Tre ting sender stadig flere på invalidepension

I 2020 beskrev Djøfbladet, hvordan stress, angst og depression fik et stigende antal medlemmer af pensionsselskabet P+ til at søge om invalidepension.

Det er ikke en kurve, der er knækket i mellemtiden. Tværtimod.

En nylig analyse af årrækken 2020-2023 fra netop P+ viser en generel stigning i antallet af akademikere, hvis langtidssygemeldinger er så alvorlige, at de får tilkendt invalidepension.

Det er fortsat angst, depression og stress, som er hovedårsagerne til invalidepensionen hos medlemmerne. Det er diagnoser, som er i spil i 43% af alle tilfældene, fremgår det af analysen.

”Vi kan se, at andelen af invalidetilkendte er steget over de sidste år. Én ting er, at antallet stiger, fordi vi bliver flere medlemmer, men vi kan også se, at andelen bliver større. Det er selvfølgelig bekymrende, og derfor følger vi det endnu tættere, fordi vi ser den forkerte udvikling,” siger Lene Mortensen, medlems- og udviklingsdirektør i P+.

Langstrakte forløb

En af de store udfordringer for P+ er, at et typisk forløb – fra de første symptomer viser sig, til medlemmet ender hos pensionsselskabet – kan strække sig over flere år.

Denne periode kan være lang og martret af sygemeldinger og afklaringsforløb hos fx jobcentret. I praksis betyder det, at P+ oftest ikke har mulighed for at være i kontakt med medlemmerne, inden de lander hos pensionsselskabet.

”Når medlemmerne kommer ind til os og har været igennem et forløb, der måske har varet et til to år, er vi i en situation, hvor de er så dårlige, at de bliver nødt til at fratræde deres arbejde – og derfor er det rigtig svært at få dem hjulpet på det tidspunkt.”

Det problem har fået P+ til at lancere et nyt medlemstilbud under navnet ’Tidlig indsats’. Det gør det muligt for medlemmer at få tilknyttet en sygeplejerske eller sundhedsfaglig person, som kan hjælpe dem på rette vej.

”Ambitionen er at komme meget tidligere i dialog med medlemmerne. Det er ikke os, der har opfundet den dybe tallerken her. Det er veldokumenteret, at hvis man kommer tidligere ind, er sandsynligheden for, at man kan hjælpe medlemmerne, ret stor.”

Hos P+ fornemmer man, at nogle vil have gavn af netop at blive støttet af en professionel.

”Når vi læser de lange sagsforløb, kan vi jo godt se, at der er nogle, der bliver tabt undervejs. Og der kan vi se, at det kunne have været godt med noget støtte. Vi er ikke det første selskab i branchen, der gør det her. Andre har haft rigtig pæne resultater og fået vendt den her kurve.”

En kompleks størrelse

At man hos P+ i høj grad ser specifikke diagnoser, der leder til invalidepension, er ikke som sådan unikt, understreger Lene Mortensen.

”Det er stress, angst og depression, der fylder mest, og det er det, der er med til at drive udviklingen. Og det er jo ikke kun i P+, det er jo samfundet generelt. Når vi snakker med vores kollegaer i branchen, er det fuldstændig ligesådan.”

Trivsel hos medlemmer er en kompleks størrelse, som man hos P+ forsøger at angribe fra mange indgangsvinkler. Tilbuddet om tidlig indsats er ét blandt flere, herunder også online psykolog- og lægehjælp. Den type tiltag vil blive en naturlig del af servicetilbuddet til medlemmerne, vurderer Lene Mortensen.

”Det har ganske voldsomme omkostninger på det personlige plan, når man bliver ramt af alvorlig sygdom. Samtidig har det store økonomiske konsekvenser for fællesskabet, hvis stadig flere bliver så syge, at de ikke skal have invalidepension. Derfor mener vi ikke, at vi kan sidde udviklingen overhørig ud fra hverken et menneskeligt eller et økonomisk hensyn.”