12 råd: Sådan skriver du en god tale

Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen, Helle Thorning-Schmidt og Mette Frederiksen. Det er listen af de statsministre, som forfatter Anita Furu har været ordmager i skyggen af.

Oprindeligt er hun uddannet økonom. Men da hun arbejdede i Erhvervsministeriet og efterhånden stod for en stor del af skriveopgaverne, blev hun en dag opfordret til at begynde at skrive taler. Hun efteruddannede sig i journalistik og kommunikation og var gennem 14 år taleskriver i Statsministeriet.

At Anita Furu skulle arbejde med at nørkle i ord, lå ikke just i kortene fra start, og hun har da også ofte trukket på sin baggrund som cand.polit., når hun har skullet forstå og formidle faglige budskaber i taler.

I dag er hun taleskriver og forfatter og har i sin nye bog, ’Flygtige ord’, som udkommer senere i marts, samlet anekdoter og erfaringer fra årene i Statsministeriet.

Hvis du spørger Anita Furu, stilles der altid større krav til verbal kommunikation, end der gør til øvrige genrer. Talen er mundtlig, og publikum kan ikke bare bladre tilbage, hvis der var noget, de ikke forstod.

Mundtlige ord er flygtige, og det kræver nærvær at få sit budskab igennem. Talen er en kunst at mestre, og derfor har Djøfbladet talt med Anita Furu, som med 12 råd klæder dig på til næste gang, du skal skrive en tale.

1) Selvom indholdet er glemt, er indtrykket gemt

Det er et grundvilkår, at publikum sjældent husker præcist, hvad der bliver sagt i en tale. Men selvom man ikke husker ordene, husker man indtrykket, og man husker, hvad man synes om taleren. Derfor er hver eneste tale vigtig for den person, som holder den.

”Anders Fogh Rasmussen sagde engang til mig: ’Der er nogle, som rejser rundt med dagens ret. Det gør jeg ikke. Det skal være det fineste franske køkken hver gang,’” fortæller Anita Furu.

Så brug tilhørernes tid på en måde, så de ikke føler, den er spildt. Ikke at holde en tale er bedre end at holde en dårlig tale.

2) En tale skal have noget på hjerte

De taler, der er gode, er dem, der vil noget. Så bliv helt skarp på, hvad du vil opnå, når du træder op på talerstolen.

Vil du skabe debat, få tilhørerne til at handle på noget, påvirke deres holdninger eller måske bruge talen til at fremme fællesskabet i en forsamling? Kortlæg formålet, og gør det klart for modtageren.

3) Sig det, du vil sige

Da Helle Thorning-Schmidt i 2005 stillede op til formandsvalget i Socialdemokratiet, bryggede hendes daværende taleskriver, Kristian Madsen, i mange dage på, hvordan man ad omveje kunne fortælle, at Helle Thorning-Schmidt kunne slå Anders Fogh Rasmussen ved det næste valg.

Kristian Madsen forsøgte at omsætte budskabet til et stærkt billede eller en skarp punchline, men i talen endte Helle Thorning-Schmidt helt enkelt med at sige: ”Jeg kan slå Anders Fogh.”

Den historie fortæller Anita Furu som et eksempel på hendes næste vigtige pointe:

Vær tydelig. Find ud af, hvad du vil sige, og sig det, som det er. En tale må ikke blive for fluffy, for modtageren kan ikke spole tilbage for at lytte igen.

4) Forstå dit publikum, og ros dem

Vær opmærksom på sammenhængen og situationen. Ét er, hvad der bliver sagt – noget andet er, hvad der bliver hørt. Så hvem er dine modtagere, hvad interesserer de sig for, og hvad bekymrer dem?  

Høflighed er en god ting, så husk at takke og rose, hvis det er berettiget. Hvis man takker dem, man taler til, bliver det aldrig for meget, mener Anita Furu.

5) Start lavt og slut på toppen

”En tale er ligesom en samtale. Når man møder nye mennesker, vil man ikke straks kaste sig over svære emner,” fastslår Anita Furu.

Det er altid godt at begynde en samtale nede på jorden, fx med et godt grin. Det gælder også for talen. Humor er godt. Især selvironi. Det kunne måske være en finurlig bemærkning, men undgå lange vittigheder.

Undgå at starte ad omveje, og byg i stedet talen op. Slut på toppen og afslut med at gentage hovedbudskabet.

Brug højstemte følelser og store ord med måde. Især når du taler til danskere. Store mængder patos hører de amerikanske præsidenttaler til, mener Anita Furu.

6) Fortæl historier – hvis de er relevante

Det kan være godt at bruge historier for at fastholde publikums fokus. Men fortæl kun historier, hvis du faktisk vil fortælle noget med dem. Overvej, om historien er vigtig for talens budskab, og hvis den er, så fold den ud.

”I taler skal man som udgangspunkt altid være kort og præcis. Men lige præcis med historier må man gerne være konkret og detaljeret, så tilhørerne kan se billederne for sig og på den måde lettere huske historien. Fortæl, som hvis man sad omkring et lejrbål,” siger Anita Furu.

Det kunne fx være anekdoter fra danmarkshistorien eller fra virksomhedens historie, hvis man taler i erhvervsøjemed.

Historier kan vække følelser, og det er også det, en tale handler om. Så vælg historien ud fra, hvilke følelser du vil bringe frem hos modtageren. Stolthed, håb eller noget helt tredje.

7) Det er okay at stjæle

Gode udtryk, billeder og historier. Stjæl med arme og ben – det gør selv statsministerens taleskribent.

Et godt billede, som Anita Furu selv har stjålet til samlingen, er fra en af Weekendavisens artikler om ledelse i MeToo-sagerne:

”Kun set oppefra er en pyramide flad.”

Et billede, som det viste sig, at skribenten bag artiklen selv havde stjålet fra en anden tale på en konference år tilbage.

8) Spar med dem omkring dig

”At skrive en tale er et samarbejde. Selv ledere har brug for sparring,” fastslår Anita Furu.

Det kan være svært at tyde, hvordan talen virker på andre, hvis du gemmer den i skuffen. Så få en kollega eller medarbejder til at læse den igennem. Selvfølgelig skal man som afsender have fokus på fortsat at holde den røde tråd, men måske kan andre byde ind med gode historier og budskaber. Særligt er det nemmere for alle andre end afsenderen selv at korte i talen – og det leder os til det næste råd.

9) Skær 20% fra

De fleste taler er for lange. Hellere for kort end for lang – så skær 20% af ved sidste redigering.

Skær ind til kernen, især hvis talen holdes udendørs, hvor mange forstyrrelser kan stjæle tilhørernes opmærksomhed.

10) Hold sproget enkelt og konkret – men levende

”To be, or not to be” – så enkelt, men dybt og eksistentielt på samme tid.

Anita Furu mener ikke, at indholdet i talen bliver enkelt, bare fordi sproget er det.

Publikums forståelse er afgørende for talens gennemslagskraft, og derfor er det vigtigt at holde sproget meget enkelt. Korte ord og korte sætninger. Sæt punktum og hold pauser, men forsøg samtidig at variere og skabe billeder.

Anita Furu mener, at den offentlige debat for ofte er hyllet i et upræcist og abstrakt sprog, hvor uklare tanker trives. Uklare tanker gennemskuer medarbejdere med det samme. Noget bliver ikke fantastisk eller historisk, fordi man kalder det fantastisk eller historisk.

11) Læs talen højt

Læs talen højt for dig selv, og skær væk, hvis du begynder at kede dig. Hvis du keder dig, gør publikum det nok også.

12) Ingen regler uden undtagelser

Husk, at mange gode og bemærkelsesværdige taler bryder med overstående principper – med undtagelse af det første princip. Der er ingen regler uden undtagelser. Situationen, konteksten og målgruppen er central for din tales udtryk, men vær altid opmærksom på ikke at spilde modtagernes tid.

Bogen 'Flygtige ord' udkommer på forlaget Gutkind den 14. marts.