Evnen, der giver genvej til dit første job

Et nyt semester er startet. Det betyder ikke bare, at du har lagt de seneste eksamener bag dig, og at der er nye kurser. Du har også bevæget dig et skridt tættere på afslutningen af din uddannelse.

Det første job efter studiet kan stadig virke langt væk, men måske er jobsøgningen tættere på, end du lige går og tror. En undersøgelse fra Djøf viser nemlig, at hver tredje begynder jobsøgningen mindst tre måneder, før de dimitterer, og 10% begynder 6-12 måneder før dimissionen.

Derfor kan det godt svare sig, at du begynder at gøre dig nogle tanker om, hvordan din uddannelse kan bruges hos en potentiel arbejdsgiver. For mens du måske har helt styr på de forskellige teoretikere og metoder, kan det være svært at overføre det til arbejdspladsen.

Djøf har for nylig sendt et spørgeskema ud til studerende, der snart dimitterer. 234 har besvaret undersøgelsen, og den kan derfor ikke sige noget almengyldigt, men der tegner sig alligevel nogle tendenser.

De studerende er blevet bedt om at vælge tre ting, som de mener, at de kan få brug for i løbet af de næste seks måneder. Her svarer ca. hver anden af de studerende, som allerede er i job eller har underskrevet en kontrakt, at de gerne vil have afklaret deres kompetencer, og hvordan de sætter dem i spil i jobbet.

Tendensen er kun mere udtalt blandt de studerende, som endnu ikke har et job eller ikke har indledt jobsøgningen. 65% af dem svarer, at de gerne vil have afklaring af deres kompetencer og deres muligheder på arbejdsmarkedet.

Vender vi pilen over på arbejdsgiverne, viser det sig, at de ikke har meget lettere ved at forstå, hvad du har lært i løbet af din uddannelse. Det viser en analyse fra rekrutteringsfirmaet Ballisager.

Derfor er det måske heller ikke overraskende, at 42% af virksomhederne anbefaler nyuddannede akademikere, at de skal kunne forklare tydeligt, hvordan deres akademiske kompetencer kan skabe værdi for virksomheden, og hvorfor den er relevant for virksomheden, hvis de vil hjælpe sig selv godt på vej til det første job.

Hvad kan du så?

Hvordan sætter du så ord på det, du kan? Det har Djøfbladet spurgt Mai-Lis Sandvei Skotte om. Hun er karrierekonsulent i Djøf, og hun forklarer, at du har langt flere kompetencer, end du lige regner med.

For selvfølgelig har du opnået nogle kompetencer fra dit studiejob, praktik eller frivilligt arbejde, som relaterer sig til erhvervslivet, og derfor føles nemmere og mere naturlige at fremhæve, når du igangsætter jobsøgningen.

Men faktisk kan du roligt trække dine erfaringer fra fritidsjobbet i fx supermarkedet frem. Her har du lært at gå på arbejde, samarbejde og have fokus på kunder og måske haft ledelsesansvar, og de kompetencer er der ingen grund til at tale ned eller glemme, påpeger Mai-Lis Sandvei Skotte.

Og så er der jo studiet. Med en akademisk uddannelse i bagagen kommer du med nogle helt generelle kompetencer, som bl.a. er evnen til at arbejde analytisk og systematisk, arbejde projektorienteret og lede projekter eller arbejde løsningsorienteret. Du kan nok også overskue store informationsmængder og finde løsninger, eller du har lært kommunikere sikkert i skrift og tale.

De kompetencer kommer mange af dine medstuderende dog også med. Derfor handler det i høj grad også om at kunne sætte ord på, hvordan din viden adskiller sig.

Don’t tell it, show it

I virkeligheden ligger det store arbejde i forberedelsen, hvor du skal forholde dig til det job, som du konkret vil søge. Her handler det om at afkode, hvad du skal lave, og hvilke kompetencer der er brug for – og så fremhæve dem.

Du kan få et indblik i dine akademiske kompetencer ved at finde din kursusoversigt frem og se, hvad læringsudbyttet eller bedømmelseskriterierne var. På den måde kan du få en idé om, hvad du formelt har lært, hvorefter du kan plukke de egenskaber, som er relevant for det job, du gerne vil have.

Men her skal du være påpasselig med, at du ikke ender i en omgang floskel-bingo med vendinger a la ’jeg kan holde mange bolde i luften’ og ’jeg ser muligheder frem for begrænsninger’, når du skriver en ansøgning eller går til jobsamtale.

”Det kan alle jo reelt sige. Derfor er det vigtigt at stille dig selv spørgsmålet, hvordan du gør det, og kunne fortælle det,” pointerer Mai-Lis Sandvei Skotte.

Det handler altså om at være konkret og komme med eksempler. Hvis vi fx tager afsæt i dit speciale, kan det handle om, hvilke metoder du brugte, hvordan du konkret arbejdede, eller hvordan du håndterede de udfordringer, du mødte undervejs.

”På den måde får du hævet det en tak væk fra det helt generelle, som alle kan sige, og får det koblet til dig selv,” siger Mai-Lis Sandvei Skotte.

Hun forklarer, at der ofte er en god kobling mellem arbejdsmarkedet og de metoder, man har brugt på studiet. Det kan være, at du har beskæftiget dig meget med kvantitative metoder, hvilket er nyttigt, hvis du fx vil ind i en virksomhed, som laver undersøgelser eller surveys.

De kvalitative metoder kan derimod have givet dig erfaring med fx interviews, som har udviklet dine sociale færdigheder og forbedret din evne til at kommunikere effektivt.

Vær ærlig

En anden mulighed er at have fokus på de valgfag, man har haft, hvor man har tilegnet sig en specifik eller særlig viden.

”Som studerende har du jo specialiseret dig og fået noget af den nyeste forskningsviden. Det er noget, som folk i virksomhederne higer efter.”

Men bare fordi du engang har taget et valgfag i bæredygtighed, lederskab eller kodning – kan du så sige, at du har kompetencer inden for det, eller er der en bagatelgrænse? Ifølge Mai-Lis Sandvei Skotte er det et spørgsmål om at ”varedeklarere”.

”Sørg for at dele det op på nogle niveauer i dit cv, hvorvidt du er superbruger eller blot har kendskab til feltet.”

I forhold til specialet kan det også være, at du vil fremhæve, at du fx har fået projektledelseserfaring. Det er selvfølgelig en helt anden skala, end hvis du sad som projektleder i en stor koncern.

”Her er det igen vigtigt at være konkret. Fortæl, hvad læringsudbyttet har været, og hvordan du har grebet det an. Men uden at oversælge det, som om du har kæmpeerfaring.”

Når det er sagt, har hun dog bidt mærke i en tendens blandt nyuddannede: Mange undersælger sig selv.

”I virkeligheden skal der rigtig meget til, før det bliver for meget. Og der skal lidt til, for det bliver for lidt.”

Derfor anbefaler hun, at du øver dig i at tale dig selv op. Det kan fx være at optage dig selv, hvis du øver dig i at fortælle, hvad du kan, til en kommende jobsamtale.

”Det er mega-ubehageligt, men det kan gøre dig opmærksom på, hvor du tøver eller måske degraderer dig selv.”