Udfylder gabende tomrum blandt ledelsesbøger

Medledelse, regenerativ ledelse, livsfarlig ledelse, bæredygtig ledelse. Det skorter ikke på idéer om, hvad god ledelse er. Men i de fire år, hvor jeg har anmeldt bøger for Djøfbladet, har jeg faktisk ikke læst en eneste bog om ledernes egen trivsel.

Det er der en god grund til, mener Lill Palmblad og Louise Dinesen, som er aktuelle med ’Hvem passer på chefen?’

Engang kunne chefen sagtens være en magtfuld klaphat, som man ligesom bare måtte lære at leve med. Men over de seneste årtier er der kommet mere fokus på god ledelse. Desværre mangler vi en bevægelse, der sikrer, at ledere også har ressourcer til at leve op til de nye krav.

Den bevægelse prøver Palmblad og Dinesen – der begge er psykologer og ledelsesrådgivere – nu at starte selv. Så de har skrevet en bog om problemet.

Og det er faktisk et problem. Ikke kun fordi ledere jo sådan set også bare er mennesker. Men også fordi manglende ledertrivsel har en hel masse negative konsekvenser for produktivitet, medarbejdertrivsel osv.

Også ledere behøver ressourcer

Forfatterne beskriver en velkendt situation. En fagligt dygtig medarbejder forfremmes til leder og står pludselig med en række nye og unikke belastninger. Ikke nok med det: Ofte er hun på egen hånd. For eftersom lederen jo både har bedre løn, mere prestige og stærkere mandat, forventes hun også at kunne præstere overmenneskeligt. Hvis hun ikke lykkes, er hun en dårlig leder.

’Hvem passer på chefen?’ er et opgør med den måde at tænke på. Ifølge Palmblad og Dinesen er dårlig ledelse nemlig sjældent et individuelt problem. For det meste opstår den som konsekvens af et misforhold mellem krav og ressourcer. Og ressourcer er desuden noget, der eksisterer socialt, i kulturen – ikke bare i individet.

Bogen trækker på de to forfatteres egne erfaringer som erhvervspsykologer – og på nedslag i den relevante forskning, som dog stadig er sparsom. Jeg var ganske grebet af den, og som leder i min egen mindre virksomhed “følte jeg mig set”, som man siger.

For andre læsere, som ikke oplever samme genkendelighed, er bogen måske til den tørre side – den kunne have haft glæde af en håndfuld fortællende cases.

Uklare krav

Hvorfor behøver ledertrivsel sin egen bog? For som forfatterne skriver, er ledertrivsel langt hen ad vejen også medarbejdertrivsel. Det handler om at finde en balance mellem belastning og beskyttende faktorer som psykologisk tryghed, pauser, indflydelse.

Men lederrollen har også en række unikke træk. Fx indebærer ledelse ofte uklare og modsatrettede krav: Kvalitet og hastighed, drift og udvikling. Jobbet indebærer også, at man skal rumme medarbejderens følelser og reaktioner. Og at man ofte står alene med beslutningerne – særligt hvis ledelsesgruppen er dysfunktionel. Det fører til omsorgstræthed, stress, skyld og skam.

Så hvad er løsningen? Jo, et første konkret værktøj i Palmblad og Dinesens kasse er den såkaldte IGLO-model. Når man opdager mistrivsel hos en leder, sender man hende ikke bare fluks på stresshåndteringskursus. Man kigger ikke kun på individet (I), men også på gruppen (G), ledelsen (L) og organisationen (O) inden handlingsplanen.

Hvem passer på chefen? Svaret er selvfølgelig, at det skal vi allesammen.

Søren Ipland er adm. direktør for medievirksomheden Føljeton.