Lena lytter til sine studerende. Det har givet hende en pris

Der er et tungt fag på menuen, og du ved, at det kommer til at kræve din fulde opmærksomhed, hvis du bare skal forstå essensen. Men når underviseren først begynder at drøne gennem sine uendelige PowerPoint-slides, der ledsages af en lind strøm af forklaringer, som fremføres med allerstørste selvfølgelighed – ja, så er det let at blive hægtet af. Når det først er sket, kan det være fristende at opgive at høre efter – og måske bare blive væk fra den næste forelæsning.

Lektor Lena Brogaard havde helt samme oplevelse. Hun havde netop overtaget sit første undervisningshold på Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Kurset havde levet et stille liv, uden der var nogen, der havde gjort så meget ved – heller ikke Lena Brogaard, der havde overtaget holdet i sidste øjeblik. Det blev en hård læring.

"Jeg fandt ud af, at der var mange studerende, der ikke kunne følge med. Det viste sig ved, at de ikke dukkede op eller gik undervejs, når de havde undervisning. Der kunne jeg mærke, at der var for få, som fik noget ud af det. Jeg følte, at jeg havde fejlet – og i hvert fald ikke gjort mit job som underviser godt nok, hvis jeg havde et indtryk af, at det ikke var størstedelen af de studerende, der fik et maksimalt udbytte."

Hvor nogle undervisere måske vil være tilbøjelige til at sige, at det er de studerendes eget ansvar at få det optimale ud af undervisningen, er Lena Brogaard af en anden overbevisning. Og den overbevisning har nu ført til, at hun er en af vinderne af Uddannelses- og Forskningsministeriets undervisningspris 2023.

Studerende afgjorde designet

Da Djøfbladet spørger Lena Brogaard, hvad en god studerende er, bliver der stille et øjeblik.

”Jeg tror, pointen med min egen undervisningsfilosofi i virkeligheden er, at der ikke er en one-size-fits-all. For mig handler det meget om samspillet mellem mig og de studerende. Hvis jeg møder op velforberedt og engageret, vil den gode studerende i den kontekst være én, der gør det samme.”

Som svaret afslører, synes hun, at de studerende spiller en lige så central rolle for undervisningen som hende selv. Netop derfor var det et hårdt slag, da hun oplevede, at de studerendes rolle var begrænset.

Hvis Lena Brogaard skal være helt ærlig, forstod hun faktisk ikke, hvad problemet var, eller hvordan hun skulle løse det. Derfor kiggede hun i forskningslitteraturen for at danne sig et overblik over, hvad der allerede var af evidens på området. Undersøgte, om andre kendte til problemstillingen, og hvordan de havde løst det.

Det gik op for hende, at udfordringen var, at der var ret stor forskel på, hvad de studerende syntes var interessant, og hvad de havde af forhåndsviden fra andre kurser og studiejob. Hun havde behov for at kortlægge de studerendes baggrund og vidensniveau.

På den måde udviklede hun en ny tilgang til undervisningen, hvor hun i højere grad forsøgte at have blik for, hvilke studerende hun stod over for, og hvordan hun kunne designe et kursus, som passede bedst muligt til dem. Og det er dén løsning, der bl.a. har ført til, at hun er blevet hædret med undervisningsprisen i år.

Ærlighed, tryghed og fremgang

Hvordan Lena Brogaard præcist griber undervisningen an, afhænger af kurset. Især på store hold, hvor der kan være op til 90 studerende, bruger hun gerne surveys.

”Der vil jeg stille dem relativt få spørgsmål om de specifikke metoder eller temaer, vi skal igennem på kurset. Det giver mig et indtryk af, hvad de har erfaring med og hvor meget. På den måde ved jeg, hvordan jeg skal lægge niveauet, og om der fx er nogle emner eller temaer, jeg skal bruge ekstra tid på.”

Med en kortlægning af de studerendes erfaring og viden kunne man tænke sig, at der opstår en risiko for et A- og B-hold blandt de studerende.

”Det er jo ikke den effekt, det skal have. Når jeg fx laver en survey, foregår det anonymiseret, og der er ikke nogen spørgsmål, som udstiller deres akademiske niveau,” forklarer hun og fortsætter:

”Hvis jeg underviser et hold med færre studerende, vil jeg typisk bare spørge i plenum til deres interesser, og hvilke valgfag de har haft. Noget af min undervisningstilgang går jo ud på at få hevet nogle svære metoder og teorier ned på nogle mere nære og dagligdags eksempler, som de studerende kan forholde sig til og derved forstå betydningen af teorierne og metoderne.”

For Lena Brogaard er det helt centralt, at det er mennesker, hun har med at gøre. De studerende skal turde stille spørgsmål og være aktive i undervisningen, så de lærer mere.

”Det er tillidsbaseret for mig. De skal kunne stole på, at alle spørgsmål og input betragtes som legitime og bidrager til den fælles læring.”

Lena Brogaard gør generelt en dyd ud af at være meget jordnær og ikke mindst ærlig over for de studerende. Dét indbefatter., at hun selv deler ud af nogle af sine egne svagheder.

”Jeg underviser bl.a. i kvantitativ metode, som de studerende kan finde intimiderede. Der handler det nogle gange om at afmystificere lidt og sige, at det også har været vanvittigt svært for mig. Det har også taget mig lang tid at lære, og jeg er klar over, at det er nemt for mig at sige, at nu skal de lære det her, når jeg har arbejdet med det i en årrække.”

Positiv forskel

Selv om Lena Brogaard efterhånden har fået sat en formel på sin undervisning, kræver det fortsat, at hun yder en ekstra indsats og forbereder sig til fingerspidserne.

Synes du, at du stiller højere krav til dine studerende, efter at du er begyndt at stille højere krav til din egen undervisning?

”Jeg tror ikke, jeg stiller højere eller lavere krav, men jeg er blevet mere tydelig om de krav, jeg stiller. Jeg er blevet bedre til at sætte ord på, hvad jeg kommer med, hvordan jeg går til det, og hvad jeg omvendt forventer af dem.”

Det kan være svært at vurdere præcist, hvilken effekt Lena Brogaards omlægning af undervisningen har haft, men ved evalueringerne af kurserne er feedbacken overvejende positiv. Hun mærker også, at de studerende er mere aktive og engagerede – og dét er vigtigt for hende.

Et godt samspil mellem underviser og de studerende er nemlig en af ingredienserne til god undervisning ifølge Lena Brogaard. Men god undervisning er også dén, der virker.

”Det er undervisning, hvor det ikke kun er en tiendedel af de studerende på et hold, der opnår læringsmålene og kommer ud med de kompetencer, de skal fra et kursus eller uddannelsen. Det skal de ideelt set gerne alle sammen,” siger hun og fortsætter:

”Så god undervisning for mig er undervisning, der virker, hvor de studerende faktisk får de kompetencer, de færdigheder og den viden, som de skal opnå for at kunne komme ud og gøre den positive forskel i samfundet, som de gerne vil.”