det var svært at tage springet. En bekymring, der særligt rumsterede i indbakken, var frygten for at gå glip af noget. Den tanke havde hun også selv.

For når hun ikke prioriterer det sociale liv på studiet, går hun glip af noget. Omvendt ville hun også gå glip af ting, som knytter sig til livet uden for studiet, hvis hun prioriterede studiegrupper og studiearrangementer.

Så må man gøre op med sig selv, hvad der er vigtigst, pointerer hun.

Johanne Havshøj landede i en studiegruppe, hvor udfordringerne voksede sig større end fordelene. Motivationen og lysten til at bidrage til samarbejdet falmede, og hun kunne mærke, at hun foretrak at være alene, når hun skulle fordybe sig.

Senere begyndte hun også at udskyde fag på kandidaten i politisk kommunikation og ledelse på Copenhagen Business School, hvilket bragte hende ud af rytmen med de studerende, hun var startet med. Fremmede ansigter begyndte at fylde mere og mere i lokalerne.

Hun peger på, at der bliver snakket utrolig lidt om, at løsningen på nogle af trivselsproblemerne på universitetet også kan være at studere alene – eller delvist alene.

”Det er min oplevelse, at gruppearbejde og samarbejde er ubetingede plusord på universiteterne, og derfor prioriteres det højest. Envejskommunikation og forelæsninger erstattes med gruppearbejde, holdundervisning og flere øvelser.”

Én enkelt gang har Johanne haft en studiemakker, hvor det hele gik op i en højere enhed. Hun kan derfor godt se, at gruppearbejde kan give rigtig god mening – også økonomisk for uddannelserne. Alligevel vejer erfaringerne med de ugunstige samarbejder tungere for hende.

”Min konklusion blev, at nu må jeg simpelthen gøre det, som jeg gerne vil. Studere på den måde, jeg vil; skrive på den måde, jeg vil.”

Frihed og fritid

Netop friheden til at bestemme selv er en af de største fordele ved at studere alene. Johanne Havshøj slipper for lange diskussioner om mødetider, mødesteder, formalia eller skrivestil.

”Du kan gå all in på din egen måde at udtrykke dig, skrive på og undersøge ting.”

Hun oplever, at hun står stærkere som studerende i dag end nogensinde før. Hun har fundet sin egen stemme, hun kan fordybe sig bedre, og hun leverer opgaver, som hun kan stå fuldkomment inde for.

”Der er ikke nogen, der kan gøre tingene for mig, og jeg kan ikke ride på en bølge af andres præstationer. På den måde har jeg fundet ud af, at jeg kan problemløse, møde en udfordring og løse den selv.”

Øvelsen med at overbevise sig selv om, at hun kan være og arbejde alene, har ikke kun været givende i forbindelse med studiet. Lige nu arbejder hun nemlig som freelance kommunikationsrådgiver, og det kommer hun nok også til som selvstændig, når hun er færdig med studiet.

”Det har givet mig mod til ikke at skulle have en fuldtidsstilling hos et bureau, men at have is i maven og gå min egen vej. Det tror jeg 100% har været banet af min måde at studere på.”

Lige nu har hun nemlig den mest fleksible hverdag, hun nogensinde kommer til at få – og der er kun skabt mere luft af, at hun ikke skal koordinere eller stå til ansvar over for nogen på studiet.

Det har givet plads til, at hun kan bruge mere tid med sin kæreste, familie, venner og alt det, der interesserer hende uden for studiet.

Det er svært

I Johannes indbakke ligger beskeder fra studerende, som har været sygemeldt, udskudt fag, været på barsel eller haft orlov. De kender ikke længere deres medstuderende – og de orker heller ikke at komme til det.

Alligevel har mange det svært med at træffe beslutningen om at være alene. Nogle har det svært med at skulle være i sit eget selskab, mens andres bekymringer går på at skrive ringere opgaver, ikke at kunne knække koden og generelt at klare sig dårligere fagligt.

Hun forstår godt de bekymringer. For det kan være hårdt, når en deadline nærmer sig, og man kører på fra morgen til aften – og man kun har sig selv at stille til ansvar. Det kræver motivation og selvdisciplin.

Studerer alene, er ikke alene

Johanne Havshøj har efterhånden fundet flere metoder og rutiner, som kan modvirke, når det indimellem føles svært, eller hun støder på udfordringer.

For det første synes hun, at det er vigtigt, at bare fordi du studerer alene, betyder det ikke, at du er eller behøver at være alene. Eksempelvis plotter hun nogle faste dage i kalenderen, hvor hun skal sidde på universitetets læsesal i et bestemt tidsrum.

”Så får man heller ikke den der isolationsfølelse, fordi man er faktisk et sted, hvor der er andre mennesker, som også sidder og læser – ofte alene.”

Hun planlægger også gerne, hvor hun skal spise frokost, eller går en tur, når hun trænger til et afbræk.

”Jeg køber mig ofte en god kop kaffe eller prioriterer at købe en lækker sandwich. Det lyder lidt fjollet, men jeg prøver at gøre en event ud af det og gøre det hyggeligt. Det tror jeg hjælper på motivationen.”

Når hun har stirret sig blind på noget – hvad end det er en tanke eller noget, hun har skrevet – henter hun gerne inspiration udefra. Det kan fx være en video på YouTube, men også en medstuderende, en forælder, en ven, en vejleder eller noget helt femte.

”Vi er fuldstændig indsyltet i de her interne teorier, vi arbejder med på studierne, og ting har det med at blive meget indforståede.”

Derfor snakker hun gerne med folk, der laver eller læser noget helt andet end hende selv.

”Det er min oplevelse, at det er der, tiøren rigtig ofte falder for mig. Jeg bliver forstyrret af nogle andre logikker og rationaler, og det tvinger min hjerne til at tænke i nogle andre baner,” siger hun.