Arbejdstid

Færre arbejder om aftenen og i weekenden. Det er ikke sikkert, at det er et godt tegn

24.4.2024

af

Tegning af en person, der sidder ved sit skrivebord, efter at tusmørket er faldet på

Illustration: Kora_Sun/Shutterstock

Djøferne har skruet ned for arbejdsindsatsen på skæve tidspunkter. Vi har bedt tre forskere vurdere udviklingen. De ser en positiv trend, men også faresignaler.

Arbejdscomputeren bliver ikke nær så ofte hevet frem efter aftensmaden, som den gjorde tidligere, og det gør den heller ikke i løbet af weekenden.

Det viser en særkørsel, som Danmarks Statistik har foretaget for Djøfbladet.

Der er markant færre djøf-profiler, som regelmæssigt arbejder i weekender, end der var i 2013. I samme periode er aftenarbejde også blevet mindre udbredt.

Tre forskere kommer med hvert deres bud på, hvorfor der er skruet ned for arbejdet efter klokken 17 og i weekenden.

Udviklingen er ikke entydigt et tegn på fremskridt, forklarer de.

Vi sætter selv grænser

Vi lægger ud hos Anders Raastrup Kristensen, lektor på Københavns Universitet og ekstern lektor på CBS. Han har i mange år forsket i grænseløst arbejde og selvledelse.

Han har ikke tidligere set målinger på, hvor meget vi efter vores egen angivelse arbejder om aftener og i weekender, så det i sig selv er interessant, synes han. Men han synes i særdeleshed, det er interessant, at færre gør det.

For i takt med teknologiens indtog har vi – især vidensarbejdere – fået et mere og mere grænseløst arbejdsliv, som han siger.

”Men nu tyder noget altså på, at flere er begyndt at sætte grænser for at arbejde uden for almindelig arbejdstid.”

Og hvorfor så det? Han har flere bud på forklaringer.

Måske skyldes det jobmarkedet. Ledigheden har længe været lav, og der er mange job i udbud.

”Jo mere glohedt arbejdsmarkedet er, jo flere rettigheder kræver vi. Så jobsikkerheden kan betyde, at folk ikke føler sig så pressede til at arbejde om aftenen for at gøre sig til.”

Der kan også være, at vi bare er blevet ’modne’.

”Vi fik alle en smartphone, og vi kunne tjekke vores arbejdsmails når som helst og hvor som helst. Så det gjorde vi. Ikke nødvendigvis fordi det hastede, men fordi vi kunne.”

Men der er kommet et efterhånden markant fokus på, at det med altid at være ’på’ ikke er befordrende for vores mentale helbred. Så måske er nogle af os begyndt at stoppe op, når vi nærmest pr. refleks griber ud efter vores telefon, når vi sidder og slapper af i sofaen om aftenen eller efter den sene morgenmad søndag, siger Anders Raastrup Kristensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Tilbage i domicilerne

Corona-pandemien ændrede manges arbejdsliv. Og perioden var nok også medvirkende til, at vi så i øjnene, hvor udflydende vores måde at arbejde på var blevet – for pludselig var vores job flyttet 100% ind i vores hjem, og vi fik brug for at sætte tydelige grænser mellem arbejde og familieliv, siger Anders Raastrup Kristensen.

Nogle begyndte endda at gå tur om morgenen, inden de loggede på, for at signalere over for sig selv, at nu tog de altså på arbejde. Og det samme gjorde de så om eftermiddagen som tegn på, at nu var arbejdsdagen slut.

Camilla Kring, civilingeniør, konsulent og ph.d. i work-life-balance er enig i, at corona-tiden kan have spillet en rolle i forhold til, hvornår vi lægger vores arbejdstimer. Hun peger dog på nogle lidt andre årsager end Anders Raastrup Kristensen.

Camilla Kring er især optaget af globale trends på arbejdsmarkedet og hæfter sig ved, at nogle arbejdsgivere er begyndt at kalde deres medarbejdere tilbage på arbejdspladsen fem dage om ugen.

Nogle medarbejdere vægrer sig, for de har nydt godt af en udpræget fleksibilitet og autonomi til at strukturere arbejdsdagen på en ny måde, siger Camilla Kring.

Så hvis arbejdsgiverne partout vil have os tilbage på arbejdspladsen fem dage om ugen – eller i hvert fald de fleste dage – er nogle nok ikke helt så villige til at være fleksible den anden vej, er hendes gæt. Der er nogle strukturelle kampe i gang, som Camilla Kring siger.

En anden global tendens, hun har bidt mærke i – og som hun også har set nogle danske virksomheder adoptere – er, at der simpelthen bliver lukket ned for at kunne sende mails på ydertidspunkter. Eller at det fra ledelsens side bliver italesat, at man nødigt ser, at de ansatte arbejder videre, når de har forladt kontoret. Altså for at skåne de ansatte – som et våben mod stress.

Det kan også være en forklaring på, hvorfor tallene fra Danmarks Statistik viser, at medarbejdere i djøf-jobs arbejder sjældnere om aftenen og i weekenden, mener Camilla Kring.

Efter hendes opfattelse løser det dog ikke nødvendigvis problemerne med stress.

”Vi mister autonomi over vores egen tid”

Kravet om fysisk tilstedeværelse på jobbet koster medarbejderne fleksibilitet. Det samme sker, når der ikke er mulighed for at arbejde på selvvalgte tidspunkter. Så kan vi fx ikke hente børn tidligt og i stedet arbejde videre om aftenen, når de er puttet, siger Camilla Kring.

”Vi mister den form for autonomi over vores egen tid, som mange af os har brug for for at få vores hverdag til at hænge sammen. Og det skaber stress.”

Måske reagerer folk på dette ved i højere grad at droppe at arbejde om aftenen og i weekenden, så der ikke længere bliver lagt så mange interessetimer.

Susanne Ekman, lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet, tror imidlertid, at det handler om noget helt andet. Nemlig at vi arbejder så højintensivt, når vi arbejder, at vi forsøger at nedsætte arbejdstiden i klokketimer.

Hun kalder det en kompensationsstrategi.

”Der er konstante forandringsprocesser, omstilling og forventninger til effektivisering og stigende dokumentationskrav. Vi er simpelthen skruet ind i nogle urealistiske rammer.”

Og vi har i alt for lang tid brugt vores mulighed for at kunne arbejde på alle tidspunkter af døgnet til at få enderne til at mødes.

”Jeg ser det som et meget klart signal fra nogle arbejdstagere om, at skruen er strammet for hårdt. Jeg tror, mange er nået til det punkt, hvor de bare oplever, at systemet suger alt ud af dem og kun gør det værre. Og så tænker de, at de er nødt til at beskytte sig selv.”

Så er der jo ikke andet at gøre end selv at prøve at justere, siger Susanne Ekman.

ANNONCE

Konstant i rødt

Susanne Ekman peger på, at det hele kan være endnu mere “i rødt”, når du kommer ind på arbejdet igen, hvis ikke du har haft arbejdscomputeren tændt om aftenen eller i weekenden.

”Men det bliver alligevel aldrig grønt, uanset hvor mange ekstraopgaver du påtager dig. Du er hele tiden 500 meter bagud, og jo hurtigere du flytter dig, jo hurtigere flytter målstregen.”

Susanne Ekman, Camilla Kring og Anders Raastrup Kristensen bider alle i mærke i det samme ved tallene fra Danmarks Statistik: Selv om der er skruet ned for hyppigheden af aften- og weekendarbejde, er det stadig rigtig mange akademikere, der arbejder om aftenen og i weekenden. Også flere end i den danske befolkning generelt.

Der er stadig omkring seks ud af ti, som af og til arbejder om aftenen, og næsten to ud af ti gør det regelmæssigt. Det er også kun lige godt halvdelen, der aldrig arbejder i weekenden.

”Det er stadig et højt tal. Det er vigtigt at have med,” understreger Anders Raastrup Kristensen.

Og der vil nok altid være en del, der arbejder i weekender og om aftenen, spår han. For det ligger naturligt i djøf-arbejde.

De fleste kan i princippet løse opgaver når som helst og hvor som helst. Muligheden for fleksibilitet er der, så den bruger langt de fleste. Men der er altså også en tendens, der går den anden retning. Hvor hårdt den får fat, er svært at sige. For det er modsætningsfyldt, siger Anders Raastrup Kristensen.

”Der er en ny generation, der står på, at de gerne vil kunne holde fri i weekender og om aftenen. De har oplevet forældre, der ikke var tilgængelige. De har set dem sidde med hovedet begravet i computeren i sofaen.”

Men de vil samtidig have de spændende udviklingsopgaver.

”Og vil de gerne have en del af den kage, må de jo nok også betale ved at sidde og arbejde om aftenen. De vil jo også gerne have fleksibiliteten,” siger han.

Susanne Ekman mener også, at aften- og weekendarbejdet kan stige igen.

”Det her handler i virkeligheden ikke om arbejdstiden. Det handler heller ikke om, at der er en masse mennesker, der vil på deltid. Det handler om, at de vil have nogle realistiske rammer, mens de går på arbejde.”

Kommentarer

Taylor Jeppe
5 mdr. siden
Det er heller ikke en udvikling, jeg kan genkende. Jeg registrere bare anerledes end jeg har gjort tidligere, fordi det ikke er velset, at data står i de "forkerte" felter. Eller jeg registrere slet ikke. Med andre ord ser jeg det samme arbejdsmønster hos mig og andre omkring mig, men et anerledes registreringsmønster, fordi vi taler om det - "dårlige" data ser nemlig ikke godt ud hos chefen og chefens chef. Danmarks Statistik ved også, at der er ingen der går til prostituerede, når de spørger folk. Og det kan jo undre, når Ekstrabladet i gamle dage var fyldt med annoncer. Samme tendens er her gældende. Vi lyver for at få chefen til at så godt ud. Jeg er neurodivergent, men den kode har jeg forstået.
Malou King
5 mdr. siden
Det er interessant - men belyser tallene at arbejdet i ydertimerne er en del af den almindelige arbejdsdag efter fleksibel tilrettelæggelse? Der kunne jo være et tal der, hvor at der frivilligt lægges tid fordi der har været et ønske om en opdelt arbejdsdag. Jeg ser ikke i lagkagerne at der udelukkende er tale om overtid på den måde der spørges