Resultaterne i Frederiks prisbelønnede speciale kom bag på ham selv

På en gade i Beograd så Frederik Møller Christensen et vægmaleri med et portræt af en mand, der vist skulle ligne den russiske præsident, Vladimir Putin. Han var malet på en baggrund af serbiske og russiske flag, og ved siden af ham stod ordet ’brat’, der betyder bror på serbisk.

En anden dag fandt Frederik Møller Christensen ned ad samme gade i den serbiske hovedstad. Denne gang blødte Putins øjne, og B’et i brat var slettet. På serbisk betyder ’rat’ krig.

Tredje gang han passerede, var Putin delvist genskabt, og B’et i brat var tilbage. Fjerde gang blødte øjnene igen, B'et var atter fjernet, og over hans hoved stod der nu "Nej til krig!" på serbisk.

Det skiftende portræt – som fotografer i Beograd løbende dokumenterede – var fascinerende i sig selv, syntes Frederik Møller Christensen. Men det var også et billede på det polariserede og paradoksale samfund i Serbien, hvor mange er forvirrede over, om de støtter Putins krig i Ukraine, om de ønsker Rusland eller EU som deres allierede, og om de vil have demokrati eller stabilitet.

Derfor tog Frederik Møller Christensen beskrivelsen af det foranderlige vægmaleri med i sit speciale, hvor han har undersøgt serbiske studerendes demokratiforståelse.

Specialet – der har titlen ’Democratic Perceptions among Students at the University of Belgrade: A Mixed Methods Study of Drivers and Impacts on Future Actions’ – gjorde for nylig Frederik Møller Christensen til en af de tre vindere af Djøfs specialepris 2023.

Stærke mænd

Frederik Møller Christensen har rejst meget i Østeuropa. Senest med kæresten igennem nogle af de post-jugoslaviske lande, hvor han kunne mærke landenes historie og den helt særlige stemning, der knytter sig dertil.

”De var en del af et større rige, dengang de tilhørte Jugoslavien. Der var tale om et rigtigt stærkmandsregime – altså et regime, hvor man er tilbøjelig til at kunne lide en stærk mand i front, som udstikker ordrerne, hvilket i Jugoslaviens tilfælde var Tito,” forklarer han.

Omkring samme periode, som han var ude at rejse, gik Rusland ind i Ukraine. Store dele af verden trak skodderne for og sanktionerede Rusland, men Serbien ville ikke uden videre vende en gammel ven ryggen, hvilket efterlod landet med et ben i begge lejre.

Serbisk netværk

Da Frederik Møller Christensen indleverede specialet, var det med mere end 1.300 survey-besvarelser, fokusgruppe-interviews med 25 studerende samt ekspertinterviews med syv anerkendte serbiske forskere.

Han havde udloddet fire gavekort til Wolt, som der blev trukket lod om mellem survey-deltagerne, hvilket ikke just er en uset metode. Det udslagsgørende var derimod hans netværk og lysten til at snakke med serberne.

”Jeg havde stiftet bekendtskab med flere professorer på universitetet i Serbien, så da jeg skulle udsende min survey, tog jeg et møde med én inde fra statskundskabsuddannelsen for at høre, om de kunne hjælpe mig med at sende den ud.”

Spørgeskemaundersøgelsen, som var formuleret på serbisk, endte med at blive sendt ud til de studerende gennem flere professorer. Derudover blev han lukket ind i alle fakultetsgrupper på Facebook, hvor også opslaget var på serbisk.

”Jeg prøvede at lære serbisk, men jeg kunne ikke det hele selv. Så det blev med hjælp fra Google Translate og en oversætter, som jeg lærte at kende gennem ambassaden.”

Bomber, korruption og apati

Mange af de unge studerende, som Frederik Møller Christensen interviewede, havde et apatisk forhold til politik.

Spørgsmål om politikere affødte udbrud som ’tyve’, ’løgnere’ og ’korruption’, og når snakken bevægede sig ind på NATO og EU, bredte der sig en ubehagelig stemning.

”NATO-bombningen i Serbien i 1999 har skabt et vanvittigt stort ar. Selv om flere af de studerende ikke var født dengang, sad det meget tydeligt i dem. De fortalte bl.a., hvordan deres forældre kunne have været døde under bombningen, eller at de boede et sted, der var blevet bombet dengang.”

Generelt var der en meget høflig stemning mellem de studerende, når de diskuterede deres politiske synspunkter, men det hændte, at bølgerne gik højt. Én sagde fx, at NATO var dem, der dræbte børn i Ukraine.

På den måde oplevede Frederik Møller Christensen flere gange, at han mødte holdninger og opfattelser, som lå meget langt væk fra hans egne. I de tilfælde gjaldt det om at forsøge at forholde sig objektiv.

”Der var intet, der var forkert at sige. I stedet for at tage mig selv ind i kampen, når der kom sådan nogle statements, spurgte jeg de andre, hvad de tænkte om udtalelsen, og om de var enige.”

Er det ikke også vildt svært som udefrakommende at gå ind og skulle diagnosticere nogle andre?

”Det er sindssygt svært, og det var også en frygt. Derfor snakkede jeg både med syv serbiske professorer og serbiske venner, da jeg var færdig. Jeg ville sikre mig, at min analyse var så objektiv som mulig og gav et retvisende billede. Jeg fik heldigvis mange tilbagemeldinger om, at jeg havde ramt hovedet på sømmet.”

Forventning versus virkelighed

Da Frederik Møller Christensen drog mod Serbien, var det med en antagelse om, at han skulle udsende sin survey og finde frem til, at universitetet dannede progressive, inkluderende og pro-demokratiske mennesker. Virkeligheden var bare en anden.

”De universitetsstuderende var nogle gange mere konservative end resten af folket. De studerende forstod demokrati og deres demokratiske rettigheder, men de var ikke sikre på, at demokrati var det rigtige for Serbien.”

På den måde afspejler universitetet det samfund, som det er en del af.

”Dermed er universitetet ikke nødvendigvis altid den vigtigste faktor for de studerendes demokratiske opfattelser, som meget socialvidenskabelig forskning ellers har påvist,” forklarer Frederik Møller Christensen.

Arrene fra bombningen har stadig ikke lukket sig. Udbombede bygninger står som et mindesmærke i Beograd og vækker negative følelser mod NATO, USA og Vesten og dens styreform.

Det gælder dem, os og andre

Den politiske apati er relevant for alle, mener Frederik Møller Christensen. Selv har han få venner, som engagerer sig i ungdomspolitik, politik generelt eller i demokratiske demonstrationer, der ikke handler om klima.

”Den politiske apati er vokset mange steder i Europa. At fastholde et demokrati kræver, at man nogle gange skal gå på barrikaderne og være fremme i skoene, når der bliver taget nogle rettigheder fra én.”

Frederik Møller Christensen har været meget engageret og investeret i sit speciale, hvilket har givet ham lyst til at fortælle om det, selv om resultaterne ikke fortæller en opløftende historie.

”Det er spændende og vigtigt, at man forstår, hvad der foregår i lande, som er lige på kanten til EU, men grundet kulturelle, politiske og historiske forskelle har etableret demokratiske opfattelser, der ligger langt fra både EU og Danmark.”

Af samme grund har det været vigtigt for ham at få sit speciale ud over rampen og ud i verden.

”Jeg har fået helt vildt meget hjælp i mit studie. Både af professorer og de mange serbere, som har deltaget i min undersøgelse. Derfor har det været vigtigt for mig at give mit studie tilbage til Serbien.”

Hidtil har han fået en artikel på serbisk i mediet European Western Balkans med et resumé af specialet, og derudover har han en samarbejdsaftale med forskningscenteret om at få en sammenfatning af resultaterne udgivet på serbisk. Han drømmer om at forske videre i området og få mulighed for at skrive en ph.d. i fremtiden.