Både bureaukrati og behandling kan være overflødigt og skadeligt

Som lektorer på Københavns Professionshøjskole har vi fornøjelsen at uddanne unge i offentlig administration. Derfor er det særlig relevant at følge med i den offentlige debat. Fx:

• En erhvervsmand og iværksætter siger (i ’Debatten’ 21.9.23), at vi kan fjerne ”50% af stempelskufferne” i det offentlige.
• Liberal Alliance siger, at vi sagtens kan lette skatten med 100 mia. kr.
• CEPOS siger, at kommunerne kan spare 9,6 mia. kr., ”hvis alle kommuner får udgifter til ledelse og administration på niveau med den tredje mest effektive kommune.”
• Regeringen siger, at vi kan få penge til kommunale velfærdsopgaver ved at spare 700 mio. kr. på kommunal administration.

Derimod siger uhyre få noget om fx Robusthedskommissionens konstatering af, at 20% af det omfattende sundhedsvæsens behandlinger er overflødige eller skadelige. Men ingen ønsker hverken administration eller behandling, som er overflødig eller endog skadelig.

Brabrand kan ikke bare blive som Brøndby

Når vi kommer til virkeligheden, ville det være konstruktivt, hvis erhvervsfolk peger på konkrete administrative områder, hvor der kunne skæres. Er det fx administrationen af udbud og licitationer? Controlling af de vindende leverandører? Indkøbsaftaler? IT-licenser? Digitale systemer? Byggesagsbehandling? Miljøgodkendelser? Anklagemyndighed? Arbejdstilsyn? Levnedsmiddelkontrol? Budgetkontrol? Domstole og ankenævn? Managementkonsulenter?

Lad os høre, om der er et eneste hjørne i den offentlige administration, som ikke allerede er og bliver undersøgt. Der skal jo være et flertal af politikere, som beslutter og prioriterer; og dét kræver flere administrative processer i en offentlig, demokratisk organisation end i en kommerciel, privatejet.

Det ville være også befriende, hvis politikere fremlægger andet end små-eksempler. Forslaget om at lette skatten så meget illustrerer måske en årsag til, at Liberal Alliance ikke er med i en regering.

Vi benchmarker på rigtig mange områder. Forslaget om, at de ringeste kommuner bare skal gøre som de bedste, svarer til at sige, at 2. divisionsklubberne Brabrand og HIK blot skal gøre som superligaklubberne FCK og Brøndby.

Kommunerne påpeger, at det kunne være nyttigt, hvis regeringen var i stand til at begrænse den statslige administration tilsvarende. Eller endnu bedre: Skære ned på mængden af love og regler. Eller allerbedst: Stoppe med at skrue borgernes forventninger til den kommunale service op.

Sundhedsvæsen bliver ikke bedre uden bureaukrati

Mens den offentlige debat svømmer i udsagn om tosset bureaukrati, er der næsten ingen debat om sundhedsvæsenets overflødige eller skadelige behandlinger. Robusthedskommissionens anbefalinger vækker ellers til eftertanke:

Kommissionen foreslår bl.a. et prioriteringsråd. Det kræver bureaukrati at identificere de konkrete aktiviteter i sundhedsvæsenet, der enten er for dyre, personaletunge, nytteløse eller direkte skadelige. Det kræver bureaukrati at designe og håndtere øget brugerbetaling og andre indskrænkninger i adgangen til sundhedsydelser. For jo mere omfattende prioriteringer prioriteringsrådet kaster sig ud i, desto stærkere protester vil der løbende komme fra berørte patientforeninger, professioner, forskere og medicinalindustri.

Dialogen om dokumentationskrav bør omfatte fagfolk, ledelse, tilsyn og borgere. Det kræver møder, notater og evalueringer – dvs. administration.

Kompetencer skal bruges på tværs af geografi og sektorer gennem nye stillingsformer og digitalisering. Det kræver nye ansættelsesmodeller, overenskomster og afregningsmetoder – dvs. administrative processer.

Vagtarbejdet skal udtyndes, og det skal deles mellem flere. Det kræver afklaring af kompetencebehov, aftaler om hvem der skal have hvilke vagter og mere professionel vagtplanlægning – dvs. administration

Kompetencer fra udlandet skal bruges bedre gennem styrket tilknytning. Så skal det besluttes, hvilke barrierer der skal fjernes, og vi skal rekruttere, uddanne, hjælpe med bosætning mv. – dvs. administration

Robusthedskommissionen foreslår også, at de faglige siloer skal nedbrydes, og flere skal bidrage:

”Administrativt personale skal aflaste de sundhedsfaglige for administrative og koordinerende opgaver. En lang række opgaver, som i dag varetages af sundhedsfaglige, bør i stedet varetages af administrativt personale som fx sundhedsadministrative koordinatorer og lægesekretærer. Derved kan personale med patient- og borgernære opgaver og ledere aflastes, der kan frigives tid til kerneopgaven, trækket på specialiserede kompetencer kan mindskes, og opgaver løses på det rette kompetenceniveau.”

Vi har mange år forsøgt at afbureaukratisere. Men de kolossale og konstant stigende sundhedsudgifter og de evigt øgede muligheder for sygdomsbehandling bør medføre, at vi debatterer overflødig og skadelig sygdomsbehandling og gør en stærkere indsats for at afskaffe dette. Ellers segner velfærdssamfundet.

Lisa Drevsholt og Poul Carlsbæk er lektorer ved Københavns Professionshøjskole ved uddannelserne Sundhedsadministrativ koordinator og Administrationsbachelor i offentlig administration.