Tilbage i domicilerne
Corona-pandemien ændrede manges arbejdsliv. Og perioden var nok også medvirkende til, at vi så i øjnene, hvor udflydende vores måde at arbejde på var blevet – for pludselig var vores job flyttet 100% ind i vores hjem, og vi fik brug for at sætte tydelige grænser mellem arbejde og familieliv, siger Anders Raastrup Kristensen.
Nogle begyndte endda at gå tur om morgenen, inden de loggede på, for at signalere over for sig selv, at nu tog de altså på arbejde. Og det samme gjorde de så om eftermiddagen som tegn på, at nu var arbejdsdagen slut.
Camilla Kring, civilingeniør, konsulent og ph.d. i work-life-balance er enig i, at corona-tiden kan have spillet en rolle i forhold til, hvornår vi lægger vores arbejdstimer. Hun peger dog på nogle lidt andre årsager end Anders Raastrup Kristensen.
Camilla Kring er især optaget af globale trends på arbejdsmarkedet og hæfter sig ved, at nogle arbejdsgivere er begyndt at kalde deres medarbejdere tilbage på arbejdspladsen fem dage om ugen.
Nogle medarbejdere vægrer sig, for de har nydt godt af en udpræget fleksibilitet og autonomi til at strukturere arbejdsdagen på en ny måde, siger Camilla Kring.
Så hvis arbejdsgiverne partout vil have os tilbage på arbejdspladsen fem dage om ugen – eller i hvert fald de fleste dage – er nogle nok ikke helt så villige til at være fleksible den anden vej, er hendes gæt. Der er nogle strukturelle kampe i gang, som Camilla Kring siger.
En anden global tendens, hun har bidt mærke i – og som hun også har set nogle danske virksomheder adoptere – er, at der simpelthen bliver lukket ned for at kunne sende mails på ydertidspunkter. Eller at det fra ledelsens side bliver italesat, at man nødigt ser, at de ansatte arbejder videre, når de har forladt kontoret. Altså for at skåne de ansatte – som et våben mod stress.
Det kan også være en forklaring på, hvorfor tallene fra Danmarks Statistik viser, at medarbejdere i djøf-jobs arbejder sjældnere om aftenen og i weekenden, mener Camilla Kring.
Efter hendes opfattelse løser det dog ikke nødvendigvis problemerne med stress.
”Vi mister autonomi over vores egen tid”
Kravet om fysisk tilstedeværelse på jobbet koster medarbejderne fleksibilitet. Det samme sker, når der ikke er mulighed for at arbejde på selvvalgte tidspunkter. Så kan vi fx ikke hente børn tidligt og i stedet arbejde videre om aftenen, når de er puttet, siger Camilla Kring.
”Vi mister den form for autonomi over vores egen tid, som mange af os har brug for for at få vores hverdag til at hænge sammen. Og det skaber stress.”
Måske reagerer folk på dette ved i højere grad at droppe at arbejde om aftenen og i weekenden, så der ikke længere bliver lagt så mange interessetimer.
Susanne Ekman, lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet, tror imidlertid, at det handler om noget helt andet. Nemlig at vi arbejder så højintensivt, når vi arbejder, at vi forsøger at nedsætte arbejdstiden i klokketimer.
Hun kalder det en kompensationsstrategi.
”Der er konstante forandringsprocesser, omstilling og forventninger til effektivisering og stigende dokumentationskrav. Vi er simpelthen skruet ind i nogle urealistiske rammer.”
Og vi har i alt for lang tid brugt vores mulighed for at kunne arbejde på alle tidspunkter af døgnet til at få enderne til at mødes.
”Jeg ser det som et meget klart signal fra nogle arbejdstagere om, at skruen er strammet for hårdt. Jeg tror, mange er nået til det punkt, hvor de bare oplever, at systemet suger alt ud af dem og kun gør det værre. Og så tænker de, at de er nødt til at beskytte sig selv.”
Så er der jo ikke andet at gøre end selv at prøve at justere, siger Susanne Ekman.
