Den politiske hakkemaskine

Kritiseret dansk mellemøstforsker: Jeg ser ikke mig selv som Israel-kritisk

2.11.2023

af

Portræt af Sune Haugbølle

RUC-professor Sune Haugbølle beskyldes af Jyllands-Posten for at tage part i Israel-Palæstina-striden. Avisen har nu valgt at deklarere ham som ‘Israel-kritisk’. Professoren kalder kritikken for uacceptabel og overvejer, om han skal melde sig ud af debatten fremover.

”Det er udmattende og opslidende, og man har svært ved at sove om natten.”

”Når støvet har lagt sig, skal jeg helt klart overveje, om jeg vil blande mig i samfundsdebatten igen.”

Sådan siger mellemøstforsker og RUC-professor Sune Haugbølle til Videnskab.dk, efter at han er blevet ufrivillig hovedperson i en offentlig debat, der har afsæt i følgende spørgsmål:

Hvor går grænsen for, hvornår en forsker i medierne udtaler sig med faglig tyngde, og hvornår en forsker turer frem med sine egne politiske meninger og holdninger?

Sune Haugbølle har i årevis været hevet ind som ekspert, når danske medier har dækket konflikter i Mellemøsten. Under den genopblussede konflikt mellem Israel og Palæstina har han givet over 100 interviews til danske medier.

Men af flere politikere (1, 2) og en enkelt mediechef beskyldes han for at tage part i konflikten, misbruge sin professortitel og lade sine personlige holdninger overskygge sin faglige viden.

I en kommentar fældede chefredaktør på Jyllands-Posten, Marchen Neel Gjertsen, en hård dom over RUC-professorens ageren i danske medier. I lederen beskyldte hun Sune Haugbølle for at ”relativere Hamas’ terrorangreb ved at sidestille det med Israels metoder”:

”At en dansk underviser og forsker forklarer et koldblodigt terrorangreb som indirekte krigslogik, er forstemmende, og RUC burde øjeblikkeligt reagere,” skrev hun:

”I stedet får denne ekspert såmænd skattekroner for at turnere med sine udeklarerede synspunkter i danske medier og herved bane vejen for en yderligere fordummelse og radikalisering,” lød det i lederen, hvori Marchen Neel Gjertsen også meddelte, at Jyllands-Posten har besluttet sig for at deklarere Sune Haugbølle som ‘Israel-kritisk’.

Marchen Neel Gjertsen uddyber sine kommentarer senere i denne artikel.

Et uacceptabelt angreb

Sune Haugbølle selv fortæller til Videnskab.dk, at han ser bredsiden i Jyllands-Posten ”som et forsøg på at delegitimere mig som forsker og forskningsformidler”.

”Jeg synes, at det er helt uacceptabelt at blive angrebet for de ting, som jeg bliver angrebet for,” siger han til Videnskab.dk.

”Jeg baner ikke vej for radikalisering, fordi jeg insisterer på, at vi skal kunne tale kritisk om Israel som om alle mulige andre stater. Jeg udtaler mig altid med stor bevidsthed om, hvor mange følelser der er på spil,” siger Sune Haugbølle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Roskilde Kommune
Frist 29. nov. 2024
Job
Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening

Kritikken går især på, at Sune Haugbølle i 2021 var medunderskriver på en erklæring i Politiken, hvori han opfordrede til en dansk boykot af Israel og et opgør med ”den israelske apartheid” på Vestbredden.

I dag ville han ikke have skrevet under på samme erklæring, fortæller han.

”I situationen, som vi står i nu – efter Hamas’ angreb og den frygt, som danske jøder lever i – ville jeg ikke skrive under på den erklæring. Men jeg står fast ved kritikken af Israels ageren, og jeg synes, at det er vigtigt at få begge sider belyst,” siger Sune Haugbølle.

Hvad ville du mere specifikt ikke have skrevet under på i dag?

”Specifikt den formulering om, at vi støtter det palæstinensiske folks ret til at yde modstand, fordi det kan lyde, som om man støtter militære angreb mod civile. Det gør jeg ikke. Men der er mange måder at yde modstand på.”

Hvad med opfordringen til dansk boykot af Israel og det, som du kalder for israelsk apartheid på Vestbredden?

”Jamen, jeg holder fast i, at Israels behandling af Vestbredden kan karakteriseres som apartheid. Det gør mange israelere i øvrigt også. I september kaldte Tamir Pardo, den tidligere leder af Mossad (den israelske efterretningstjeneste, red.), Israels ageren for apartheid. Så det her med at fremføre det som et helt uhørt synspunkt er misvisende.”

”Hvad angår boykot, så ville jeg ikke tage stilling til det midt i konflikten, som finder sted nu,” fortæller Sune Haugbølle.

Sune Haugbølle i Berlingske: Vil ikke skelne mellem Hamas’ og Israels metoder

I et interview med Berlingskes nyhedspodcast ‘Pilestræde’, der fandt sted den 10. oktober 2023, forklarer Sune Haugbølle om konteksten for Hamas’ angreb og kalder angrebet en ”forventelig” reaktion.

Samtidig tager han afstand for fejringen af angrebet:

”Selvfølgelig er det (Hamas’ nedskydning af israelske civile, red.) krigsforbrydelser, og det er ækelt og ikke til at holde ud at se på. Men der er årtiers vold og systematisk undertrykkelse af palæstinenserne, som er konteksten for det. Det betyder, at mange palæstinensere, som jeg følger og taler med, fejrer den her operation. Der må jeg stå af,” siger Sune Haugbølle.

ANNONCE

Ser ikke sig selv som Israel-kritisk

Hvad er helt konkret det store problem i, at du deklareres som ‘Israel-kritisk’?

”Det fører til, at folk, der ikke bryder sig om, hvad jeg siger, ser en anledning til delegitimere mig. Og det er allerede sket af politikere i Folketinget, der delegitimerer mig uden at have læst min forskning.”

”Det værste er, at man begynder at få hadbeskeder fra folk, der tager det for gode varer, at jeg skulle være jødehader,” fortæller Sune Haugbølle.

Ser du ikke dig selv som Israel-kritisk?

”Nej, det gør jeg ikke, fordi den kategori er meget bred. Jeg er kritisk over for den israelske stats ageren, og det burde andre også være. Men jeg er ikke kritisk over for Israel som sådan. Jeg har boet i Israel, og jeg har mange israelske venner.”

”Jeg fører ikke kampagne mod Israel i medierne,” siger Sune Haugbølle, der også mener, at stemplet som Israel-kritisk er upræcist – se hans uddybning på det i faktaboksen:

Sune Haugbølle: Jeg er drevet af nysgerrighed og indignation

”Når jeg deklareres som Israel-kritisk, kan det jo betyde mange ting. Når man siger Israel, så kan det være jøder, alle israelitter og idéen om den israelske stat. Alt det er jeg ikke forudsætningsløst kritisk overfor,” siger Sune Haugbølle:

”Min interesse i regionen er drevet af nysgerrighed. Men den er også drevet af indignation. Jeg er også vred over de gentagne brud på menneskerettigheder, som man ser i regionen. Herunder forbrydelserne mod menneskerettighederne i Syrien, som jeg har skrevet en lang række indlæg om ikke bliver påtalt nok.”

”Det hele bliver en mærkelig meta-debat om, hvad nogle forestiller sig, der foregår oppe i mit hoved. Men der kunne man gå til kilderne – til min forskning – og se, om man kan finde eksempler på det.”

Gradbøjer et terrorangreb

Videnskab.dk har spurgt Marchen Neel Gjertsen, hvad hun mere konkret mener med, at Sune Haugbølle baner vej for at fordumme og radikalisere debatten.

”Hvis man underskriver en erklæring om en vidtgående boykot af Israel – inklusive forskningssamarbejdet – så placerer man sig et sted, hvor man er politisk aktivist,” fortæller Marchen Neel Gjertsen til Videnskab.dk.

JP-chefredaktøren henviser derudover til et interview med Sune Haugbølle i P1 Orientering fra 10. oktober 2023:

”Sune Haugbølle deltog tre dage efter Hamas’ terrorangreb i et interview, hvor han ikke vil omtale det som et terrorangreb, men siger, at det er et led i en verserende konflikt og gør meget ud af at forklare terrorangrebet og de politiske perspektiver i det,” siger Marchen Neel Gjertsen og fortsætter:

”Jeg synes, at han på den måde er med til at opbløde et terrorangreb og indirekte negligere det. Jeg frygter, at det baner vej til radikalisering, når man gradbøjer et terrorangreb, hvor mere end 1.000 civile fuldstændig uvarslet mistede livet. Der er tale om et blodigt terrorangreb.”

Sune Haugbølle understreger, at det er ”mit job som forsker at forklare, hvad der sker i Mellemøsten politisk, historisk og socialt.”

”Det indebærer også at forklare Hamas som politisk gruppe. De har oplagt udøvet terror mod civile, også tidligere. Alt det har jeg forklaret gentagne gange i pressen, bl.a. i et langt program på P1 om Hamas.”

Ikke en personsag

Hvad opnår Jyllands-Posten ved at deklarere Sune Haugbølle som Israel-kritisk?

”Jeg synes, at det er ekstremt kontroversielt, når man så tydeligt kan observere, at en forsker politisk har taget stilling i en konflikt, og så er det relevant at lægge frem for læserne,” siger Marchen Neel Gjertsen og tilføjer:

”Jeg synes også, at det er ærgerligt, hvis landets dygtigste forskere tilsidesætter deres faglighed, når de blander sig i samfundsdebatten. Men det er de i deres gode ret til. Ligesom vi på Jyllands-Posten er i vores gode ret til at deklarere det.”

Kunne I også finde på at deklarere en forsker som Palæstina-kritisk?

”Det kunne sagtens være. Jeg vil gerne gøre klart, at der her ikke er en personsag mod Sune Haugbølle. Det handler om kildedeklaration og transparens. Og det kan være, at der kommer andre situationer, hvor det samme vil være relevant. Hvis en økonom stiller op til Folketinget for Liberal Alliance og taler om topskattelettelser for eksempel.”

Forskere undrer sig over Jyllands-Postens deklaration

Flere forskere har på det sociale medie X undret sig over Jyllands-Postens valg om at deklarere Sune Haugbølle som ‘Israel-kritisk’.

Sociolog og magteliteforsker ved CBS Christoph Ellersgaard, skriver, at han ”finder det noget mystisk, at en forskers holdninger til sit forskningsfelt skal deklareres. ALLE forskere har holdninger til deres forskningsfelt. Skulle jeg så deklareres som magtelitekritisk forsker? Og en god del af dansk statskundskab som magteliteapologetiske forskere?” spørger CBS-lektoren.

Økonomi-lektor ved Københavns Universitet Jeppe Druedahl spørger:

”Hvis jeg skriver om min personlige holdning til, hvordan vi skal afveje ulighed og efficiens, skal det så fremgå af alle artikler, hvor jeg udtaler mig om de forventede effekter af skattereformer?”

Han har også skrevet en længere tråd, hvor han deler sine tanker om emnet.

Misbruger sin troværdighed

Marchen Neel Gjertsen fortæller desuden, at hun er ”glad for at høre”, at Sune Haugbølle ikke ville skrive under på erklæringen i Politiken i dag:

”Det viser, at han anerkender, at der er et problem i det, og at det er helt naturligt, at det lægger op til en debat. Det tænker jeg ikke, at vi er så uenige om,” siger chefredaktøren.

Men er en over to år gammel erklæring, der er skrevet i en anden kontekst og i en anden tid, overhovedet relevant, når man udtaler sig i en ny sammenhæng?

”Man kan altid diskutere, hvor lang tid vi skal gå tilbage i tiden. Var det noget, han havde skrevet under på for 10 år siden, så var det måske en anden sag. Men der går en klar linje gennem de tidligere indlæg, han har skrevet, som er ekstremt kritiske over for Israel. Erklæringen ser jeg som det mest klokkeklare eksempel på den position, som han har valgt at indtage som debattør.”

”Og så skal jeg i øvrigt understrege, at der ikke er noget i vejen med at være kritisk over for Israel. Jeg er ikke fortaler for Benjamin Netanyahu og den israelske stats ageren. Det er ikke det, det handler om.”

”Det mest afgørende for mig var egentlig det interview, der kom tre dage efter terrorangrebet, hvor han i stedet for at kalde Hamas’ angreb for et terrorangreb kalder det for et led i en langvarig konflikt og bruger lang tid på at forklare logikken i terrorangrebet.”

”Når man går ind og forklarer et så omfattende blodbad på civile som krigslogik, bevæger man sig ud på meget tynd is som debattør og som forsker. Når man samtidig sætter ekspert og professortitel foran det, misbruger man sin troværdighed,” lyder det fra Marchen Neel Gjertsen.

”Siger ikke, at han skal fyres”

Du skriver i din leder i Jyllands-Posten, at RUC øjeblikkeligt burde reagere. Det har ledt til en del forvirring. Hvad mener du med det?

”Jeg ved godt, at folk har faret op og fortolket det som et berufsverbot. Det, jeg mener, er, at det ville være en god ide, hvis RUC tog en grundlæggende diskussion af, hvor meget deres forskere skal agere som politiske aktivister, og hvad det har af konsekvenser for forskernes faglighed.”

”Jeg er med på, at Sune Haugbølle har sin forsknings- og ytringsfrihed. Jeg siger ikke, at han skal fyres. Men jeg mener, at det er en relevant debat at tage, hvornår forskeres holdninger skygger for deres viden. Så det er en opfordring til debat.”

En debat, som Sune Haugbølle hilser velkommen:

”Jeg synes, at det er helt legitimt at tage debatten op om, hvad forskeres rolle i samfundsdebatten skal være, og hvor meget politisk virksomhed der skal til, før det skal deklareres. Det er principielt en fin debat,” siger han til Videnskab.dk:

”Det er godt, at vi får en snak om, hvad det er, danske forskere må sige, og hvad de ikke må sige. Hvis jeg får at vide af min chef, at der er ting, jeg ikke må sige, så ville jeg ikke gøre det, for så er det ikke det værd.”

”Jeg synes til gengæld ikke, at den måde, som debatten er blevet ført på i henhold til mig, har været fin,” tilføjer han.

RUC-rektor: Forventer vores forskere blander sig

Videnskab.dk har også taget opfordringen videre til rektor på RUC, Hanne Leth Andersen. Hun ser intet særligt behov for, at RUC strammer op for forskeres ageren i medierne:

”Jeg synes ikke, at RUC er særligt kendetegnet ved politisk aktivisme som universitet. Men vi forventer, at forskerne kan bidrage til samfundsdebatten, og at vi får en nuanceret forståelse af verden omkring os. Det vil jeg fortsat støtte op om.”

”Vi arbejder som alle andre universiteter med at hjælpe forskerne med at formidle forskning og adskille det fra politiske holdninger. Vi skoler dem ikke i, at de ikke må mene noget. Men vi skoler dem i forskellen mellem at udtale sig på baggrund af en holdning og et solidt fagligt fundament.”

En vildt svær vurdering

Må Sune Haugbølle gerne skrive under på en erklæring, hvor han kalder Israel for et apartheid-styre og opfordrer til boykot af Israel?

”Det virker på mig, som om det er sket med en udmærket balance. At man får stukket noget andet i skoene på grund af et to år gammelt debatindlæg, kan jeg ikke forholde mig til.”

Er det deklareret tydeligt nok?

”Indlægget fra 2021 optræder jo på debatsiderne i avisen, men jeg kan ikke gå ind og bedømme, om det er deklareret tydeligt nok. Det virker umiddelbart ret tydeligt, at han på baggrund af en stor viden om, hvad der foregår, kommer med en politisk opfordring. Vi har også set den slags erklæringer inden for det grønne område og miljøområdet. Så det er jo ikke så odiøst.”

”Hvornår noget så bliver for politisk eller opfattes sådan, det er en vildt svær vurdering at lave. Når man arbejder med et emne, der er fyldt med følelser og foregår midt i verdens brændpunkter, kan man nemt komme i klemme og blive anklaget for alle mulige ting. Det kan vi jo konstatere.”

Hanne Leth Andersen fortæller samtidig, at ”det er svært at gøre helt tydeligt, hvornår noget er debatstof, og hvornår noget er en faglig analyse.”

”Men det skal medierne og forskerne selv bidrage til at gøre tydeligt. Medierne har også et ansvar for tydeligt at skrive, hvornår en forsker bidrager med holdningsstof, og hvornår de bruges som eksperter.”

Er det i så fald ikke en meget god idé, når Jyllands-Posten deklarerer Sune Haugbølle som Israel-kritisk?

”Jeg synes, at det er problematisk, fordi de hiver én ting frem, som en forsker har gjort. Han har nok gjort mange andre ting og er kritisk over for meget andet, så hvis man skal deklarere ham, skulle det nok nuanceres.”

”Jeg mener, at de bidrager til en polarisering, som vi lever i lige nu. Man skal enten være det ene eller det andet. Forskere skulle bidrage til at nuancere dette, så jeg synes, at det er ærgerligt, at vi placerer en forsker som en del af polerne.”

Er der en grænse for, hvad man må mene som forsker på RUC? Må man fx – og ikke at Sune Haugbølle har gjort det – forherlige Hamas’ terrorhandlinger?

”Hvis én havde gjort det på min eller din arbejdsplads, så ved jeg reelt ikke, hvad der ville ske. Jeg har svært ved at forestille mig, at nogen ville gøre det. Det er interessant at se på, om principperne altid går til den bitre ende. Det kan jeg ikke forestille mig, at det gør.”

”Men hvor langt man præcist må gå med outrerede holdninger, det ved jeg ikke. Jeg ved ikke, hvad vi ville gøre, hvis der var én, der prædikede vold på den måde.”

”Hvis man var fortaler for noget, der var ulovligt, ville jeg klart og tydeligt kunne sige, at det skal man lægge afstand til. Så det er mere en juridisk vurdering. Det er svært at sætte den principielle grænse.”

Problematisk at se forskere som robotter

Selvom Sune Haugbølle hilser en debat om forskeres politiske engagement velkommen, frygter han, at vi ender et sted, hvor forskere ”ses som en slags robotter eller computere, der bare spytter fakta ud”:

”Vi er mennesker, vi er borgere, og vi har ret til at bidrage til en levende debat, hvor vi giver plads til vores holdninger og normative synspunkter. Hvis vi følger en logik om, at vi ikke må det, så vil det også betyde, at klimaforskere ikke må udtale sig politisk overhovedet og ikke må have en holdning til klimapolitikken.”

”Hvis Danmark bliver et land, der lukker ned for forskeres holdninger til problemer i debatten, så ville vi være det første land i Vesten, der beslutter os for det.”

Er du overrasket over, at debatten er nået hertil?

”Jeg er overrasket over omfanget. Jeg er overrasket over, at man ikke er interesseret i at forholde sig til, hvad jeg siger, og hvis man forholder sig til det, så twister man ordene.”

”Jeg har forsket i over 20 år, og jeg har ikke oplevet noget lignende. Jeg har tydeligt oplevet, at det er blevet værre efter den kampagne, som Henrik Dahl og Morten Messerschmidt førte mod såkaldt woke-forskning. Det har gjort, at nogle folk er blevet skræmte.”

De to politikere angreb i 2021 forskningsmiljøer som kønsforskning og mellemøststudier for at være drevet af aktivisme. Kampagnen ledte til, at et flertal i Folketinget vedtog en hensigtserklæring, der advarede mod ‘overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer’.

Sammenlagt med den nylige kritik får det Sune Haugbølle til at overveje, om han vil stille sin ekspertise til rådighed næste gang, der opstår en konflikt i Mellemøsten:

”Den lette løsning ville være at kravle tilbage i elfenbenstårnet. Det kender jeg mange folk, der har gjort. For forskere har travlt nok i forvejen. Vi er hårdt spændt for, og vi bliver jo ikke belønnet for at stille op i medierne, så hvorfor skulle man stille sig op, hvis man bare får øretæver af det.”

”Det kan godt være, at jeg får mindre lyst til at blande mig efter det her. Men oplysning er vigtigt for vores samfund.”

Kommentarer

Nadja
sidste år
Hver eneste bosættelse på Vestbredden er ulovlig ifølge international lovgivning, alligevel fortsætter Israel med ulovlige bosættelser . Ikke nok med det. Fanatiske israelske bosættere angriber Palæstinensere, ødelægger deres huse og brænder deres afgrøder af uden, at det israelske politi sætter en stopper for det. Tværtimod, politiet står og ser på. Det fortæller det hele. Det er mange år siden, at Tony Blair betegnede Gaza som "the world biggest open-air prison", hvor befolkningen oplever, at der systematisk lukkes ned for adgang til vand og elektricitet som middel til at drive beboerne ud af Gaza. Medicin fra Røde Kors og andre nødhjælpsorganisationer er blevet nægtet adgang til Gaza og det har stået på i mange år. Under Corona krisen blev den palæstinensiske befolkning på Vestbreden og Gaza nægtet vaccine, selv om international lovgivning er meget klar, nemlig at besættelsesmagten har ansvaret for den pågældende befolkning i okkuperet territorium. Palæstinensiske fanger i israelske fængsler bliver nægtet lægehjælp, det gælder blandt andet kræftpatienter, hvilket igen er ulovligt iflg international lovgivning. Israel som stat har nok en af de værste rekorder for overtrædelser af menneskerettigheder ifølge Human Rights Watch, Amnesti International og FN. Hamas angreb sker ikke ud af den blå luft og ikke ude af kontekst. Hamas handling er forfærdelig, men det er Israels okkupering af Gaza og Vestbredden, de systematiske voldshandlinger civilbefolkningen har været udsat for siden 1968 også. Vi har her i Danmark og Europa i alt for mange år bare set den ene side af denne sag. Det er på tide også at se på den anden side. Gør vi ikke det, så siger vi stilltiende ja til etnisk udrensning og måske det der er værre. Set ud fra det synspunkt, så har Sune har forsøgt at nuancere billedet og det er der brug for.
Per Knudsen
sidste år
Lad ham dog melde sig ud, og lad være med at bruge ham. Sune Hagbølle er bare en af røsterne i en kakofoni, og vi har ikke ret meget brug for at høre hans mening