Som kunstner har Esben lært at opsøge fejl med vilje

En piratfest og en sæk med mønter. Det blev udgangspunktet for en aktion i det centrale Aarhus, da Esben Weile Kjær var i sine tidlige ungdomsår.

I den periode var han med til at besætte bygninger rundt omkring i smilets by som et svar på hadforbrydelser mod alternative unge, der foregik i byen. Derfor søgte de steder, hvor der var plads til tryghed og fred.

Men politikerne og politiet emmede ikke just af begejstring over besættelserne eller idéen om, at der skulle være et ungdomshus i byen, som gruppen også kæmpede for. Så efter en piratfest samlede flere af de unge entré-pengene sammen og tog dem med ned til lokalpolitikerne, da borgerrepræsentationen skulle tage stilling til spørgsmålet om et ungdomshus i Aarhus.

”Det blev selvfølgelig nedstemt igen, så vi stillede os på tribunerne og begyndte at kaste alle de her mønter ned i salen. Der var de her billeder af alle politikerne, som forsøgte at søge dækning for mønter og pengesedler – og jeg kan huske en overskrift i avisen: ’Pengeregn ved Aarhus rådhus’.”

Esben Weile Kjær var meget ung på det her tidspunkt, men han husker følelsen af at rykke på noget og skabe noget – og i dag ser han egentlig mest af alt tilbage på aktionen som ”et virkelig godt kunstværk,” fortæller han til Djøfs podcast ’Masser af succes’.

I dag er Esben Weile Kjær 31 år gammel. Han er performance- og installationskunstner med et øje for popkultur, og sidste år dimitterede han fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Men at opfatte sig selv som kunstner er kommet meget sent til ham, og vejen derhen har været kringlet og brolagt med en konstant tvivl.

Men den har også fået ham til at holde af begrebet succes på sin egen lidt ’poppede’ måde.

Håndbold og danse-matematik

Som barn havde Esben Weile Kjær svært ved at passe ind. Når han selv snakker om det i dag, synes han, at det nærmest lyder som en kliché, fordi det er et ”narrativ, man altid hører”. Men det var sådan, det var for ham.

Han havde svært ved at læse og skrive i folkeskolen, så det blev han nødt til at lære sig selv ved siden af. Og så var der drengegrupperne, han gerne ville være en del af, og her hed adgangsbilletten håndbold. Så han pressede sig selv til træning trods sit had til sporten og sin ”angst ved lugten af sportshal”.

”Mine forældre var sådan: ’Hvorfor gør du det egentlig? Det forpester dit liv,’ og jeg var sådan: ’Det vil jeg gerne.’ Det var på en eller anden måde mit sidste lod i livet for ligesom at prøve at passe ind.”

Men Esben Weile Kjær endte ofte alligevel uden for det konforme.

”Jeg kan huske en matematikeksamen i gymnasiet, hvor jeg på en eller anden måde fik vendt den om til, at jeg kunne prøve at danse en ligning. Og af en eller anden grund accepterede lærerne, at det var en fin nok præmis i sådan en eksamenssituation.”

”På en eller anden måde havde jeg fået vendt det ultimative nederlag til at blive en rimelig sjov oplevelse for mig selv.”

Men når han ser tilbage på alt det nu, kan han også se, hvordan han har forsøgt at gå i ét med tapetet. En tanke, han fik, da han senere startede på uddannelsen Music Management på Rytmisk Musikkonservatorium – at han nu havde brugt utrolig mange år på at kæmpe sig igennem forskellige ting, han dybest set fandt meget unaturlige.

Men det begyndte at ændre sig.

Magten i ‘Sex and the City’

”Nu bliver det igen lidt langhåret,” erkender Esben Weile Kjær, når han skal beskrive det afgangsprojekt på Musikkonservatoriet, som pegede ham i retningen af at blive kunstner.

Kort fortalt var projektet en undersøgelse af marketingsstrategier for datidens største popstjerner som Rihanna og Nicki Minaj. For at se, hvordan den form for branding påvirker unge menneskers idé om køn.

I den forbindelse dykkede han ned i nogle forskningsprojekter, som gjorde særligt indtryk på ham. Herunder et hold af forskere i Amsterdam, som havde undersøgt, hvordan ’Sex and the City’ tilsyneladende havde en meget stor betydning for en gruppe unge kvinders idé om moderrollen.

Og det var en slags åbenbaring for ham.

”Jeg fandt ud af, at hvis der var noget, der var mere effektivt end aktivisme til at skabe forandringer i mennesker, er det popkultur. Det har jo en kolossal kraft, og selvfølgelig har pop det, men hvordan skal vi forstå det? Eller hvad skal vi gøre ved det? For vi snakker meget sjældent om pop og politik sammen. Men pop er politik.”

Han kom jo selv fra et ”ungdomshusmiljø” som punker, hvor man tænker, at forandringer sker nedefra i samfundet. Det er hele subkultur-tanken. Men nu vendte det sig om for Esben Weile Kjær. For i populærkulturen sker forandringen oppefra, når fx Beyoncé går ud og definerer sig selv som feminist.

For ham blev det en ”total sammensmeltning mellem mainstream-kultur og subkultur,” som fik formet sig som en kunstnerisk tanke, han valgte at følge.

Institut for Succes

Det var først, da Esben Weile Kjær søgte ind på Det Kongelige Danske Kunstakademi, at det slog ham, at det arbejde, han lavede, kunne betragtes som kunst. At hans skabertrang kunne være mere end blot en personlig passion.

For før det havde han aldrig overvejet at skulle være kunstner eller lave ”noget så abstrakt som at skulle studere billedkunst i seks år på et slot i midten af København.”

Dér følte han for alvor, at der var plads til ham. Selv om Kunstakademiet er en gammel institution, var der enormt højt til loftet. Det blev et sted, hvor han kunne dyrke sin pop-inspirerede kunst og sin jagt på det uperfekte.

”Jeg tror, at alle mine performances handler om at prøve at skabe fejl. Altså skabe scenarier, som jeg ikke rigtig kan kontrollere. Jeg lavede et værk i Paris på et tidspunkt, hvor jeg falder ned ad trapperne fra ottende etage. Og det er på en måde en lang fejl.”

Med fejlene følger også hans syn på det at have succes. Sammen med andre skabere startede han kunstnerkollektivet Institut for Succes, hvor de sammen prøvede at gentænke, hvad succes er. I starten var han provokeret af det, men nu har han lært at holde af begrebet og dets eget ”poppede” og ”hule” udtryk.

For ham personligt er begrebet forbundet med at kunne tænke kritisk og frit og med at være i stand til at elske andre og det, man laver, på en måde, som er naturlig. 

En naturlighed, han selv har taget mange omveje for at finde frem til, og det er også hans råd til andre, der føler, at de har svært ved at finde deres plads.

”Måske man skal prøve at finde ud af, hvad det er, der er interessant for dig at lave individuelt. Hvor er det, du har noget at sige? Det var i hvert fald det, der hjalp for mig,” siger han og fortsætter:

”Det er vel noget med at pakke ’planen’ lidt væk og så prøve at gå med det, som faktisk føles naturligt.”

Du kan lytte til hele samtalen med Esben Weile Kjær i podcasten 'Masser af succes' her.