Derfor har vi brug for flere unge i bestyrelser

I en verden, hvor forandring er den eneste konstant, står virksomheder og organisationer over for en hidtil uset udfordring: At navigere i et komplekst landskab præget af teknologisk innovation, skiftende arbejdsmarkedsdynamikker, og en stigende forventning om social og miljømæssig ansvarlighed.

Midt i denne turbulens er inddragelsen af unge, især Generation Z, i bestyrelser ikke blot en fordel, men en nødvendighed for at sikre virksomheders relevans og succes i fremtiden.

Hvordan gør man så, når bestyrelsen skal sammensættes, og når der skal vælges et repræsentantskab, for at få en organisation eller virksomhed on par med fremtidens forventninger? Jo, man vælger fra en snæver kreds, hvor alle medlemmer har årelang erfaring, fordi det giver en tryghed. Problemet er blot, at vi lever i en verden, hvor vi ikke kender morgendagen, og hvor disruptioner i makroøkonomien, pandemier, krig og akutte klimaforandringer vil indtræffe og skabe tektoniske og pludselige skift i den måde, vi hidtil har indrettet os på.

Bestyrende organer bør afspejle den omkringliggende verden og bliver nødt til at tage højde for, at der i takt med AI sker en tydelig acceleration af den hastighed, hvorved samfund bevæger sig. Derfor også, at erfaring ikke altid er det eneste svar på de opgaver, som påligger bestyrelsen.

Virksomheder med komplekse værdikæder har endog særligt behov for eksperter og dyb viden for at fremtidssikre deres forretning og tilhørende impact-områder og forsyningskæder. Derfor er der også behov for ’mæglere’, som kan oversætte ESG-lovgivning og -rapportering til forretning, strategi og muligheder. Ligeledes er der behov for en øget forståelse for adfærdsøkonomi, digitalt forbrug og hvordan unge er kognitivt programmeret, qua den tid de vokser op i.

Brug for direkte repræsentation

Generation Z (defineret som dem, der er født fra midten af 1990'erne til begyndelsen af 2010'erne) udgør i dag en betydelig del af befolkningen og arbejdsstyrken. Ifølge en rapport fra McKinsey & Company er denne generation karakteriseret ved deres digitale færdigheder, værdibaserede forbrug og en stærk tilbøjelighed til at vælge arbejdsgivere og brands, der afspejler deres personlige værdier, især inden for miljø, social retfærdighed og god virksomhedsledelse (ESG).

“I halvdelen af alle danske bestyrelser sidder der udelukkende mænd omkring bordet. Kun på 17,5 % af bestyrelsesposterne i danske virksomheder sidder der en kvinde, og når det kommer til alle andre form for diversitet, er tallene endnu lavere. Kun 12% af danske bestyrelsesmedlemmer er under 40 år. 22% er 70 år og derover. Samtidig er der i en meget stor del af virksomhederne en meget stor diskrepans mellem bestyrelsens egen og topledelsens opfattelse af, hvilken værdi bestyrelsen skaber for virksomheden. Det i sig selv taler for, at det er tid til store ændringer i sammensætning, kompetencer og diversitet i langt de fleste danske bestyrelser,” siger Jackie Phillip, advokat og ejer af Board Institute.

Generation Z værdsætter fleksibilitet, mening i arbejdet og muligheden for at bidrage til positive samfundsmæssige forandringer. En undersøgelse fra Deloitte understreger, at 77% af Gen Z'erne forventer at bruge deres færdigheder til at hjælpe andre, hvilket indikerer en dyb forståelse og engagement i ESG-spørgsmål. Netop dette faktum gør, at der skabes nogle kløfter i, hvordan intentioner og politikker udformes og således også, hvordan de udmøntes. Vi skal indkapsle og omfavne fremtidens udfordringer, og det kræver et holistisk syn på verden. Dermed også et bredt funderet bestyrende organ. De bedste forudsætninger for styring er et bredt og velinformeret grundlag for beslutninger, og dét bør skabes via direkte repræsentation.

En katalysator for innovation

Inklusionen af unge i bestyrelser kan bringe perspektiver og innovative løsninger til bordet, især i en tid, hvor teknologisk forståelse og digitalisering er afgørende for virksomheders overlevelse og vækst. Deres indfødte digitale færdigheder og intuitive forståelse af nye medier kan være en katalysator for transformation og innovation inden for virksomhedsstrategi og -kommunikation. Desuden kan unge bestyrelsesmedlemmers engagement i og forståelse af ESG-spørgsmål hjælpe virksomheder med at navigere i det komplekse landskab af bæredygtighed og social ansvarlighed. Dette er særligt relevant i lyset af den stigende regulering og forbrugerforventning om virksomheders bidrag til at løse globale udfordringer som klimaforandringer og social ulighed.

For at realisere potentialet i beslutningsprocesserne er der behov for udvikling og ’tilslibning’ af unge talenter, og hvis der er en kultur, der værdsætter samarbejdet og som har en gensidig respekt, vil nye innovationshøjder kunne skabes, driftes og skabe betydelige forandringer og impact hos organisationer og virksomheder.

Anne Waagstein er formand for Djøf Privat, Amanda Koefoed Simonsen sidder i Djøf Privats bestyrelse, og Marius Sangild er CEO for Board Institute.