At læse i USA har givet Maria et nyt syn på Danmark

Maria Lagoni Andersen sad til undervisning i makroøkonomi på Københavns Universitet (KU), da beskeden, hun utålmodigt havde ventet på, landede i hendes indbakke. Hun åbnede mailen, og det var lige før, at hun tabte sin mobil.

Chancen for at blive skuffet var stor, så det havde hun forberedt sig på. Men i mailen stod, at hun havde fået plads på sin førsteprioritet, hvilket betød, at hun skulle på udveksling på Dartmouth College i delstaten New Hampshire. Et af USA’s otte Ivy League-universiteter. Hun vidste nærmest ikke, hvad hun skulle gøre af sig selv.

Mere krævende, mere rummeligt

Siden slutningen af december har hun været i USA, og indtil videre har universitetet indfriet forhåbningen om at blive fagligt udfordret. Fagene er også lidt mere spændende end sædvanligt, for kursusoversigten byder udelukkende på valgfag, som hun har valgt med afsæt i sine egne interesser.

Fra Danmark er hun vant til, at der ikke er mødepligt, og at fagets afsluttende eksamenskarakter er det afgørende. Men på Dartmouth College afhænger karakteren af, om du fx er aktiv i timerne og rækker hånden op. Det kræver, at man læser på forhånd, for at man kan deltage, og man kan altså ikke i samme grad tilpasse sin læsning til sit eget tempo og sin hverdag. På den måde er studiet lidt hårdere arbejde end derhjemme.

Alligevel kan hun godt lide det. I USA får hun karakterer baseret på en masse forskellige egenskaber.

”Det handler ikke så meget, om du har en god eller dårlig dag til den ene eksamen,” siger hun.

Det giver en anden og større rummelighed, føler hun.

En skrumpet verden

Når Maria Lagoni Andersen ringer hjem, laver hun ofte lidt sjovt med, hvordan hun – trods sine 24 år – føler, at hun er trukket tilbage til dengang, hun var 18.

”Jeg har aldrig været på efterskole, men jeg forestiller mig lidt, at det er den samme hverdag, man har.”

Hun bor på et lille dorm på campus med sine to roomies, hvor hun fra sit værelse har udsigt til et af forelæsningslokalerne på campus. Alle måltider indtages i spisesalen, undervisningsformen minder lidt om gymnasiet, fordi den er langt mere skemalagt, og hun har ikke et studiejob længere. På den måde kan det nærmest føles, som om verden er skrumpet ind.

Det kommer med sine fordele at begå sig i en verden, der ikke strækker sig meget over campusområdet, for det har gjort det nemmere at støde på nye mennesker. Mange aktiviteter foregår i skolens klubber og frat- og sorority houses, og tilslutningen er ofte stor.

Selv er hun medlem af en udendørsklub, hvor de har været på nogle vandreture, og så har hun gået til nogle møder i klubben Women in Business, hvor der er fokus på karriereudvikling. Derudover overvejer hun også universitetets roklub, som 40-50 studerende er medlem af.

Som på film

Man behøver ikke have set mange amerikanske ungdomsfilm, før man stifter bekendtskab med universiteternes famøse frat- og sorority houses, som typisk bærer et græskklingende navn som Delta Sigma Theta eller Alpha Kappa Alpha, hvor en udvalgt gruppe af enten mandlige eller kvindelige studerende holder til.

Scenerne, hvor studerende flokkes om husene til fester, hvor fontæner med øl rulles ud, og de røde plastikkopper hevet frem, er nærmest ikoniske. Derfor overraskede det også lidt Maria Lagoni Andersen, da hun pludselig befandt sig midt i den scene i virkeligheden.

Når hun har været til ishockey- eller basketballkampe, har cheerleaders med pomponer indtaget banen i pauserne, mens skoleorkestret, der spiller for fuld udblæsning i baggrunden, kun overdøves af kampens kommentator.

”Det føles nogle gange, som om jeg er med i en film, så nogle gange niver jeg mig lige i armen og er sådan lidt ’hvad er det lige, der foregår her?’”

Ny attitude

Det er svært ikke at se sit hjemland fra nye perspektiver, når man befinder sig mere end 5.000 kilometer væk. En af de ting, hun har bidt mærke i, er, hvor utaknemmelige danske studerende kan være sammenholdt med hendes medstuderende i USA.

”Det er måske ekstraordinært, fordi det er den her type universitet, og fordi de betaler for det, men her er der ingen, der tager deres uddannelse for givet eller brokker sig over eksaminerne. De tager det hele i stiv arm.”

Eksamensperioderne er ellers noget mere krævende end derhjemme. Alle fag kører nemlig sideløbende med eksaminerne, og det gør det nogle gange lidt svært at holde trit med de forskellige deadlines.

Derfor er det heller ikke uhørt, at de studerende nogle gange sidder på biblioteket til kl. 3 om natten i eksamensperioderne.

Det er hendes indtryk, at det har krævet meget for hendes medstuderende at blive optaget – og det er ikke kun fagligt. Som i de amerikanske film har de været med i alverdens klubber og aktiviteter for at skille sig ud. Hun fortæller fx, hvordan én havde en NGO i high school og havde mødt Barack Obama. Det har fået hende til at reflektere.

”Jeg får en gratis uddannelse, og alligevel har jeg nogle gange tilladt mig at brokke mig, når jeg fx har skullet læse til eksamen derhjemme. At være herovre har givet mig en anden taknemlighed for vores system i Danmark, og mine medstuderende har givet mig en ny attitude over for det at gå i skole.”

Gratis psykologhjælp

Det mentale helbred er efterhånden et emne, som er blevet debatteret meget herhjemme. Alligevel kom det bag på Maria Lagoni Andersen, hvor stort et fokus universitetet i USA har tillagt emnet. Det mener hun, vi kunne lære noget af derhjemme.

”På alle kursusbeskrivelserne til mine fag står der, hvor og hvem man skal række ud til, hvis man oplever mentale problemer eller får det svært.”

Det kan være, at en underviser tilbyder, at man kan komme forbi deres kontor i et bestemt tidsrum. Derudover er der også gratis adgang til psykologer på campus. Et gode, der muligvis hænger sammen med, at man betaler, hvad der svarer til 600.000 kr. for et skoleår.