Mahtab er undergrundsjurist i fritiden

Den hvide, diskrete varebil med indbygget gynækologisk klinik kører ud af baggården på Vesterbro i Aalborg og sætter kurs mod et område nord for byen. En kvinde fra Latinamerika, der lever i prostitution i en kælderlejlighed, har sagt ja til at blive undersøgt for klamydia. Derudover vil hun gerne have 20 kondomer.

Mens kvinden bliver undersøgt af en læge, sidder Mahtab Jalili-Trudslev på forsædet af bilen og venter. Da kvinden atter har fået tøj på, træder hun ind i bilens klinik og spørger, om der er noget juridisk, hun kan hjælpe med.

Og det er der tit. Kvinden kan have bøvl med en opholdstilladelse, en skilsmisse eller have oplevet vold eller voldtægt.

”Jeg fortæller kvinderne, at i Danmark har vi menneskerettigheder, der gælder alle,” siger 38-årige Mahtab Jalili-Trudslev.

Hun blev færdig som jurist i 2013 og er en af de eneste jurister i Danmark, der laver opsøgende arbejde og yder juridisk rådgivning direkte ved sexklinikker og bordeller i den hvide varevogn, Kvindelancen. Det er mildt sagt en niche. Når hun ikke passer sit fuldtidsjob hos Behandlingsrådet i Aalborg, arbejder hun deltid cirka 10 timer om ugen med gratis, juridisk rådgivning til brugerne af Reden Aalborg. Læg dertil frivillige timer samme sted.

”Folk, jeg kender, synes, at det, jeg laver, er spændende og sejt. Jeg kan af og til også møde undren over det, jeg laver, 'når man kan så meget andet med din uddannelse'. Men jeg kan ikke forestille mig noget mere privilegeret,” siger hun.

Hun bliver hverken skræmt eller frastødt, når det handler om mennesker og deres rettigheder.

”Tværtimod. Jo mere udsat du er, desto mere har jeg lyst til at hjælpe dig.”

Ikke kommet sovende til det

Historien om Mahtab Jalili-Trudslev starter i Teheran i 1985, hvor hun bliver født midt under Iran-Irak-

krigen. Det er seks år efter, at ayatollah Khomeni kom til magten. Og ayatollahens Iran er ikke et sted, hendes forældre ønsker at lade deres børn vokse op.

Da hun er tre år gammel, beslutter forældrene at flygte med Mahtab og hendes seksårige bror. De ankommer til Danmark som politiske flygtninge i 1988.

Mahtab vokser op i en almen boligblok i Viborg. Forældrene starter eget pizzeria; en virksomhed, de driver i 27 år med i gennemsnit 21 ansatte.

”Mine forældre gav os det bedste, de kunne. Samtidig har det at være flygtning skærpet min sans for retfærdighed. At mennesker ikke bliver behandlet lige eller har lige muligheder.”

”Mine forældre arbejdede 24/7. De gjorde alt for at klare sig og har gjort det fantastisk... men jeg kunne se, at mine etnisk danske veninders forældre kom lettere til tingene. Det er bare sværere, når man også skal lære et nyt land, en ny kultur og et nyt sprog at kende,” forklarer hun.

Mahtab har også lært noget af at se forældrene knokle.

”Hvis man vil opnå noget, må man arbejde for det. Jeg var allerede som 12-årig indstillet på, at jeg ikke får noget forærende i denne verden.”

En karrieredrøm

Tidligt formedes idéen om at blive jurist.

”Jeg havde det sådan, at hvis jeg skulle være noget, hvor jeg kunne hjælpe andre, var jura det mest nærliggende.”

Mahtab flyttede til Aalborg, hvor hun blev student og begyndte på bacheloren, inden hun drog til Aarhus for at tage kandidaten. På studiet valgte hun fag som Human Rights and International Relations og retspsykologi. Mens hun studerede, arbejdede hun fire år ved Fogedretten i Hjørring. Et job, som gav hende en dyb indsigt i mennesker i nød.

 På studiet mødte hun også sin mand, som hun har fusioneret efternavn med. Han er 'hardcore' advokat, og deres arbejdsliv er som 'æbler og pærer'. Alligevel kan de støtte hinanden.

”Han har altid vidst, at jeg brænder for at lave frivilligt arbejde for udsatte. Og hvis han ikke sagde: ”Jeg tager børnene om torsdagen, så laver vi pandekager, mens du kører ud med Kvindelancen,” ville det ikke kunne lade sig gøre,” siger Mahtab Jalili-Trudslev, der sammen med sin mand er forældre til en dreng på et og en pige på seks år.

Og nej, det at arbejde meget frivilligt er ikke nyt. I flere perioder, før hendes børn blev født, har hun lavet massivt frivilligt arbejde samtidig med at have to lønnede job. Fx var hun forkvinde for Aalborg Kommunes integrationsråd, og sideløbende havde hun en 8-16-stilling som beboerrådgiver og havde aften- og nattevagter på sit andet job hos Den Sociale Skadestue i Aalborg.

Seje og stærke kvinder

Den gratis juridiske rådgivning er hjerteblod. De seneste fem år har Mahtab rådgivet på Redens kontor i Aalborg.

Og siden 2022 har hun også lavet opsøgende arbejde via den hvide varebil, som hedder Kvindelancen. Det er et nyt tiltag, som betyder, at kvinder, der ikke selv kan komme ind til Redens sundhedsklinik og øvrige tilbud i Aalborg, alligevel får hjælp. Kvinderne finder Reden typisk frem til via sexannoncer.

”Vi når ud til udsatte kvinder, som normalt ikke får sundhedshjælp og juridisk hjælp. Det tænder sgu en gnist i mig, at vi kan gøre noget for den gruppe, som ikke bare er en af de mest udsatte – men som også er glemt og overset.”

Kvinderne kommer bl.a. fra Thailand, Afrika, Polen, Ungarn og Latinamerika. Alle er her af nød og ofte for at brødføde deres familie.

En juridisk rådgivning, enten på Reden eller i bilen i Kvindelancen, kan være med en kvinde, som er blevet voldtaget og vil høre om sine rettigheder. Eller en kvinde, gift med en dansk mand, hvor manden har begået økonomisk vold ved at stjæle hendes identitet og oprette en masse lån i hendes navn.

 ”Og når jeg kigger på sådan en kvinde, ser jeg ikke ned på hende. Tværtimod tænker jeg: 'Hvor vil jeg gerne hjælpe dig. Jeg kan se, du er stærk, og jeg kan se, du har kæmpet. Jeg vil gerne lette din byrde og give dine øjne et glimt af håb.'”

Det kan gøre hende ked af det at møde kvinder, der er her for deres børns skyld.

”Jeg har mødt kvinder fra tredjeverdenslande, som siger: 'Jeg har et barn eller to, som jeg ikke har set i mange år. Og jeg sælger mig selv for at sende penge til dem.' Det gør ondt!”

Vil ikke være solstrålehistorien

Mahtab Jalili-Trudslev har en varm og favnende udstråling. Men på no bullshit-måden. Hun er fast i stemmen, blikket og fremtoningen.

Allerede som barn havde hun tanker som: 'Hvorfor bliver man behandlet anderledes, fordi man har en mørkere hudfarve?'

”Jeg kunne ikke forstå det. Samtidig havde jeg en utrolig stor nysgerrighed i forhold til mennesker og ville hjælpe dem, der havde det svært.”

Men først måtte hun hjælpe sig selv.

”Hvis jeg ville lyttes til, skulle jeg uddanne mig og sørge for at få en stemme, der kunne blive hørt.” 

”Og så blev jeg feisty, vil nogle sige. Jeg vil mene, at jeg blev en fighter og modig. Ikke på en negativ måde, men mere som at jeg bare aldrig giver op. Og det gør jeg vitterligt ikke. Det blev min drivkraft til at gennemføre alt det her. Det har ikke altid været en nem vej. Jeg har engageret mig og brugt mig selv.”

”Jeg har ofte hørt sætningen: 'Åh, Mahtab, du er sådan en solstrålehistorie.' Jeg ved godt, at folk siger det kærligt. Men det, de siger, er egentlig: 'Det, du har opnået og kan, det burde du ikke kunne.' Og det provokerer mig utroligt meget.”

To verdener

Til daglig arbejder Mahtab Jalili-Trudslev som specialkonsulent i Behandlingsrådet i Aalborg Øst. 

Behandlingsrådet – et traditionelt djøf-job – og det at rådgive nogle af de mest udsatte kvinder i prostitution kan virke som to meget forskellige verdener. Hvordan får hun det til at gå op?

”Jeg plejer at sige, at hvor mine veninder går til håndbold, yoga eller crossfit, er min fritidsinteresse at yde gratis, juridisk rådgivning til udsatte kvinder i prostitution og menneskehandel.”

Og der er også en frustration i det frivillige arbejde.

”Jeg har ofte en kamp i mig selv i forhold til mit temperament. Jeg kan godt blive rasende, når jeg hører om en mand, der har gjort en af 'vores' kvinder ondt: Hvordan kan man gøre et andet menneske så ondt på så grusom en vis?”

”Men så siger jeg til mig selv: 'Vend det om og hjælp kvinden i stedet for at bruge energi på manden. Motivér hende til at tage sin livsmagt tilbage.'”

Så der er nedture.

Og så oplever hun frustrationer i forhold til den manglende politiske bevågenhed over for kvinder i prostitution.

”Prostitution er ikke et anerkendt erhverv, alligevel skal kvinderne betale skat. De kan heller ikke få fx en arbejdsskadeerstatning. Jeg synes grundlæggende, at politikerne bare vender det blinde øje til.”

Hun kan også blive harm over, at man kriminaliserer kvinder, der er menneskehandlede.

”Det er kvinder, fx fra landsbyer i Afrika, som er lokket hertil med løfter om et konventionelt job. Derefter bliver de frataget pas og legitimation og tvunget til at have sexkunder. Og så skal de lige betale skat af at have været sexslaver?! Jeg kan slet ikke have det.”