Thomas Krarup er juridisk chef hos Rejsekort & Rejseplan A/S.
Jeg er sindssygt dårlig til smalltalk. Så jeg var bekymret for, hvordan jeg kom ind på livet af mit team, da jeg blev leder. Hvordan jeg skulle holde ’én til én’ med dem. Derfor gik jeg meget analytisk til værks. Jeg brugte tid på at sætte mig ind i, hvad der motiverede dem – også på det personlige plan. Jeg var oprigtigt nysgerrig på det.
Min største fejl var, at jeg sagtens kunne tænke og se mine medarbejdere som hele mennesker. Men jeg tænkte mig selv som én, der skulle udstråle sikkerhed og indgyde ro. Derfor holdt jeg privatliv og arbejdsliv adskilt. Men hvorfor skulle mine medarbejdere dele svære ting fra deres privatliv med mig, når jeg ikke selv gjorde?
I løbet af det første år blev min kone gravid, men graviditeten gik desværre tabt. Jeg måtte erkende, at for at være troværdig i mit personlige lederskab var jeg nødt til at stå ved mine egne værdier.
Så da historien desværre gentog sig et halvt år senere, efter min kone var blevet gravid igen, fortalte jeg om det. Jeg mødte kun forståelse – også for, hvorfor jeg i en periode var mindre tilgængelig. Siden er det blevet min erfaring, at de gange, hvor jeg har syntes, noget ikke er lykkedes, er det, når jeg ikke har været ærlig og åben nok. Jeg har pakket tingene for meget ind.
Jeg fik selv det råd, at den største ros, du kan få, er, når dine medarbejdere får ros. I dag er min største succes, når jeg får at vide af andre, at mine medarbejdere er blevet bedre – at andre kan mærke, at mit team leverer.
Mit bedste råd er: Du skal ikke undervurdere, hvor meget personaleledelse og den menneskelige relation til dine medarbejdere fylder i lederrollen.
Jeg er blevet overraskende glad for personaleledelse. Jeg synes faktisk, det har været min største succes. Og jeg tror, det skyldes, at jeg har givet det min store opmærksomhed, fordi jeg tænkte, at det var min svage side. Jeg vil næsten vove at kalde det min styrke nu.
Det er stadig svært for mig at delegere. Jeg står tit med tanken om, hvorvidt jeg selv skal løse opgaven, for så går det hurtigere, eller om jeg skal give den videre til en medarbejder – så de får muligheden for at udvikle sig. Så jeg øver mig virkelig.
