Mads har fundet en usædvanligt kreativ barselsfinte

Hver onsdag eftermiddag i et år har Mads Kragh Bruun forladt kontoret i Miljøstyrelsen for at gå på barsel. Om torsdagen har han sovet lidt længere, gået tur med barnevognen, vasket tøj og været sammen med hustru og baby. Fredag morgen er han vendt tilbage til jobbet.

Den noget utraditionelle barselsordning kom i stand, fordi hustruen Henriette gerne ville være alene med deres nyfødte datter, Asta, i hendes første leveår.

Samtidig havde Mads Kragh Bruun cirka tre måneders øremærkede barselsdagpenge, som ville gå tabt, hvis han ikke brugte dem i løbet af det første år efter fødslen.

Som jurist slog han selvfølgelig op i Karnovs lovsamling, da han indså, at Henriettes ønske og hans rettigheder kolliderede. Barselsloven fortalte ham, at han har frihed til selv at aftale med sin arbejdsgiver, hvordan han fordeler sine tre måneder.

”Så jeg spurgte min chef: ’Hvordan ville du have det med det, at jeg i stedet for at være væk i tre måneder bare holder fri en dag om ugen?’ Hun syntes, det lød fremragende,” siger Mads Kragh Bruun.

Første kreative far

Anja Iben Kepka er chefkonsulent i Djøf og har rådgivet om barsel i et årti. Hver dag taler hun med mellem fem og 10 Djøf-medlemmer om barselsregler og -løsninger.

Hun har aldrig før hørt om en far, der har tænkt så kreativt som Mads Kragh Bruun.

”Gud, hvor er det fedt, at en far bruger sin barsel på en anden måde,” siger hun og forklarer, at alle andre mest tænker i blokke, når de skal planlægge barslen: Først holder moderen hele sin, og så holder faderen hele sin barsel. Muligvis holder de lidt fælles, hvor de fx tager på ferie sammen.

Reglerne om øremærket barsel til mænd trådte i kraft i august 2022. Anja Iben Kepka forklarer, at loven med ”jernhånd” kræver, at 11 af forældrenes respektive uger med barselsdagpenge skal være brugt inden for barnets første leveår. Ellers bortfalder de.

Med de øremærkede barselsdagpenge til fædre og medmødre er der forsvundet en god bid af de dagpenge, som familierne førhen frit kunne disponere over, og som mødrene traditionelt har fået. Hun oplever derfor af og til utilfredse djøf-mødre, som føler, at de har mistet et privilegium.

Fortørnet

Samme fornemmelse sad Mads Kragh Bruuns hustru, Henriette, med.

”Hun var fortørnet over, at hun mistede barsel til mig. Hun ville have en masse tid sammen med baby, hvor hun kunne gå og hygge, uden at jeg var der hele tiden,” siger han.

Samtidig ville Mads Kragh Bruun gerne bruge mere tid med sin nye datter end de fjorten dage, han havde sammen med deres førstefødte. Hun kom til verden, inden de nye regler trådte i kraft.

Hans torsdagsbarsel sluttede i februar, og han føler allerede, at den nye baby er mere knyttet til ham, end hans første datter var i den alder.

Hvis han kunne have fået barselsdagpenge, efter at Henriette havde været hjemme et år, havde han nok taget tre måneders barsel i streg i stedet. Han fortryder dog ikke den ordning, de landede på.

”Jeg har stort set passet alle mine opgaver på jobbet og har ikke brugt energi på at overdrage og lukke ned for at starte op igen tre måneder senere.”

Chefen ville konfiskere hans computer

Han understreger, at hans torsdagsordning kun kunne lade sig gøre, fordi chefen bakkede op om den.

”Hun sagde, at hvis hun så mig online i løbet af torsdagen, fik jeg inddraget min computer og telefon, som jeg så kunne få tilbage fredag morgen.”

Mads Kragh Bruun er glad for sin øremærkede barsel. Den fik ham til at føle, at det var mere legitimt rent faktisk at afholde barsel med datter nummer to. Han er ikke sikker på, at han havde taget barsel, hvis den ikke var øremærket ham.

”Min barsel har været fremragende. Den har givet mig en markant større arbejdsglæde, fordi jeg bare har fået en bedre balance i mit liv.”

Hans råd til andre, der vil afprøve en lignende ordning, er at tale med chefen og kortlægge, hvilke dage der er mindst travle. Og så planlægge efter det.