Simon bliver en bedre embedsmand af at undervise

Han kan huske det fra sin egen studietid på Statskundskab. I et forvaltningsfag forelæste en tidligere topembedsmand fra Finansministeriet.

”Det var et meget teoretisk fag om forvaltning, men underviseren kunne tage nogle af de langhårede teorier og forklare helt konkret, hvordan det relaterede sig til problemstillinger i virkeligheden.”

Denne eksterne lektor kunne samtidig vise Simon Wandel-Petersen og hans medstuderende, hvordan teorierne omvendt ofte var inspirerede af empiri. Praksis og teori var hinandens forudsætninger.

Simon Wandel-Petersen er nu selv tilknyttet Statskundskab på Københavns Universitet, hvor han underviser i klimadiplomati som ekstern lektor. Et fag, han har lavet sammen med Jakob Dreyer, der er ph.d. ved Københavns Universitet, og sin kollega Klara Christensen i Udenrigsministeriet. Til daglig arbejder han nemlig med global klimapolitik i Udenrigsministeriet.

”Som studerende var det interessant, når man fik en praktiker, der kunne videreformidle teoretisk undervisning med cases og forklare, hvordan de meget teoretiske begreber krystalliserer sig ude i virkeligheden,” fortæller han.

Live fra forhandlingerne

Det var Simon Wandel-Petersens egen studietid og erfaringer som underviser på Statskundskab på Københavns Universitet, der fik ham til at søge tilbage.

Til at starte med underviste han i videnskabsteori. Senere lavede han altså sit eget fag, klimadiplomati. Og det at få praksis ind i undervisningen er helt centralt for hans tilgang.

”Jeg kan se på evalueringerne af faget, at de studerende finder værdi i, at vi trækker på cases fra den virkelige diplomatiske verden. Vi har eksempelvis haft live-interviews med nogle af forhandlerne, der deltager ved de årlige klimatopmøder, hvor de studerende kan spørge, hvordan forhandlingerne egentlig foregår,” forklarer han.

Simon Wandel-Petersen har selv deltaget på COP-møderne og kan derfor i undervisningen referere til specifikke situationer under et klimatopmøde og forklare, hvordan stemningen var, fortæller han.

Som en del af undervisningen bliver de studerende fx også bedt om at lave et notat, hvor de skal komme med forslag til, hvordan en minister skal agere ved fx et klimatopmøde. De studerende skal altså selv omsætte deres viden fra faget til nogle konkrete anbefalinger til en beslutningstager.

”Det bliver meget virkelighedsnært. På den måde forsøger vi at inkorporere virkeligheden i den måde, vi vurderer dem. En stor del af pensum er også det teoretiske, men vi stiler efter at tage det bedste fra teori og den virkelige verden.”

Diplomatiet som klimakatalysator

Simon Wandel-Petersen blev ansat i Udenrigsministeriet i umiddelbar forlængelse af sin uddannelse. Han har senere været forbi Klimaministeriet og Bruxelles. Udsendelsen til Bruxelles stoppede ham imidlertid ikke i at undervise. Det var nemlig under corona, og derfor var videoundervisning normal praksis.

Han har også vundet prisen som årets underviser på Statskundskab, og han mener selv, at de studerendes tilfredshed kan have at gøre med, at hans daglige arbejde i Udenrigsministeriet er så spændende, at den faglige entusiasme smitter af på undervisningen.

”Danmarks udledninger udgør kun 0,1% af de globale udledninger, så hvis de reduktionsindsatser, vi foretager på dansk jord, skal have stor betydning, er det jo bl.a. diplomatiet, der kan være katalysator for klimaindsatsen. Det er spændende at formidle den opgave,” lyder analysen.

Det har de studerende også luret. Klimadiplomati har været et meget søgt fag, fortæller Simon Wandel-Petersen. Og mange studerende kommer med deres egne grønne erfaringer fra fx studiejob i Energistyrelsen, en grøn virksomhed eller som aktive i klimabevægelsen.

”De studerende har forskellige erfaringer, men mange brænder for klimaspørgsmålet, og det giver meget til undervisningen. Vi lærer også en masse som undervisere af vores studerende og deres perspektiver.”

Hvordan vil du forklare det?

Et trækplaster er nok også, at international politik og klimapolitik er begyndt at rykke tættere sammen, vurderer Simon.

”Det er enormt spændende, at klimaet er blevet et tværgående emne i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Det er også det, en stor del af faget handler om, når de studerende skal koble den teoretiske viden om international politik med global klimapolitik.”

I dag er Simon Wandel-Petersen souschef i Udenrigsministeriets klimadiplomatiske kontor. Han mener, at man kan bruge de kompetencer, man udvikler som underviser, i sit job som embedsmand.

For det første mener han, at éns daglige arbejde bliver beriget af at læse den nyeste forskning på området. I en hverdag med hastesager er der ikke altid tid til at fordybe sig.

For det andet er der en pædagogisk og kommunikativ gevinst at hente. Hans daglige arbejde afhænger af formidling, både skriftligt og mundtligt. Det kan derfor være en god øvelse – også for éns egen forståelse af stoffet – en gang imellem at tænke over, hvordan man kan lære andre det.

”Det er jo i virkeligheden banalt. Men alligevel et vigtigt spørgsmål, som jeg i hvert fald selv får meget ud af at stille mig selv: Hvordan ville du forklare det til en, der ikke kender til området?”

Et supplement

I en tid, hvor medarbejderne i forvejen løber stærkt, kan det måske virke omsonst at overveje at blive ekstern lektor på et universitet ved siden af sit primære arbejde.

Men Simon Wandel-Petersen fortæller, at han faktisk aldrig har tænkt så meget over det ekstra tidsforbrug. Måske særligt, fordi det ikke er uoverkommeligt.

Faget har han lavet sammen med to andre, så han skal selv blot undervise tre eller fire gange på et semester fra klokken 8 til 10 om mandagen, forklarer han. Han føler derfor ikke, at det tager noget fra hans arbejdstid.

”På den måde er det noget, jeg gør lidt frivilligt så at sige. Selvfølgelig får jeg løn, men indsatsen er et mindre supplement til mit arbejde.”

Selvfølgelig sørger han for, at undervisningstjansen ikke påvirker hans normale arbejde, og at der ikke er en interessekonflikt.

Simon Wandel-Petersen tror, at mange arbejdspladser vil være åbne overfor, hvis deres medarbejdere gerne vil undervise ved siden af.

”Det giver jo også noget til arbejdspladsen, da man som medarbejder bliver dygtigere.”

Praksiskandidaterne

Faktisk øjner Simon Wandel-Petersen et potentiale. Også på andre områder end lige klimapolitikken. Eksterne lektorer fra både kommuner, regioner, Slotsholmen eller den private sektor har praksisviden, de studerende kan drage nytte af.

”Særligt i valgfag på kandidatuddannelsen, hvor de studerende allerede har grundteorien på plads og bevæger sig tættere på arbejdsmarkedet. Der kan det være berigende at have undervisere ude fra virkeligheden inde på universiteterne,” siger han.

Men det er klart, understreger han, at universiteterne selvfølgelig skal overholde deres uddannelsesmål. Og der skal ikke gå så meget praksis i den, at de studerende lige så godt bare kan være i praktik.

Derfor giver det balance i undervisningen, at en af hans medundervisere, Jakob Dreyer, forsker i global klimapolitik på universitetet, så der er noget fra begge verdner.

”Praksis må selvfølgelig ikke tage overhånd, men der synes jeg slet ikke, vi er.”

Der ligger jo en endog meget praksisfokuseret universitetsreform, der snart skal implementeres. Hvilken rolle spiller eksterne lektorer i den? 

”Ikke for at forholde mig specifikt til universitetsreformen, som jeg ikke kender i detaljen, men idéen om at få flere praktikere i undervisningslokalet er noget, som jeg som studerende selv har haft glæde af. Det tror jeg, både arbejdspladser og universiteterne ville få gavn af.”