Vi taler for lidt om psykisk sygdom og arbejdsliv. Det koster os dyrt

Fordomme og misforståelser om psykisk sygdom florerer i bedste velgående i Danmark, selvom vi har fået mere nuanceret viden end for bare 20 år siden. Mennesker med psykisk sygdom har desuden ringere behandlingsgaranti i sundhedsvæsenet og markant dårligere rettigheder på arbejdsmarkedet i forhold til mennesker med fysiske sygdomme.

Det spænder ben for, at mennesker med psykisk sygdom kan deltage på arbejdsmarkedet og leve et meningsfuldt liv. Selvom flere medier de seneste år har skrevet om de samfundsmæssige konsekvenser af psykisk sygdom, er der stadig langt igen, for at samfundet kan give mennesker med psykisk sygdom de samme livsmuligheder som andre – hvad end sygdommen er midlertidig eller livslang.

Psykisk sygdom er normalt – og dyrt

Psykisk sygdom og stress er meget dyrt for samfundet. En OECD-rapport fra 2019 viser, at psykiske helbredsproblemer kostede Danmark 110 mia. kr. i 2018 (svarende til 5,4% af BNP). Heraf var 42 mia. kr. omkostninger for arbejdsmarkedet i form af fx tabt produktivitet og sygefravær.

Stress indgår ikke i OECD’s definition af psykiske helbredsproblemer, så de samlede omkostninger for arbejdsmarkedet, når stress er inkluderet, er endnu højere. Stress er et stigende problem i vores samfund, som årligt leder til 1,5 mio. ekstra fraværsdage, 30.000 hospitalsindlæggelser og 1.400 dødsfald. Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø koster stress det danske samfund 16,4 mia. kr. årligt.

Ifølge Psykiatrifonden har 700.000 mennesker i Danmark hver dag symptomer på psykiske sygdomme, og heraf er der hver dag mindst 350.000 voksne danskere, der har symptomer på en angstlidelse. Et nyt studie peger desuden på, at 82% af alle danskere i løbet af livet vil modtage medicinsk behandling for en psykisk sygdom. Tallet inkluderer ikke danskere, der går til en psykolog eller terapeut uden at få medicin.

Selv om stress og psykisk sygdom fylder mere og mere i medierne (og i vores liv), er der stadig mange fordomme og misforståelser. Der er fortsat meget lang vej til, at det enkelte menneske, som rammes af psykisk sygdom, får samme muligheder og rettigheder som ikke-psykisk syge i sundhedsvæsenet og på arbejdsmarkedet.

Samtalen er vigtig

Når 700.000 danskere har symptomer på psykisk sygdom hver dag – hvorfor eksisterer der så stadig fordomme og tabu om dette i vores samfund? Der hersker en slags misforstået respekt omkring det at spørge folk om deres psykiske sygdom; en forfejlet opfattelse af, at man skal helst lade være.

Ifølge Psykiatrifondens formand, Torsten Bjørn Jacobsen, bidrager stigma til yderligere begrænsninger for en potentiel bedring af sygdommen: ”Vi oplever gennem Psykiatrifondens rådgivning, at mange har svært ved at henvende sig i psykiatrien, da de er bange for, at det vil få negative konsekvenser for deres fremtidsmuligheder, hvis de har fået en diagnose.”

Torsten Bjørn Jacobsen fremhæver desuden, at kerneproblemet i samtalen om psykisk sygdom ofte er, at ”man formoder mere, end man undres i fællesskabet. Folk er mere tilbøjelige til at tro på deres egne formodninger og idéer om psykisk sygdom og lader derfor være med at stille spørgsmål til den syge. Men det usagte er det værste.”

Juridiske rettigheder mangler

I en tid, hvor mangel på arbejdskraft er et af de vigtigste politiske emner i Danmark, står omkring 50.000 mennesker med psykiatriske diagnoser uden for arbejdsmarkedet. Der er et stort samfundsøkonomisk potentiale i at ændre på dette.

Et af benspændene – både på arbejdsmarkedet og i sundhedsvæsenet – er den tvetydige jura og manglende lovgivning på området. ”Hvor der for fysiske sygdomme – og især på kræftområdet – er en meget klar retstilstand i forhold til behandlingsgaranti i sundhedsvæsenet, er der en meget uklar retstilstand for psykiske sygdomme,” pointerer Torsten Bjørn Jacobsen fra Psykiatrifonden.

Manglende rettigheder er en tung vedligeholdende faktor, da det begrænser behandlingsmulighederne, som dernæst påvirker, om et menneske kan være en del af arbejdsmarkedet i fremtiden. Dette bliver i sidste ende et afgørende spørgsmål om livskvalitet for det enkelte menneske, som også påvirker økonomi og samfund.

De strukturelle forskelle mellem juraen for fysiske og psykiske sygdomme har en stor indflydelse på, om det enkelte menneske kan deltage i et meningsfuldt arbejdsliv.

Torsten Bjørn Jacobsen påpeger, at ”mange private virksomheder – især de store – har gjort meget for at inkludere mennesker med psykiatriske diagnoser og giver plads og fleksibilitet til, at de kan trives på deres arbejdsplads. Men det er langtfra tilfældet på andre arbejdspladser, hvor den enkelte ville trives bedre, hvis der var mere fleksibilitet og forståelse.”

Her kan fagforeninger og a-kasser spille en vigtig rolle, hvis de vil løfte opgaven med at give mennesker med psykisk sygdom lige rettigheder med andre på arbejdsmarkedet.

Dialog og nye rammer

Tavshedens pris for psykisk sygdom er høj for den enkelte, men også for samfundet. Mangel på rettigheder for mennesker med psykisk sygdom bliver til en slags stiltiende og udslettende kraft i vores samfund. Den onde spiral fører til, at mennesker med psykisk sygdom bliver diskrimineret, isoleret, og at sygdommen ofte forværres. Samtidig koster det samfundet dyrt – både i kroner og i (mis)trivsel – at ignorere disse faktorer.

Desuden skal vi skabe bedre rammer for, hvordan mennesker med psykisk sygdom kan blive en meningsfuld del af arbejdsmarkedet. At skabe nye rammer i erhvervslivet starter med samtale og dialog. Det handler om at have nysgerrigheden og åbenheden til at forstå, at mennesker med psykisk sygdom deltager i (arbejds)livet med nogle anderledes forudsætninger end andre. Og arbejdspladserne skal kunne være åbne over for forandring og være klar til at imødekomme de anderledes forudsætninger.

Hvis vi som samfund kan nå dertil, vil en skattekiste af sociale og økonomiske gevinster ligge og vente på os, og isolationen og tavsheden, som mange mennesker med psykisk sygdom oplever, vil langsomt blive mindre.

Selvom isen over samfundets hav af misforståelser og fordomme om psykisk sygdom langsomt er ved at bryde op, er der stadig brug for mange flere kræfter for at få brudt isen helt – og for at sikre, at mennesker med psykisk sygdom får de samme muligheder i samfundet som mennesker, der ikke har psykisk sygdom. Dette vil gavne den enkelte, men også erhvervslivet, Danmarks økonomi og samfundet som helhed.

Maja Vinde Folkersen er ph.d. i samfundsøkonomi.