Debat

Danske unge lærer alt for lidt om økonomi

8.1.2024

af

Illustration, hvor ung person er omgivet af mønter, procenttegn, diagrammer og dagligvarer

Illustration: GoodStudio/Shutterstock

Danmark halter langt efter, når det gælder at uddanne vores unge til at forstå privatøkonomi. Selv om økonomisk uføre ofte fører til mistrivsel, er der ingen politisk strategi for at øge den finansielle dannelse. Det er ellers på høje tid, skriver lektor Jakob Vestergaard.

I mere end 20 år har OECD arbejdet på at få finansiel dannelse på dagsordenen blandt regeringer verden over. Der er mange grunde til, at emnet får stadig mere opmærksomhed, især i forhold til unge.

Undersøgelser viser, at privatøkonomiske forhold er den næstmest afgørende faktor for, om unge trives eller mistrives. Forebyggelse er ofte bedre end behandling, og det gælder ikke mindst økonomiske problemer, som kan være meget svære at ryste af sig, hvis de er alvorlige. Ofte ville mere viden om fx budgetlægning og risici ved forskellige lånetyper kunne have gjort en forskel.

Men danske unge får nærmest ingen uddannelse i de emner, for vi er håbløst bagefter herhjemme.

Et nyt dannelsesbegreb

Vi er vant til at tænke på dannelse som noget, der handler om at være velpolstret kulturelt og litterært. Men dannelsesbegrebet er under udvidelse. Foruden seksuel dannelse er den digitale dannelse kommet til – og nu altså også det finansielle aspekt af tilværelsen.

Idéen om, at finansiel dannelse er et emne, ansvarlige regeringer bør fremme, har sit udspring i slutningen af 1990’erne. OECD har etableret et internationalt netværk for finansiel uddannelse for at forankre arbejdet (INFE; International Network for Financial Education) og har i de sidste 20 år udgivet adskillige rapporter med henblik på at understøtte regeringers arbejde med den finansielle dannelse.

Unge menneskers problemer med uhensigtsmæssig gældsætning er et helt centralt emne for OECD’s indsatser. Der er fokus på grundlæggende færdigheder – som at vide, hvordan man lægger et budget for sin privatøkonomi, og hvilke overvejelser og vaner der kan være nyttige for løbende at holde styr på privatøkonomien. Det handler om at give de unge et finansielt kørekort, inden de bliver sendt ud i de stadig større ’trafikale’ udfordringer, et moderne voksenliv indebærer.

80 lande har nationale komitéer for finansiel dannelse, og 65 lande har udarbejdet nationale strategier på området. Desværre er Danmark ikke blandt disse lande. Faktisk er Danmark end ikke aktivt medlem af INFE-netværket. Herhjemme er det Finanstilsynet, der har opgaven, men man har kun et passivt medlemskab af netværket. I betragtning af at undersøgelser viser, at økonomiske problemer skaber stor mistrivsel blandt unge, er det bemærkelsesværdigt, at Danmark er så passivt og investerer så lidt i den finansielle dannelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Danske Gymnasier
Job
Region Nordjylland
Job
Region Hovedstaden, Rigshospitalet Glostrup
Job
KL - Kommunernes Landsforening

Uafhængig undervisning?

Bankerne har udviklet konceptet Penge-ugen, hvor de stiller undervisningsmaterialer og rådgivere til rådighed for et temaforløb for folkeskolens ældste klasser. Det er al ære værd, men har også afstedkommet en debat om, hvem der bør forestå undervisningen i finansiel dannelse herhjemme.

En stribe ungdomspolitikere deltog for nylig i en paneldebat om finansiel dannelse og understregede alle – på tværs af det politiske spektrum – at det er vigtigt, at den slags undervisning er uafhængig. Altså at det er uvildige aktører, ikke banker, der tager udfordringen op. Det er et synspunkt, der har stor, umiddelbar appel; det er jo heller ikke Danish Crown, vi ringer til, når vores unge skal undervises i, hvor meget kød der bør indgå i en sund hverdagskost.

William Butler Yeats, irsk forfatter og nobelprismodtager, har sagt, at uddannelse ikke er at fylde en spand, men at tænde en ild. Vi skal blive meget bedre til at klæde vores unge mennesker på til at have styr på privatøkonomien – men det er mindst lige så vigtigt, at vi samtidig får dem klædt på til at engagere sig på en kvalificeret måde i den samfundsøkonomiske debat, fx om sammenhængen mellem boligmarkedet og unges privatøkonomi og trivsel.

En grundig finansiel dannelse bør indbefatte, at unge forstår udviklingen på boligmarkedet og bliver i stand til at reflektere over forskellige forklaringer på, hvordan København bevægede sig fra en situation i starten af 1990’erne, hvor det var relativt nemt at finde en billig ungdomsbolig, til at det i dag er vanskeligt for unge at finde boliger, de har råd til – med alt hvad det indebærer af økonomiske og sociale problemer.

ANNONCE

Hvornår kommer vi ind i kampen?

Den tyske filosof Theodor Adorno skelnede mellem instrumentel dannelse – altså at den studerende lærer at bruge bestemte redskaber – og refleksiv dannelse, der muliggør en samfundsmæssig og etisk refleksion over det felt, den vedrører. Adorno kalder den dannelse, der kun er instrumentel, for Halb-bildung, altså halvdannelse. Det behov, vi har i et samfund som det danske, er rigtig dannelse, ikke halvdannelse. Og især den mere refleksive del af opdraget kalder på uafhængig viden og uvildige aktører.

Vi har allerede en NGO herhjemme, der underviser i finansiel dannelse på en økonomisk og politisk uafhængig måde (We-Grow hedder den). Men det er en lille NGO med et begrænset budget. En dråbe i havet, set i forhold til den meget store uddannelsesindsats, der er brug for. OECD understreger, at det kræver en livslang læringsindsats at løfte udfordringen med finansiel dannelse på en måde, der giver varige resultater. Den finansielle dannelse bør starte i folkeskolen, bringes videre på ungdomsuddannelserne – og følges op med efteruddannelse senere i livet.

Hvor er de politikere, der vil bære den her agenda frem? Hvem sætter arbejdet i gang med at få nedsat en national komité, der kan tage arbejdshandskerne på og få lavet en national strategi for finansiel dannelse i Danmark?

Jakob Vestergaard er cand.polit. og ph.d. Han er lektor og studieleder for en uddannelse i bæredygtig samfundsøkonomi på Roskilde Universitet.

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet