Fremtidens job kræver, at du er mere menneske

Kunne du forestille dig, at dit arbejde i princippet kunne erstattes af kunstig intelligens?

At der på en måde ville være noget smart i, at dén, som sad på din plads ikke kunne blive syg, have en off day, have kærestesorger eller være irritabel, men som blot viede sit et og alt til at gøre sit arbejde uden nogensinde at kaste sig ind i en spontan gættekonkurrence om, hvad der mon er til frokost, 45 minutter før kantinedørene åbner.

Hvis det er noget, du har overvejet, er du ikke den eneste, for den teknologiske fremtid giver anledning til megen eftertanke på arbejdspladserne. Og ’robotterne’ bevæger sig hurtigere og hurtigere ind på arbejdsmarkedet, får vi at vide. Men hvad er så egentlig vores rolle som mennesker?

Dét spørgsmål har fået Christiane Vejlø til at skrive bogen ’Argumenter for mennesker’. I over 20 år har hun beskæftiget sig med forholdet mellem mennesker og teknologi, og hun rådgiver og formidler om digitale tendenser igennem sin platform ’Elektronista’.

Og til spørgsmålet om, hvorvidt du bør bekymre sig om at blive erstattet på arbejdspladsen, er hendes svar både ja og nej – men der er noget, du kan gøre for at tænke dit arbejde ind i fremtiden.

Det, robotterne allerede kan

Små 50 sider inde i Christiane Vejløs bog finder man en dobbeltsidet liste under overskriften ’opgaver AI løser nu’, Hvis man skal konkludere noget ud fra den, er det, at ingen brancher går fri:

Assistentarbejde. Sagsbehandling i det offentlige. Pressemeddelelser. Opslag til sociale medier. Kundeservice (fx at guide til den rigtige forsikring). Oversætte svært tilgængelige tekster fra en revisor, bank, forsikring eller pension.

Det er blot få eksempler på, hvad den kunstige intelligens allerede kan varetage i et vist omfang.

”Jeg har selv prøvet at få en mail fra min revisor, jeg ikke forstod, hvor jeg sagde til ham: ’Hvis du skriver, så jeg ikke forstår det, så er der jo ikke plads til dig lige om lidt.’ Jeg satte teksten ind i ChatGPT og bad den forklare mig det, som om jeg var 12 år gammel, og så forstod jeg alt. Hvis jeg bliver nødt til at gå til maskinen for at få en forklaring i menneskesprog, udfører man sit job meget lidt fremtidsorienteret, vil jeg sige.”

Netop det faktum at kunstig intelligens – såsom ChatGPT – stikker næsen mere og mere frem, betyder tilsyneladende noget for vores syn på fremtidens arbejde.

Tidligere i år viste en undersøgelse fra konsulenthuset PwC, at omtrent 8 ud af 10 danskere på arbejdsmarkedet forventer, at kunstig intelligens kommer til at påvirke deres arbejde, imens hver 10. er decideret bekymrede for at miste deres job af samme grund.

Spørger man Christiane Vejlø, er kunstig intelligens dog ikke pr. automatik lig med, at menneskelig intelligens bliver overflødig, hvis det er den frygt, man har – hendes argumenter peger i den modsatte retning.

”Jeg har i mange år arbejdet med etik inden for teknologi og har selvfølgelig den bias, at jeg mener, at der er plads til mennesker. Det vil jeg virkelig gerne kunne argumentere for i min bog. Jeg har en forståelse for teknologien, og hvad den kan, men også hvor dens totale begrænsninger er – og hvor mennesker kan noget helt andet.”

Og for at forstå den forskel er det ifølge Christiane Vejlø essentielt, at virksomheder tydeligt varedeklarerer, hvad der er fremstillet af kunstig intelligens i en tid, hvor det som menneske bliver sværere og sværere at afkode.

”Frem for at sige, at maskinerne tænker, vil jeg hellere sige, at de udregner. Vi bliver nødt til at lægge en distance til de antropomorficerende øvelser, vi hele tiden er i gang med – med at give robotter navne, kalde dem han og hun og give dem ansigter. Kunstig intelligens laver udregninger, og de bliver bare så meget mere avancerede, at de ligner tanker. Det kan godt bekymre mig, hvis vi ender med at få mere tillid til maskinerne end til os selv.”

Ifølge Christiane Vejlø er der mange grunde til at være begejstret og draget af den teknologiske udvikling, som rummer muligheden for at give løsninger på store samfundsmæssige udfordringer – men det billede lever sammen noget mere potentielt dystopisk og ukendt.

”Det er ikke sådan, at man kan gå hen til en voksen og spørge: ‘Hvordan ender det her?’ Selv dem, der ved allermest om det, ved det ikke og er skeptiske,” siger hun og tilføjer, at hun har lagt mærke til noget paradoksalt i frygten for kunstig intelligens set i lyset af hendes erfaring med teknologidebat.

”Det plejede at være dem, som ikke ved så meget om teknologi, der var bekymrede, men nu er det faktisk dem, som ved meget, der er bekymrede, imens de andre tænker: ’Nå ja, der kommer hele tiden noget nyt.’”

Men som sagt tror Christiane Vejlø på mennesker – og det gør hun, fordi vi føler, har moral, er sociale, elsker, sanser, fejler, skaber og tror – og når vi nu kravler lidt ned fra det store samfundsperspektiv og ind på arbejdspladsen, så er dét noget, vi skal omfavne, mener hun.

Find dine varme hænder

Det er uundgåeligt, at teknologien kommer til at udføre arbejde, som hidtil har været forbeholdt fingre og hjerner af kød og blod. For Christiane Vejlø er kunstig intelligens på den måde at sammenligne med den industrielle revolution. Der vil blive rykket rundt på nogle roller, hvilket ikke er så overraskende endda. Men spørgsmålet er, hvilken type arbejde der kommer til at miste hovedet under denne ’revolution’.

”Nogle gange har jeg sagt, at hvis éns arbejde er at sidde med et Excel-ark eller nogle paragraffer, så skal man nok passe på.”

Hendes råd til at fremtidssikre sit job er, at man forsøger at kigge på sit arbejde og fokusere på det, der ikke blot kan erstattes med en maskine.

”Hvis man nu har et arbejde, hvor man tænker, ’jeg kan godt se, at noget af det her kunne erstattes’, så skru op for ’menneskedelen’ af det, du laver – og det samme gælder virksomheden. Øvelsen er, hvordan man ikke mister det mellemmenneskelige, når alt bliver mere og mere digitalt.”

Og netop det mellemmenneskelige er ifølge Christine Vejlø også det unikke, der ikke uden videre kan erstattes – og det findes de fleste steder. Disse såkaldte soft skills kan være problemløsning, nysgerrighed, omstillingsparathed eller blot sociale evner og menneskelige relationer.

”Jeg synes, det er interessant at se på, at der sådan set er ’varme hænder’ i rigtig mange stillinger. Man kan godt bruge den metafor, at vi alle sammen skal finde ud af, ’hvor er mine varme hænder i min stilling, og hvordan får jeg styrket dem?’”

Mennesket før systemet

Mens den enkelte skal søge efter sine ’varme’ opgaver, mener Christiane Vejlø, at vi som samfund måske også bør begynde at vurdere, hvilke opgaver der bør være reserveret til mennesker, og hvor teknologien faktisk kan hjælpe.

”Hvis jeg skal have lavet et nyt pas hos borgerservice, har jeg virkelig ikke noget imod at tale med en avatar, der kan guide mig igennem det system, men hvis jeg nu skulle tale med nogen angående fx forældremyndighed eller tvangsfjernelser – altså noget som er enormt følelsesladet og nært – så vil jeg da håbe, at mennesket er først.”

Og når det kommer til måden, som samfundet hidtil har valgt at digitalisere på, så oplever Christiane Vejlø, at man ofte har glemt at tænke mennesket først.

”Man har jo forsøgt at digitalisere med en masse it-systemer, som virker ad helvedes til – fra Aula til Rejsekortet – hvor man har prøvet at effektivisere nogle løsninger, men i virkeligheden står mennesket lidt lost tilbage, fordi der simpelthen ikke er taget ordentlig højde for at være menneske i den proces,”

”Det digitale får lov at dominere i stedet for at sige, ’hvad er bedst for mig? Så må systemet indrette sig efter det.’ Det er der mange eksempler på, at man ikke har gjort. Og det tror jeg, at vi kommer til at kræve i langt højere grad.”