Tag kontrol over kontorets støj

Det moderne samfund larmer. Og støj og distraktioner er en medvirkende årsag til, at mange får stress. Når det gælder støj specifikt, anslår forskere, at op mod 40% af den raske befolkning er følsom over for konstant høj lydpåvirkning. Derfor er ro kommet i høj kurs.

Iben Have er lyd- og medieforsker på Aarhus Universitet, og for et par år siden bemærkede hun, at folk i stigende grad værdsatte og opsøgte ro. Så hun satte sig for at undersøge fænomenet.

Hun begyndte med at slå op i en ordbog og fik en trestrenget forklaring om, at ro er fraværet af lyd, fysisk stilstand og mental ro.

”Men det er jo ikke rigtigt, at ro er stilhed. Det triggede mig. Hvis der er fuldstændig stille, er der mange, der ikke føler sig særlig godt tilpas. I hvert fald hvis det en stilhed, der varer i længere tid,” siger Iben Have, som tager imod i sit kontor i en af de karakteristiske gule murstensbygninger i Universitetsparken i Aarhus.

”Samtidig er det blevet meget udbredt at iscenesætte ro ved hjælp af lyd. Det kan være ved at sætte musik på eller lytte til beroligende lyde,” konstaterer hun.

Ro er også subjektivt

Ro kan måles objektivt, og det er en opgave for akustikere, der hjælper med indretningen af bygninger, som mennesker skal opholde sig i. Fx kontorlokaler.

Men ro er også noget subjektivt, da vi oplever lyde forskelligt. Det er her, at Iben Have kommer ind med sin faglige tilgang.

”Perceptionen af lyd varierer fra person til person. Det er meget forskelligt, hvordan vi opfatter lyd og lydniveau, og hvordan vi håndterer lyd i vores nære omgivelser,” siger Iben Have. Det handler ikke kun om biologi, tilføjer hun. Det handler også om mental indstilling.

Nogle har brug for mennesker og hørbar stimulering omkring sig for at lade op, mens andre er mest oplagte, når de har få mennesker tæt på og befinder sig i neddæmpede lydmiljøer. Dette kan også hænge sammen med det, som den østrigske psykoanalytiker Carl Gustav Jung kaldte for introverte og ekstroverte personlighedstræk. Senere påviste den amerikanske udviklingspsykolog Jerome Kagan, at introversion og ekstroversion skyldes delvist medfødte forhold i nervesystemet. Iben Have pointerer, at alle befinder sig et sted mellem de to yderpoler, men typisk har en hældning mod en af dem.

Respekt for forskellighed

”Det er meget vigtigt at være opmærksom på og have respekt for, at vi er meget forskellige i forhold til lydpåvirkning. På en arbejdsplads skal der være nogle, der tager ansvar og sørger for, at man snakker åbent om de forskellige behov og sætter rammer for, hvilket lydmiljø man ønsker i hvert rum. I storrumskontorer, hvor mange mennesker sidder sammen, kompliceres denne øvelse af, at der skal findes en god balance mellem, at medarbejdere kan være sig selv, men at de også indgår i kollektivet,” siger Iben Have.

Man kan komme et stykke af vejen i kraft af den fysiske indretning og arbejdets tilrettelæggelse. Akustikere vil foreslå lyddæmpende gulvunderlag og væg- og loftspaneler plus skillevægge mellem skriveborde. Det er blevet mere udbredt med kabiner, der kan bruges til samtaler og opgaver, som kræver fordybelse. Hjemmearbejdsdage, der blev indført under corona-pandemien, er også en måde at skabe fleksibilitet.

”Det afgørende er, at folk så vidt muligt kan sidde i et lydmiljø, som de har det godt med, uden at de isolerer sig. Hvad der støjer, handler også meget om, hvad vi har kontrol over. Hvis jeg selv bestemmer, hvad jeg vil lytte til, er det fint. Hvis min kollega lytter til musik under arbejdet, kan det irritere, fordi jeg ikke har kontrol over, hvad jeg hører, og hvor længe det varer,” siger Iben Have.

”Vaner er et andet vigtigt aspekt. Et lydmiljø bliver ofte mere behageligt, hvis det svarer til forventningerne, fordi man befinder sig tit i det, og man derved kender det,” siger Iben Have.

Hun nævner, at den canadiske lydforsker Milena Droumeva i et studie fandt, at studerende ifølge deres egne udsagn koncentrerede sig bedst, når de befandt sig i et lydlandskab svarende til at være på en café, selv om der egentlig er meget larm fra kaffemaskiner, klirrende porcelæn og snak.

Hovedtelefoner med 'min lyd'

Og hvad kan den enkelte så gøre for at iscenesætte roen, hvis han eller hun arbejder i et storrumskontor?

”En lavthængende frugt er jo at bruge lyddæmpende hovedtelefoner, hvis ledelsen åbner for muligheden. Det er blevet ret almindeligt. Så kan man lave et næsten lydtæt rum, hvor man kan sidde og koncentrere sig,” siger Iben Have. Men det har den ulempe, at man holder fællesskabet på afstand. Man hører ikke relevant småsnak. Man hører måske heller ikke, hvis der bliver kaldt på én.

Hovedtelefonerne kan udfyldes af lyd med lav volumen, som fungerer godt for vedkommende – alt efter om formålet er at koncentrere sig, skabe en behagelig stemning, man trives godt i, eller den blot er at slappe af.

Iben Have opremser en vifte af muligheder: En klassiker er naturlyde, heriblandt regndråber mod ruden, rislende vand, bølgeskvulp på stranden, fuglekvidder og andre dyrelyde. Maskinlyde bliver også anvendt – helst i korte, gentagne cykler. Det kan være en vaskemaskine, hvor tromlen kører og kaster vand rundt, eller et togs bump ved hver jernbanesvelle. Musik er populært, især klassisk musik og elektronisk musik. Det skal helst være flydende og uden en fast puls.

Der findes også apps med lyde, der hjælper til at holde fokus. Der er også et bredt katalog hos Spotify og andre musiktjenester. Det er endda muligt at få et lydtæppe, der svarer til lyden på en generisk kontorarbejdsplads – og uden identificerbare stemmer. Hertil kommer hvid støj, som er en kombination af støjfrekvenser, som overdøver menneskelige lyde til fordel for en rolig summen.

I nogle tilfælde kan lydene medvirke til, at man opnår den tilstand, som den ungarsk-amerikanske psykolog Mihaly Csikszentmihalyi betegner som flow. At vi er veltilpasse, glemmer tid og sted, og arbejdet bare glider.

”Det er ikke utænkeligt, at vi lidt ude i fremtiden alle kommer til at kunne bruge såkaldte hearables - en slags små høreapparater, som kan finindstilles, så man kan tilpasse de omgivende lyde til sit eget sanseapparat. Man kan også justere lydfiltreringen efter de skiftende situationer, som man befinder sig i. Fx er ønskerne formentlig forskellige på et kontor og i en kantine”, siger Iben Have.

”Men det er op til os selv, hvad vi vil bruge de digitale teknologier til. Flere og flere bruger lyd til at finde ro. På en arbejdsplads må fleksibilitet være det optimale. At der er mulighed for at tale om behovene, og at det er en del af kulturen, at medarbejdere må etablere deres egne lydmiljøer, men under hensyntagen til kollektivet,” lyder rådet fra Iben Have.