Regeringen har glemt, at uddannelse betaler sig

Jeg har virkelig svært ved at forstå den politiske ambition om at forringe uddannelsesniveauet i Danmark! Men det er tilsyneladende en helt bevidst strategi:

Kort før jul indgik et politisk flertal i Folketinget en aftale om at fjerne muligheden for at få et års ekstra SU ud over den normerede studietid. Og tidligere på året besluttede et flertal i Folketinget at omlægge og forkorte en række kandidatuddannelser og reducere antallet af pladser på universiteterne.

Begge reformer er Djøf stærkt kritiske over for. Det er ærligt talt som at tisse i bukserne, når man fryser: Utroligt kortsigtet…

Med SU-forringelserne lægger man et yderligere pres på de studerende, når målet er at få dem hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet frem for at få dem ordentligt igennem deres studietid. Spørgsmålet er, om vi får de bedste studerende og nyuddannede mennesker ud af et kontinuerligt pres. Jeg tror det ikke. Vi ved, at mange studerende i dag er udfordret på trivslen og bange for at vælge forkert.

Når det fleksible SU-år fjernes, vil dette pres øges. Risikoen er, at de studerende bliver låst fast på en uddannelse, de ikke trives i. Eller endnu værre: De dropper ud uden at starte på en anden uddannelse.

Vi skylder de unge, at der er plads til at være i tvivl – og have brug for at vælge om – uden at de skal gældsætte sig for meget. Ikke mindst unge, som kommer fra økonomisk dårligt stillede hjem. For en analyse fra Rockwool Fonden viser, at de rammes hårdest.

Uddannelse er en grundsten i vores velfærdssamfund. Vi lever af viden – og i fremtiden bliver det endnu vigtigere. For den enkelte. For virksomhederne. Og for samfundet. SU’en har gennem årtier været afgørende for, at så mange unge som muligt kan tage den uddannelse, de brænder for og har evnerne til.

Forringelserne af uddannelsessystemet skriver sig desværre ind i en bekymrende tendens, hvor værdien af uddannelse og kompetencer bliver talt ned. Selvom det er det, vi som samfund udvikler os af og er blevet rige på.

I den offentlige debat bliver djøf-uddannede og andre akademikere ofte lagt for had og udskammet som et overflødigt fedtlag. Det er tankevækkende, når vi ved, at efterspørgslen på os er stor i både den offentlige og den private sektor. Vi gør i dén grad en positiv forskel.

Der er ingen tvivl om, at vi også i Djøf kan blive dygtigere til at formidle, hvordan og hvor samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske kandidater bidrager til at udvikle og skabe værdi i alle dele af samfundet. En lang videregående uddannelse er ikke en modsætning til et velfungerende velfærdssamfund eller et konkurrencedygtigt erhvervsliv. Tværtimod er der brug for os alle.

Rigtig godt nytår.