Stort lønhop på vej i ATP

Hverken tillidsrepræsentanten eller Djøfs forhandler er i tvivl. Det vigtigste resultat i den nye toårige overenskomst i ATP er lønstigningerne.

En mærkbar forskel på lønsedlen har nemlig stået som klart det vigtigste krav hos de 500-600 Djøf-medlemmer i ATP, der er dækket af overenskomsten. Det fortæller fællestillidsrepræsentant Tina Nielsen.

”Vi vidste godt, at der skulle kæmpes hårdt – forventningerne var høje på grund af inflationen, der har udhulet lønningerne. Så jeg er stolt af resultatet.”

Resultatet er en samlet lønramme på 8,93%. Og dermed lidt højere, end hvad djøferne i staten hentede hjem ved årets overenskomstforhandlinger.

6,46% går til generelle lønstigninger til alle – og størstedelen, 4,83%, falder nu. Resten i 2025. Samtidig er der afsat en pulje til individuel forhandling.

Men der er flere ting i overenskomsten, som måske kan inspirere andre, siger René Óli Rasmussen, chefkonsulent i Djøf. Og flere ting at være stolt af, mener også Tina Nielsen.

Noget er helt nyt, andet er revideret i forhold til den tidligere overenskomst. Her er nogle af de vigtigste udpluk fra ATP's overenskomst 2024:

• AI. For første gang har AI fundet vej ind i overenskomsten. Teknologien forventes at revolutionere arbejdsmarkedet – med både positive aspekter og udfordringer. Det skal ledelse og medarbejdere have en løbende dialog om.
  
  I bedste fald kan AI-værktøjer nogle steder afhjælpe et stort dagligt arbejdspres. Men det kan gå begge veje, mener Tina Nielsen.
  
  ”Det kan godt være, at AI kan hjælpe nogle medarbejdere – men AI kan også overvåge medarbejderne. Og hvis en medarbejder klarer sine opgaver hurtigt, er mit bud, at kravene bare bliver sat op.”
  
  Derfor er det vigtigt for Tina Nielsen, at der nu står i overenskomsten, at brugen og indførelsen af AI skal ske i dialog med medarbejderne.
  
  

• Kompetenceudvikling. Håbet fra medarbejderside var flere øremærkede penge til kompetenceudvikling. Det fik de ikke. Men de fik en anden – efter Tina Nielsens mening – vigtig tilføjelse med om kompetenceudvikling. Nemlig, at man ”bevarer/videreudvikler medarbejderens markedsværdi som akademisk arbejdskraft.”
  
  Det betyder, at det er muligt at aftale efteruddannelse, der ikke nødvendigvis er afgørende for det job, man sidder i.
  
  

• Fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Det er aftalt, at de enkelte enheder i ATP kan sætte pilotprojekter i gang om fleksibel arbejdstid. Det kan fx være firedages-arbejdsuge. Eller muligheden for at lægge timer om aftenen eller i weekenden.
  
  Formålet er ”at udfordre potentialerne for en bedre arbejdsglæde, en bedre balance og en højere produktivitet.”
  
  ”Vi har jo mange lokationer rundt om i landet. Og mange forskellige arbejdsopgaver. Derfor er det nu muligt, at arbejdet kan tilrettelægges, så det passer til den enkelte enhed. Samtidig ønsker mange akademikere en høj grad af fleksibilitet.”
  
  Så et klart plus i overenskomsten, mener Tina Nielsen. Ved næste overenskomstfornyelse bliver ordningen evalueret og muligvis gjort permanent.
  
  

• Psykisk arbejdsmiljø: Det er skrevet ind i overenskomsten, at ”ATP løbende forpligter sig til at vurdere arbejdsbelastningen for de enkelte enheder, og at den ikke overstiger enhedens kapacitet.” Tillidsrepræsentanterne kan også bede om en vurdering af et specifikt område, hvis der er udfordringer.
  
  Det er en vigtig ’pind’ i overenskomsten, mener Tina Nielsen.
  
  ”Vi kan jo se, at de henvendelser, vi får fra akademikere, handler om arbejdspres. Vi bliver ikke sendt hjem før tid, fordi vi har ondt i ryggen – vi bliver sendt hjem, fordi vi er pressede.”
  
  

• Pension: Fra 1. april 2025 kan medarbejderen selv vælge at nedsætte pensionsbidraget fra 18% til 15%. De ”frisatte” 3% kan enten bruges til pension, til løn eller indbetales på en såkaldt opsparingsordning – en slags konto i éns pensionskasse/-selskab. Det giver nogle skattefordele.
  
  Pengene kan hæves når som helst – fx hvis man ønsker at holde orlov uden løn, hvilket ATP-overenskomsten også giver mulighed for.
  
  ”Det giver en ekstra økonomisk frihed til medarbejderen, som jeg også synes taler ind i fleksibel arbejdstilrettelæggelse,” siger Tina Nielsen.

ATP er som nævnt den første overenskomst, der er landet på det private djøf-arbejdsmarked i år.

Omkring 45 andre private overenskomstforhandlinger er så småt gået i gang. Bl.a. i Røde Kors, Red Barnet og Folkekirkens Nødhjælp. Og der vil nok også bliver skævet til ATP's overenskomst, siger René Óli Rasmussen.

”Der vil i hvert fald nok også været øget pres på lønstigninger i alle de kommende forhandlinger.”