Hver fjerde studerende mangler penge sidst på måneden

Udgifter til basale fornødenheder som havregryn, varme og el er ikke til at komme udenom. Men for landets studerende betyder de høje priser, at omkring hver fjerde har minus på kontoen, når måneden er gået. Det viser Djøfs studielivsundersøgelse fra i år.

Mens det i 2018 var knap hver femte studerende, der gik i minus i slutningen af måneden, er det nu ca. hver fjerde. Samtidig har 17 % i år undladt at købe pensumbøger, fordi de ikke har haft råd. Det tal lå på 10 % i 2018, viser undersøgelsen.

Og det billede bekymrer Esben Bjørn Salomonsen, der er forperson i Danske Studerendes Fællesråd.

”De her tal viser jo, at de studerende er blevet mere pressede økonomisk, og at det ser værre ud, end det længe har gjort,” siger Esben Bjørn Salomonsen, der ikke er overrasket over udviklingen.

”Det er problematisk og ret bekymrende, at det er der, vi er endt. På den anden side er det ikke så overraskende, fordi vi har haft en inflation, som er buldret derudaf, men der er ingen politikere, der har taget ansvar for, at de studerende skulle kunne have en økonomi, der hang sammen,” siger han.

SU’en såvel som andre overførselsindkomster reguleres hvert år den 1. januar. Her tager man afsæt i lønudviklingen fra for to år siden. Når overførselsindkomsterne reguleres ved årsskiftet 2024, vil det altså være baseret på tal for lønudviklingen i 2022. På det tidspunkt var lønningerne relativt lave efter nogle år med corona.

Mens inflationen begyndte at tage fart og fik priserne til at stige i samfundet, er overførselsindkomsterne ikke rigtig kommet efter det endnu. Det sætter altså landets studerende i lidt af en klemme.

Folk har simpelthen fået færre penge mellem hænderne at købe ind for, mens priserne på alt fra grøntsager til varme i radiatorerne er steget gennem det sidste halvandet år.

Og det er et problem, som der skal gøres noget ved, mener Esben Bjørn Salomonsen.

”Udfordringen er, at SU’en først bliver reguleret senere. Så man har ikke fået den regulering ind på bankkontoen endnu. Her var der nok nogle politikere, der skulle have taget ansvar for at rykke reguleringen frem, så man havde fået mere i SU som studerende,” siger han.

På den baggrund opfordrer Danske Studerendes Fællesråd altså regeringen til at hæve SU’en for landets studerende.

”Det er da et kæmpe problem, at der er så mange, der går i underskud hver måned. Så jeg savner nogle politikere, der tager ansvar for andet end at hæve fribeløbet, men som rent faktisk hæver vores indkomst.”

Men omvendt kan man jo sige, at arbejdsmarkedet buldrer derudad, og der er masser af job at få. Har de studerende ikke selv et ansvar for at få deres økonomi i bedring? Det er jo voksne mennesker, vi taler om.

”Jo, og langt de fleste studerende har jo et studiejob ved siden af, for ellers kan de ikke betale deres husleje. Vi har lavet en boligundersøgelse for et par år siden, der viste, at 25 % betaler mere end deres SU i husleje alene. Jeg synes, at vi skal fokusere på, at SU’en skulle gøre, at éns primære prioritet var at studere.”

Tænketank: Et hårdt år

Ifølge Djøfs studielivsundersøgelse har 43 % været nødsaget til at finde studiejob eller øge deres timetal for at få pengene til at slå til. Af de studerende, der har fundet studiejob eller øget deres timetal, svarer 26 %, at det i meget høj grad eller høj grad har haft en negativ indflydelse på deres studiepræstation.

Landets studerende står ikke alene med de økonomiske problemer på grund af en høj inflation og stigende priser. Det forklarer cheføkonom ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Sofie Holme Andersen.

”De her tal fortæller mig helt tydeligt, at 2023 er et rigtig hårdt år for folk, der ikke har så mange penge. Elregningerne er nede på et niveau, hvor de igen nogenlunde er til at betale, men det er mælk, havregryn og hvad man ellers har brug for at få indenbords for at kunne eksistere, ikke,” siger hun.

Det betyder, at for studerende udgør fødevarer, el og varme – altså de her forbrugsvarer, man ikke kan komme udenom – en større del af éns forbrug.

Danske Studerendes Fællesråd peger på, at SU’en burde sættes i vejret og i hvert fald reguleres hurtigere for at udligne inflationen. Men er de studerende hårdere ramt end andre grupper?

”Man kan sige, at de studerende er en af de grupper, der er rigtig hårdt ramt, fordi man ikke har så meget økonomisk spillerum i den periode af sit liv. Det er jo lidt med vilje, fordi man håber at få nogle flere penge senere. Men det kan man bare ikke betale sin elregning med her og nu,” siger Sofie Holme Andersen.

Og selv om nogle gerne vil tegne et billede af, at de studerende bare sidder på café eller er ude at drikke øl hele tiden, ændrer det ikke på, at for de studerende er de store økonomiske poster altså at få mad i køleskabet, have strøm til det køleskab og i øvrigt sørge for, at der ikke er iskoldt derhjemme om vinteren, påpeger Sofie Holme Andersen.

”For de grupper, der har få penge, udgør de her nødvendighedsvarer, som vi kalder det, en stor andel. Det kan man ikke komme udenom. Der er ikke nogen af os, der kan slippe for at betale for el og varme. Men der er nogle af os, der har noget forbrug, vi i højere grad kan skære væk. Det forbrug bliver der mindre og mindre af, jo færre penge man har. Og det er der, de studerende ligger,” siger Sofie Holme Andersen.

Regeringen vil skære – ikke hæve – SU'en

Hos regeringspartiet Moderaterne forstår uddannelsesordfører Karin Liltorp (M) godt, at de studerende kæmper med økonomien lige nu, men hun afviser, at regeringen vil hæve selve SU-satsen.

”Vi anerkender, at det er svært at være studerende. Men der ligger ikke nogen planer om at hæve SU’en,” siger hun.

Hvad tænker du om, at det er gået fra at være hver femte i 2018 til nu hver fjerde, i runde tal, der ikke kan få deres økonomi til at slå til?

”Det synes jeg er rigtig uheldigt. Og jeg ved jo især, at når man bor i de store byer, er det svært at få det til at hænge sammen. Men der ligger ikke noget i kortene, i forhold til at ydelsen skal sættes op. Det er hårdt at være studerende, men i andre lande har man jo slet ikke SU, og det er jo derfor, man er nødt til at supplere med lån og så videre,” siger Karin Liltorp (M).

DSF mener, at I burde have holdt hånden mere under de studerende. Kunne I ikke på den baggrund rykke reguleringen frem for at komme de studerende lidt i møde?

”Det skal vi jo lige have diskuteret, det har vi ikke haft oppe og vende. Men hvis det er et problem, hvilket tidspunkt reguleringen sker på, skal jeg gerne tage den med videre,” siger Karin Liltorp (M).

Forringelserne i de studerendes økonomi sker, samtidig med at regeringen har lagt op til at skære i rettighederne til at få SU ud over normeret studietid i det sjette SU-år. 

Regeringen har i sit lovprogram bebudet et lovforslag om SU til februar.

Og allerede i denne uge demonstrerede en bred alliance af studenterorganisationer mod en forringelse af SU’en.

Forringelser som bl.a. Djøf Studerendes forperson, Anders Vile Michaelsen, har kritiseret, fordi det ”ikke giver mening” at fjerne det sjette SU-år, når de studerende over de seneste år har nedbragt den gennemsnitlige forsinkelse på studierne markant.