Djøf mener
19.9.2023
af
Anders Vile Michaelsen
Foto: Djøf
Trivsel skal tænkes bedre ind i hverdagen på universiteterne. Der skal skabes et miljø, hvor studerende tør stille spørgsmål og ikke frygter at begå fejl. Og vi skal gøre det nemmere at tale om, at studiet kan være svært, mener Anders Vile Michaelsen, forperson for Djøf Studerende.
Det er velkendt, at alt for mange studerende er udfordret på trivslen. Det kan vi bl.a. se i Djøfs studielivsundersøgelser, som hvert år tager temperaturen på trivslen blandt djøf-studerende.
God studietrivsel er et afgørende element for et godt studieliv og læring. Når det halter, skal der være hjælp og støtte at hente.
Derfor arbejder vi i Djøf for, at studerende skal have gode rammer for et sundt studieliv uden unødige stressfaktorer. Faktorer, som er affødt af alt fra forventnings- og eksamenspres, manglende faglig feedback, dårlige campusmiljøer eller cv-stress af frygten for at gå ledig efter endt uddannelse.
Djøf har været ude på flere af landets universiteter for at spørge de studerende om, hvilke løsninger de har på forskellige trivselsudfordringer.
Et af de centrale budskaber er betydningen af, at der er fokus på at skabe et godt undervisningsmiljø, hvor vi tør stille spørgsmål og begå fejl. Det skal være nemmere at italesætte, når der er noget, vi er i tvivl om – både i forhold til pensum, karriere og studielivet generelt. Flere studerende fortæller, at det er svært at tale om, hvis pensum er svært, og flere undlader at deltage aktivt i undervisningen af frygt for at begå fejl foran medstuderende og undervisere. Det skal vi have lavet om.
Ledige stillinger
På den længere bane handler det om at få trivsel tænkt ind i universiteternes hverdag, som vi også har foreslået i Djøfs Trivselsalliance. Det handler bl.a. om, at ledelserne i højere grad skal beskæftige sig med og prioritere trivsel. Herunder hvordan man understøtter underviserne i at skabe trivsel hos de studerende som en væsentlig del af deres undervisningsopgave.
En ny faktor i forhold til de studerendes trivsel er den nye kandidatreform. Der er stadig mange ubekendte, men én ting er sikker: I fremtiden skal vi som studerende forholde os til et langt mere varieret kandidatlandskab – og dermed valg, der skal træffes. 40% af pladserne på de samfundsvidenskabelige uddannelser skal omlægges til forkortede kandidatuddannelser eller erhvervskandidater.
Det leder til en masse ubesvarede spørgsmål. For hvad vil det gøre ved det sociale studiemiljø, hvis vi bruger størstedelen af tiden uden for universitetet? Hvordan vil arbejdspresset være, når vi skal nå mere på kortere tid? Og er vores chancer for at få et job dårlige, hvis vi har en kortere uddannelse? Det er alt sammen spørgsmål, som jeg vil kæmpe for, at vi får nogle gode svar på.
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER