Klima

Svar på klimakritik: Forskere i KU-bestyrelse frygter greenwashing

7.11.2023

af

Studerende og bannere i demonstration ved Københavns Universitet

Foto: Casper Ravnsted-Larsen

For mange retningslinjer øverst oppefra kan gå ud over den frie forskning og blive til Excel-tjeklister, mener det videnskabelige personales repræsentanter i bestyrelsen på Københavns Universitet. Forskerne er alligevel foran på den grønne dagsorden, lyder det.

Det er en ret principiel diskussion, der er i gang på Københavns Universitet for tiden. Hvilket slags universitet vil man være?

”Skal vi være et missionsdrevet universitet, hvor alle indretter sig efter én retning, når man skal løse store samfundsmæssige problemer? Eller skal vi være et universitet, hvor man har fri forskning og tillid til, at forskningen finder sine egne veje til at løse de store samfundsproblemer?” lyder det fra Pia Quist.

Hun er professor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab og en af to repræsentanter for det videnskabelige personale (VIP) i universitetets bestyrelse.

”Jeg synes ikke, at vi skal have et missionsdrevet universitet. Jeg synes, vi skal passe på vores frie forskning,” fastslår hun herefter.

Bestyrelsen har fået kritik fra både ansatte og studerende på Københavns Universitet, der ikke mener, at bæredygtighed indtager en fremtrædende nok plads i udkastet til en ny strategi for universitetet, som ledelsen indtil nu har udarbejdet og bestyrelsen vedtaget.

I udkastet til Københavns Universitets kommende strategi findes tre elementer: En indledning, der udstikker overordnede linjer, tre strategiske ambitioner og en række forudsætninger for ambitionerne. En stor del af kritikken handler om, at bæredygtighed bør være en selvstændig ambition.

En kritik, Pia Quist og hendes VIP-kollega i bestyrelsen, Jesper Grodal, ikke er enige i. Nyhedsbrevet Forskeren har spurgt hende hvorfor.

”Som teksten er nu, er bæredygtighed en vigtig del af alle tre ambitioner. Det er placeret centralt og som en del af det hele,” siger hun.

”Hvis vi nu forestiller os, at vi lavede bæredygtighed som en ambition, ville det netop blive ukonkret, og der ville blive udrullet en masse bureaukratisk greenwashing over hele universitetet. Jeg ser det som den mest strategiske måde at bedrive bæredygtighed at skrive det ind som en del af de andre ambitioner.”

Kan du forklare det med greenwashing?

”Når sådan en strategi skal rulles ud i handleplaner, skal det jo helst være planer, der gør en forskel, og ikke noget, hvor man sætter et flueben i et Excel-ark ude omkring på institutterne, fordi man skal få det til at se ud, som om man skal leve op til det her punkt i strategien.”

"Studieordninger skal man arbejde med lokalt i studienævnene, som er valgte, og hvor der også sidder studerende."

Pia Quist, VIP-repræsentant i Københavns Universitets bestyrelse 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Strategi skal være ukonkret

Den Grønne Ungdomsorganisation har som led i sin kritik udarbejdet en række forslag til konkrete initiativer, som man mener, universitetet bør tage fra centralt hold. Det nuværende udkast er simpelthen for ukonkret, mener man.

”De vil fx have, at alle studieordninger skal gennemgås for at få et bæredygtighedsperspektiv ind i alle studieordninger. Men det er ikke noget, der skal stå så konkret i en strategi. Strategien er en lidt flyvende vision. Man kan sagtens kritisere en strategi for at være ukonkret, for det skal den være,” siger Pia Quist.

Som jeg har forstået det, er de konkrete forslag ment som forslag til en handlingsplan, der skal følge efter strategien?

”Sådan forstår jeg det også, men det gør ikke så stor en forskel. Alle mål, der står i en strategi, afhænger af, hvordan der følges op i handleplaner og implementering. Og det er, uanset om det er livslang læring, innovation, trivsel eller bæredygtighed. Der er jo en lang proces bagefter.”

”Vi er som VIP-repræsentanter ikke interesserede ikke i, at alle studieordninger gennemgås ud fra et bæredygtighedsperspektiv. Det ville være et gigantisk bureaukratisk apparat, der skal sættes i gang, og det ville være en top-down-styring, som vi grundlæggende er imod. Studieordninger skal man arbejde med lokalt i studienævnene, som er valgte, og hvor der også sidder studerende.”

Lavede I ikke et pensumeftersyn alle steder med henblik på digitalisering i forbindelse med seneste strategi?

”Jo. Jeg tror, at du vil have meget svært ved at finde en VIP-ansat på KU, der synes, at det var meningsfuldt. Så hvis man ville gøre det samme, tror jeg, mange ville tænke: ’Åh nej!’ Den gamle strategi var meget lang, og ambitionen denne gang har været at lave en kort tekst med nogle enkle og mere tydelige retninger. Og det efterlader selvfølgelig langt mere til lokal implementering. Det er positivt, for det andet bliver bare bureaukrati.”

Den Grønne Ungdomsorganisation har også foreslået efteruddannelse af undervisere…

”Det synes jeg er en dårlig ide. Skulle vi bruge en masse penge og kræfter på det? Der er flere tusinde VIP-ansatte på KU. Skulle de så obligatorisk igennem et bæredygtighedskursus? Hvad skulle det indebære? Og hvorfor er det ikke lige så vigtigt med et obligatorisk konfliktløsningskursus, demokratisk dialog, antibiotikaresistens eller nogle af de andre kriser? Vi skal have et bredt fagligt beredskab på KU.”

Mon ikke de studerende vil mene, at klimaet er det vigtigste ift. deres fremtid?

”Jo, og det kan jeg i princippet godt forstå. Men det bliver også en lidt absurd diskussion at rangere krige og kriser. Jeg vil til enhver tid argumentere for, at vi på Københavns Universitet skal have et bredt fagligt beredskab ift. de kriser, vi har i samfundet. Selvfølgelig er bæredygtighedskrisen meget stor og altomfattende, men det hører jeg heller ikke nogen ignorere eller tale ned. Tværtimod.”

”Den der fremstilling af, at forskerne sidder og sover uden at vide, hvad der foregår ift. grøn omstilling og bæredygtighed er virkelig forfejlet. Hvis der er nogen, der forstår det og er foran, så er det netop forskerstaben.”

Pia Quist, VIP-repræsentant i Københavns Universitets bestyrelse

”Jeg synes ikke, at vi skal have et missionsdrevet universitet. Jeg synes, vi skal passe på vores frie forskning,” siger Pia Quist.

Foto: Astrid Ag

ANNONCE

Dyrlæger og renæssancelitteratur

Er tiden så ikke til, at man udstikker nogle rammer fra centralt hold for at få startet en udvikling?

”Jeg synes, det er en stråmand at sige, at Københavns Universitet ikke gør noget for bæredygtighed.”

”Med fare for at lyde som ledelsen – og jeg repræsenterer ikke ledelsen – gør Københavns Universitet rigtig meget i forvejen for at skubbe på udviklingen. Ikke kun med at omstille til at være en bæredygtig organisation i sin egen drift, men også ift. forskning og undervisning.”

”Men hvis man skulle have bæredygtighed ind i alle studieordninger, ville det være ret meningsløst i fx et kursus i renæssancelitteratur. Københavns Universitet er – heldigvis – så ufatteligt bredt i sine forsknings- og undervisningsområder. Vi har jo alt fra uddannelse af dyrlæger til filosoffer.”

”Og så er jeg nødt til at sige, at nogle af dem, der råber højt, er studerende fra Statskundskab. Og det kan godt være, at Statskundskab burde have gjort meget mere lokalt, det ved jeg ikke. Men dér må man også tage kampen i sit eget studienævn.”

Hvis man skulle tage et argument fra den bredere klimadebat, kunne man spørge lidt polemisk, om der er tid til at vente på, at man lokalt på institutter og i studienævn osv. finder ud af, hvordan man løser klimaproblemerne?

”Den der fremstilling af, at forskerne sidder og sover uden at vide, hvad der foregår ift. grøn omstilling og bæredygtighed, er virkelig forfejlet. Hvis der er nogen, der forstår det og er foran, er det netop forskerstaben.”

Men her er der jo netop også en række VIP’ere, bl.a. fra Det Grønne Forskernetværk, der beder om at få rammerne oppefra?

”Jeg kender mange VIP’ere, der også er medlem af Det Grønne Forskernetværk, der er uenige.”

Men så lad mig spørge på en anden måde: Er I som forskere alligevel ikke allerede retningsbestemte af de private fonde eller Det Frie Forskningsråd, som I er økonomisk afhængige af?

”Jo. Der er masser af fonde, der har tematiske midler. Det er fuldstændig rigtigt. Og der er bl.a. rigtig mange grønne midler at søge.”

”Det Frie Forskningsråd er jo en grundforskningspulje i al dens mangfoldighed. Jeg sidder selv i forskningsrådet for kultur og kommunikation og kan konstatere, at år efter år er forskerne faktisk et skridt foran ift. de udfordringer, der presser sig på. Der er mange ansøgninger, som forskere selv retter mod bæredygtighed.”

”Men også andre ting, der er oppe i tiden. Fx digitalisering og AI. Og det er sådan, det skal være. Forskere ser ofte, hvor det brænder på, lang tid før en bestyrelse, Den Grønne Ungdomsbevægelse eller medierne. Derfor har jeg set det som min vigtigste opgave som VIP-repræsentant i bestyrelsen, at vi skal passe på vores kernefagligheder og vores grundforskning. Og der er altså ikke tale om en bestyrelse, der ikke vil have bæredygtighed og trivsel. Men sådan bliver det desværre fremstillet.”

Nyhedsbrevet Forskeren

Denne artikel er fra vores nyhedsbrev Forskeren, der skriver om forskeres arbejdsforhold og rolle i samfundet. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her.

Kommentarer

anonym
8 mdr. siden
Det vil blive "et gigantisk bureaukratisk apparat," der blot vil øge den andel af universiteternes midler, som anvendes til administration og forskerene skal anvende mere af deres tid til at reportere om målsætningerne opfyldes mm. Øgede administrative omkostninger og mere tid, som fragår til mikro-administration vil alt andet lige føre til mindre forsknings- og undervisningstid. Det er ikke forventeligt, at staten vil give flere midler til universiteterne, så spørgsmålet må rettelig vendes om. Skal der være mindre forskning per krone og vil studerende bidrage ved at få mindre vejledning? I forvejen fører universiteternes klimatiltag til, at forskerne skal anvende mere af deres fritid på eksempelvis rejser i forbindelse med konferencer mm. og byrden af mikro-administration vokser år for år. Vil Djøf/AC forsvare U&F medlemmernes arbejdsvilkår?