Overgangsalder
En bedre overgang
17.10.2023
af
Mads Matzon
Illustration: Dola Sun/JSR Agency
Alle 34 symptomer på overgangsalderen kan gøre det sværere at gå på arbejde. Alligevel er der ikke meget viden om den periode i kvinders liv, og Dansk Industri har aldrig hørt om virksomheder, der har en politik på området. Måske kan vi lære noget af briterne.
”De fleste CEO'er er mænd. Hvis de fik det lige så skidt i en periode af deres liv, er jeg slet ikke i tvivl om, at man havde kigget på overgangsalder i virksomhederne på en helt anden måde.”
Pernille Erichsen, underdirektør, DI
Overgangsalder
17.10.2023
af
Mads Matzon
Illustration: Dola Sun/JSR Agency
Pernille Vesterløkke var 43 år, da hendes faste hovedpine begyndte. En enkelt dag hver måned tvang den hende til at melde sig syg fra sit arbejde som projektleder i Københavns Kommune.
Efter et år indkaldte chefen hende til samtale. Oven i sygedagene på grund af hovedpinen havde hun også haft influenza, så hun bonede ud i fraværsstatistikken.
Kort inden samtalen havde hun fundet ud af to ting: At hovedpinen blev udløst af manglende ægløsning – og at den var et tegn på, at hun var i overgangsalderen. Det forklarede hun for chefen, som ikke så hendes ekstra fravær som et problem.
Alligevel begyndte hun at arbejde de dage, hun havde ondt i hovedet. For nu vidste hun, at hun ikke led af noget, der smittede kollegerne.
Senere kom flere symptomer til. Og da hun et par år inde i det, hun nu vidste var hendes overgangsalder, skulle søge nyt job, havde en tvivl sat sig:
”Jeg præsterede sådan set fint på mit arbejde. Men da jeg skulle søge nyt job, begyndte jeg at overveje, om jeg skulle justere ned for mine ambitioner. Kunne jeg fx overskue at arbejde i et ministerium igen?”
Pernille Vesterløkkes situation er absolut ikke unik.
Ifølge Lasse Gliemann, der forsker i overgangsalder på Københavns Universitet (KU), findes der mindst 34 symptomer på overgangsalder, som alle kan have indvirkning på, hvordan den berørte kvinde trives og præsterer på arbejdspladsen.
Symptomerne tæller alt fra hedeture og dårlig søvn til stress, panikangst og forringet korttidshukommelse. Det varierer, hvor mange og hvor alvorlige symptomer kvinderne får, og cirka 25% bliver slet ikke ramt.
Symptomerne melder sig typisk i begyndelsen af 50-års-alderen – men kan også, som i Pernille Vesterløkkes tilfælde, ramme langt tidligere. Og der er også stor forskel på, hvor længe symptomerne kan mærkes: Det kan være fra et par måneder til over 10 år.
For Pernille var hovedpinerne startskuddet til et årelangt forløb. Et stykke tid efter samtalen med chefen begyndte hjernetågen, som fik hende til at føle sig diffus og ufokuseret.
”Det var, som om jeg ikke havde sovet ordentligt.”
Hun fik også sværere ved hovedregning, blev dårligere til at huske navne og fik hedeture om natten. Alt sammen symptomer på overgangsalder. Særligt problemerne med at huske fik hende til at føle, at hun havde mistet noget.
”Jeg har altid haft en ufattelig god hukommelse, så det var, som om den superkraft bare forsvandt. Nu var jeg blevet mere normal,” siger hun.
Hvis alle kvinder omkring de 50 år risikerer at blive ramt af symptomer, der forringer arbejdslivet, skulle man måske tro, at der var masser af forskning på området – og planer for, hvordan arbejdspladserne skal håndtere det. Men det er der ikke.
Lasse Gliemann undersøger sammen med tre andre forskere fra Institut for Idræt og Ernæring på KU, hvad overgangsalderen gør ved kvinder, og hvilke af symptomerne der kan afhjælpes. Og der er nok at gå i gang med:
”Overgangsalder er den mest naturlige proces i hele verden. Men vi ved bare ikke så meget om den,” siger Lasse Gliemann.
Han forklarer, at kvinder generelt har været – og stadig er – meget underbelyste i forskning, bl.a. fordi deres helt normale udsving i hormonniveauer gør det kompliceret at bruge dem som forsøgspersoner. Og når det gælder overgangsalder, er der også en anden grund til den manglende viden på området:
”Overgangsalderen er jo ikke en sygdomstilstand. Mange af de store fonde donerer penge til forskning i sygdomme, og der passer vi ikke helt ned i deres kasser.”
Derfor endte han og kollegerne med at lave en MobilePay-indsamling. Ifølge ham er det første gang i dansk forskning, at man benytter sig af crowdfunding. Efter omtale af indsamlingen i Politiken røg der 200.000 ind på den konto. Efterfølgende har flere små private fonde samt Sygeforsikring Danmark også givet penge til projektet. Lasse Gliemann og kollegerne har dog stadig brug for flere donationer og håber på større satsninger fra de store fonde.
”Sammenlignet med alle mulige andre projekter, jeg og mine kolleger søger penge til, så er succesraten enormt meget lavere, når det handler om overgangsalder.”
Det undrer ham, fordi den enkelte kvinde kan have ”betydelige symptomer” i mange år, mens overgangsalderen står på.
”Jeg er ofte stødt på den holdning, at det bare hører ind under kvindelivet. ’Lev med det.’ Ligesom fødslerne er det bare noget, der skal overstås. Men sådan skal det jo ikke være, og det er vigtigt at forske i, om der er symptomer, som vi rent faktisk kan afhjælpe.”
Ud over udfordringer med finansiering fornemmer Lasse Gliemann også et tabu om overgangsalder.
”Der er en berøringsangst omkring det kvindelige. Det er svært for os som forskere overhovedet at lukke op for den dialog.”
Samtidig pointerer han, at mænd ikke ved særlig meget om fænomenet.
”Kvinder holder diskussionen meget privat. Der skal ligesom et eller andet til, så vi kan snakke om det i fællesskab.”
Ledige stillinger
Lasse Gliemann er ikke ene om at betragte overgangsalder som et tabu. Det finder vi ud af, da vi spørger Dansk Industri (DI) om, hvordan organisationens over 20.000 medlemsvirksomheder forholder sig til ansatte i overgangsalderen.
Pernille Erichsen, underdirektør i DI, har ikke hørt om en eneste virksomhed med en decideret politik for, hvordan man skal forholde sig til medarbejdere i overgangsalderen. Hun har dog hørt om uformelle netværk på arbejdspladserne, hvor berørte kvinder sparrer med hinanden om emnet.
Hun har også bemærket, at flere og flere virksomheder begynder at se på, hvordan de kan tilpasse sig bedre til medarbejdernes forskellige livsfaser.
”Der vil overgangsalderen også blive et emne. Jeg vil være overrasket, hvis man ikke om 10 år faktisk forholder sig til den som en naturlig del af livsfaserne, som åbent kan rummes på arbejdspladsen i form af forskellige individuelle hensyn og fleksibilitet.”
Ifølge Pernille Erichsen går virksomhederne glip af et kæmpe potentiale, hvis de ikke begynder at tilpasse arbejdspladsen mere til, hvor den enkelte medarbejder er i livet. Både for at få det bedste ud af deres ansatte, men også for at blive bedre til at tiltrække og fastholde arbejdskraft.
”Men overgangsalderen har jo været et kæmpe tabu, som ingen har villet tale om. Heller ikke kvinderne selv, fordi man ikke vil fremstå som svagere eller som én, der ikke kan det samme som kollegerne.”
Hun mener endda, at den kan være ekstra tabubelagt, fordi den ofte rammer omkring de 50 år, hvor nogle medarbejdere i forvejen føler en stigmatisering pga. deres alder.
Den manglende opmærksomhed på området kan også have at gøre med ligestilling:
”Balancen mellem mænd og kvinder på ledelsesniveau er stadig skæv. Særligt jo højere op i hierarkiet du kommer. De fleste CEO'er er, som det ser ud i dag, mænd. Hvis de fik det lige så skidt i en periode af deres liv, er jeg slet ikke i tvivl om, at man havde kigget på overgangsalder i virksomhederne på en helt anden måde,” siger Pernille Erichsen og griner.
I Storbritannien er der en helt anden opmærksomhed på medarbejdere i overgangsalder.
Omkring 40% af de britiske virksomheder gør noget aktivt på området, fortæller Deborah Garlick. Hun er stifter af organisationen Henpicked, som hjælper arbejdsgivere med at blive mere overgangsaldervenlige. Organisationen uddeler årligt flere priser til virksomheder, der gør noget for deres ansatte i overgangsalderen.
Deborah Garlick skyder på, at Danmark er der, hvor Storbritannien var for syv-otte år siden. Ingen talte om overgangsalder, og hun kunne ikke finde én eneste virksomhed, der havde fokus på problematikken.
To rapporter fra den britiske regering satte gang i virksomhedernes opmærksomhed, og i 2016 arrangerede hun den første konference om overgangsalder på jobbet.
”Det var nyt, at arbejdsgivere blev bragt sammen for at sige: Det her er overgangsalder. Sådan påvirker den kolleger på arbejdspladsen. Og det her kan vi gøre for at ændre rammerne på jobbet, så vi støtter dem,” siger hun.
”Særligt den ene rapport var en game changer for os, da den konkluderede, at det koster nationen og arbejdsgiverne millioner af pund, at arbejdsgiverne ikke gør noget ved problemet.”
Hun nævner, at det bl.a. koster, hvis medarbejdere ikke udfører deres arbejde optimalt, når nogle har sygedage, eller hvis de i værste fald siger op.
Deborah Garlick siger, at det var, som om ingen havde lagt to og to sammen inden da. Ikke en sjæl havde tænkt, at overgangsalderen har en seriøs indvirkning på muligheden for, at kvinder kan blive på arbejdspladsen, yde deres bedste og trives i jobbet.
Fx viser et nyt britisk studie, at en tredjedel af 50-64-årige kvinder har moderate til alvorlige vanskeligheder ved at være på arbejde pga. deres symptomer på overgangsalder.
Men hvad kan virksomhederne og kvinderne i Danmark så gøre ved det?
Da vi kontakter Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, lyder svaret, at ikke én af centerets ansatte har forsket i emnet.
Lasse Gliemann og kollegerne på KU prøver som tidligere nævnt at finde ud af, hvad der kan afhjælpe symptomerne, men de er kun lige i begyndelsen af deres forskning.
Bl.a. er de i gang med et projekt, hvor de vil følge 200 kvinder, fra før de går i overgangsalder og 20 år derefter – men de er stadig så tidligt i projektet, at ingen af forsøgspersonerne er gået ind i overgangsalderen endnu.
Mange symptomer kan dog allerede nu afhjælpes gennem helt lavpraktiske løsninger, siger Deborah Garlick. Og så handler det om at have en politik på arbejdspladsen, om at undervise og oplyse de ansatte og om engagement.
En virksomhedspolitik eller handleplan viser, at arbejdsgiveren tager problemet alvorligt. Fx ved at lave en guide om, hvad symptomerne på overgangsalder er, og hvordan virksomheden kan være med til at afhjælpe dem. Undervisning og oplysning gør ansatte på alle niveauer klogere på fænomenet.
”Så den enkelte berørte ansatte ikke føler sig helt alene,” siger Deborah Garlick.
Hun anerkender, at det kan være et følsomt emne at diskutere med sin arbejdsgiver. Derfor mener hun, at HR-afdelingerne skal trænes i, hvordan de tager diskussionen.
Der kan også ske helt små ændringer på arbejdspladsen, som kan betyde meget for den enkelte. Ifølge Deborah Garlick er det justeringer, der ikke koster det store for virksomheden.
Fx at indføre fleksible mødetider for kvinder, der sover dårligt. At lempe på uniformskrav for ansatte med hedeture eller at sørge for aircondition og udluftningsmuligheder.
Selv om de er kommet længere i Storbritannien, end vi er i Danmark, er tabuet dog endnu ikke helt brudt.
”Det er stadig et følsomt emne. Mange synes, det er svært at tale om, fordi det er for privat. Og vi hører også fra kvinder, som er bekymrede for, at deres arbejdsgiver ikke forstår, hvad de går igennem, og derfor ikke vil støtte dem. Det kan påvirke deres karrierer,” siger Deborah Garlick.
For Pernille Vesterløkke, som du mødte første gang i begyndelsen af artiklen, har overgangsalderen aldrig været et følsomt emne. Hun ser den som noget helt naturligt i sit liv. For hende har det hjulpet at tale åbent om sine egne oplevelser og opsøge mere viden om overgangsalderen. Fx på nettet og hos andre i samme situation.
I dag er hun 48 år og anvender hormoncreme med progesteron. Den købte hun første gang på et apotek i Paris under en ferie, og den hjælper hende med nogle af symptomerne.
Noget andet, hun har fået bugt med, er den tvivl, hun havde om, hvad hun skulle med sin karriere, og om hun skulle justere sine ambitioner.
For nylig fik hun job i virksomheden Care4Nature.
”Der kan jeg være lige så ambitiøs, som jeg altid har været.”
