Hans
sidste år
Vil reformen føre til afskedigelser på universiteterne? Det vil jo mangle penge, såfremt den nuværende STÅ model opretholdes (færre STÅ=færre penge).
Hvad hører Djøf på vandrørene? Hvad gør Djøf?
Universitetsreform
Om et år bliver vi klogere på de nye kandidatuddannelser. Eller gør vi?
13.9.2023
af
Casper Ravnsted-Larsen
Foto: Alexanderstock23/Shutterstock
”Papirer og hensigtserklæringer” i den politiske aftale om universitetsreformen skal nu omsættes til praksis i det såkaldte kandidatudvalg. Djøf er med på sidelinjen, og formand Sara Vergo vil søge svar på en række ubesvarede spørgsmål.
Da den politiske aftale om universitetsreformen landede i begyndelsen af sommeren, var det med det lille aber dabei, at selve opskriften på implementeringen skulle henlægges til et såkaldt kandidatudvalg.
I slutningen af august udsendte Uddannelses- og Forskningsministeriet så kommissoriet for kandidatudvalgets arbejde og præsenterede udvalget, der består af repræsentanter fra ministeriet, rektorerne fra de otte danske universiteter, Danske Universiteters direktør og to studenterrepræsentanter.
Udvalget har i kommissoriet fået seks opgaver: Tegn det nye kandidatlandskab, løft kvaliteten på kandidatuddannelserne, tilrettelæg undervisning og administration, indret videreuddannelsen, skab et forskerspor for de nye kandidater på 75 ECTS-point, og udfør en sektordimensionering.
I oktober 2024 skal udvalget nedkomme med den endelige plan for, hvordan bl.a. de nye kandidatuddannelser på 75 ECTS-point skal se ud i praksis.
Djøf bliver en del af et såkaldt referencepanel, der skal "følge og give input til kandidatudvalgets arbejde," som det hedder i et bilag til kommissoriet.
”Det er jo papirer og hensigtserklæringer indtil nu. Alt arbejdet ligger nu hos kandidatudvalget og de dertilhørende udvalg, som skal være med til udforme et helt nyt kandidatlandskab. Det er en vild og stor opgave, der skal løses på meget kort tid – og hvor der tilmed er indlagt en masse krav på forhånd, som besværliggør arbejdet. Jeg er særligt optaget af, hvordan vi højner uddannelseskvaliteten – som må siges at være den vigtigste opgave”, siger Djøf-formand Sara Vergo til nyhedsbrevet Forskeren.
Artiklen fortsætter efter annoncen
Ledige stillinger
I referencepanelet sidder arbejdsgiverorganisationer, uddannelsesinstitutioner og de akademiske fagforeninger.
”Djøfs opgave er hele tiden at sætte fokus på, hvad vi skal have ud af den her reform. Og ikke mindst hvordan vi skal overbevise nogen om, at erhvervskandidaten er en god idé. Det er vores fagområde, som står for skud i omlægningen, og det er os, som er helt tæt på de mennesker, som den berører. Vi ved, at vores studerende ikke vælger en erhvervskandidat til i dag, bl.a. fordi de er bekymrede for arbejdspresset, det sociale studiemiljø og deres faglige udbytte. Så hvordan indretter vi de nye erhvervskandidater godt? Hvordan sikrer vi, at det faglige niveau bliver højere? Vi skal stille sådan nogle spørgsmål i referencepanelet – som vi jo dybest set har stillet hele vejen igennem.”
Nyhedsbrevet Forskeren har gennemgået kommissoriets seks opgaver med Djøf-formanden for at få en fornemmelse af, hvad hun mener bliver Djøfs opgave at bringe ind i referencepanelet.
Det nye landskab
40% på samfundsvidenskab og 35% på humaniora. Det er andelen af kandidatuddannelser inden for de to akademiske hovedområder, der skal omlægges til enten 75-points-kandidater, erhvervskandidater eller erhvervsrettede kandidater med virksomhedsforløb.
Kandidatudvalgets opgave bliver at finde ud af, hvilke uddannelser der skal omlægges, og hvordan de nye skal se ud.
”Det er svært at se det som andet end et ønske om at nedbringe uddannelsesniveauet i Danmark. Og det har jeg det utroligt svært med.”
Sara Vergo, formand, Djøf
Sara Vergo kalder først og fremmest fordelingen ”hårrejsende”. Tallene skal ses i forhold til 30% på naturvidenskab, 15% på de tekniske videnskaber og 10% på sundhedsvidenskab.
”Man skal passe på med at tro, at vores samfund kan løse alle problemer ved hjælp af ingeniører og læger. Jeg vil nødigt have, at vi fremhæver nogle frem for andre. De skal ikke konkurrere, de skal komplementere hinanden. Vi har virkelig også brug for nogle, der er skarpe på, hvordan man fortolker menneskerettigheder, eller hvordan vi fremskriver det økonomiske råderum,” siger hun.
”Dertil er det også overraskende, hvorfor det særligt er de samfundsvidenskabelige uddannelser, som skal omlægges. Når vi ved, at de har lav dimittendledighed, er efterspurgte på arbejdsmarkedet og allerede i dag er tæt tilknyttet arbejdsmarkedet gennem deres studietid.”
Og så er hun loren ved, at man overhovedet skal lave kandidatuddannelser på 75 ECTS-point. For ”hvorfor lave noget, der er dårligere?” som hun siger.
”Det er svært at se det som andet end et ønske om at nedbringe uddannelsesniveauet i Danmark. Og det har jeg det utroligt svært med. Helt nede i maven synes jeg simpelthen, at det er så dumt. Og det har ikke engang kun med vores medlemmer at gøre. Det er så ærgerligt at sænke uddannelsesniveauet i et land, der lever af viden. Det er ideologi og har intet med efterspørgsel at gøre.”
I den politiske aftaletekst står desuden, at der skal etableres fleksible erhvervskandidatordninger på mellem 75-120 ECTS. Det formoder Sara Vergo i praksis vil komme til at betyde, at endnu flere uddannelser bliver forkortet.
I den politiske aftale er det også målet, at 20% af de studerende skal tage en erhvervskandidatuddannelse, hvor man i dag arbejder mindst 25 timer om ugen, mens man studerer. I dag er det cirka 2%, der benytter den mulighed.
”Det er utroligt mange i forhold til nu,” siger Sara Vergo og påpeger, at opgaven først og fremmest består i at besvare de spørgsmål, der skal gøre erhvervskandidaten mere attraktivt end den erfaring, de studerende får fra studiejobs i dag.
”Der skal virkelig arbejdes for at gøre erhvervskandidaten attraktiv. Hvordan finder jeg en virksomhed at samarbejde med? Hvad nu hvis det samarbejde ikke fungerer? Hvor højt bliver arbejdspresset? Hvad er det for nogle opgaver, jeg skal lave? Bliver jeg klædt på til ét job eller et helt arbejdsliv? Alt det udestår fuldstændigt.”
Formanden frygter også, at hvis det ikke lykkes at tiltrække nok studerende på erhvervskandidaten, vil de blive omlagt til forkortede kandidatuddannelser.
”Det bliver et kæmpe arbejde at udforme en ordning, som er attraktiv for de studerende og de arbejdspladser, som ansætter dem. Det arbejde ser vi frem til at bidrage til, men det bliver ikke nogen nem opgave.”
Højere kvalitet
En af hovedformålene med universitetsreformen er at løfte kvaliteten på kandidatuddannelserne. Således skal kandidatudvalget holde sig både kvalitet og trivsel for øje. Og værktøjerne til at løfte kvaliteten skal være antallet af undervisningstimer, mængden af feedback og en tættere kontakt til underviserne.
Og så skal de opstille kvalitetsmål for de nye 75 ECTS-kandidater.
Hvordan man i praksis løfter kvaliteten på uddannelserne, når man samtidig fjerner en del ECTS-point fra en del af dem, er et af de spørgsmål, Sara Vergo selv er spændt på at høre svaret på.
”Forligspartierne ønsker, at de studerendes trivsel skal forbedres, de skal tilbydes mere feedback, og undervisningstimerne skal øges. Den del er vi positive over for, men det bliver spændende at se, hvordan man vil finde finansieringen og tiden til, at det mål bliver realiseret,” siger hun.
”Kvalitet er vel et spørgsmål om, hvad det er, man lærer, og hvilken tænkning man bliver skolet i. Metodikker og abstraktionsniveau er jo del af det akademiske, det er ikke kun værktøjer. Hele den analytiske kapacitet, man har med en samfundsvidenskabelig baggrund, der handler om, hvordan man løser problemer, får man jo ikke af at læse i lærebøgerne. Det er også noget med at diskutere ting, skrive store opgaver, analysere stoffet osv. Det handler ikke kun om at kunne paragraffer, det handler også om at sætte viden sammen på nye måder. Det har jeg svært ved at se, man skal kunne nå på et år. Der er en grundfaglighed, som skal være på plads”.
”Så det vil jeg da håbe er en del af kvalitetsbegrebet, men det bliver svært at definere.”
Tilrettelæggelse af de nye kandidater
Kandidatudvalget skal også tage stilling til, hvordan man planlægger uddannelserne rent praktisk, når man nu skal klemme 75 ECTS-point ind på et studieår, der normalt består af 60 ECTS-point.
Sara Vergo kan ikke se for sig, hvordan det kommer til at se ud. På det her punkt forholder hun sig afventende.
”Der tror jeg bare, jeg er åbent nysgerrig omkring, hvad de mener,” siger hun.
”Hvad med dem, som har kandidater på 120 ECTS eller mulige erhvervskandidater på 100? Skal de så ikke have gode muligheder for at tage noget efteruddannelse? Det er simpelthen en søgt logik."
Sara Vergo, formand, Djøf
Videreuddannelse og livslang læring
En af grundtankerne bag universitetsreformen er, at man i stedet for at trække på én uddannelse gennem hele livet skal sprede læringen mere ud over karrieren og blive opdateret løbende.
”Princippet om livslang læring synes jeg er rigtig godt. Det er godt tænkt, at en uddannelse, man har taget som 25-årig, ikke kan bruges resten af livet uden at skulle opgraderes.”
Kandidatudvalget skal konkretisere, hvilke muligheder for efteruddannelse, 75 ECTS-kandidaterne skal have mulighed for at tage senere. Samtidig skal udvalget udvikle en form for tillægsbevis, man kan få, hvis man har 75 ECTS-kandidaten og senere har taget de 45 ECTS-point, der er op til de 120 ECTS-kandidater i dag.
”Idéen med de 45 ECTS er god, men der skal sikres nogle gode rammer, for at det kan lade sig gøre. Vi ved, at der er mange, som ikke gør det i dag pga. tid og økonomi. Vi lever i en tid, hvor arbejdsmarkedets efterspørgsel ændrer sig hastigt. Derfor er der også behov for at se på, hvordan alle skal have mulighed for at opkvalificere sig gennem livet.”
Faktisk nævner kandidatudvalgets kommissorium udelukkende efteruddannelse for 75 ECTS-kandidaterne.
”Hvad så med dem, som har kandidater på 120 ECTS eller mulige erhvervskandidater på 100? Skal de så ikke have gode muligheder for at tage noget efteruddannelse? Det er simpelthen en søgt logik. Og jeg kan mistænke, at det egentlig bare er et forsøg på at lokke folk til at tage den etårige, fordi det er meget billigere,” siger Sara Vergo.
ANNONCE
Forskersporet
Hvis man som studerende gerne vil gå forskervejen, når man er færdig med sin kandidat, er det oftest en forudsætning, at man har en kandidatuddannelse, der består af 120 ECTS-point for at læse ph.d.
Udvalget skal derfor sørge for, at der ikke opstår blindgyder for 75 ECTS-kandidater, der gerne vil forske. Kommissoriet mere end antyder herefter, at den såkaldte 4+4-ordning kan være en god idé. Her læser man bachelor og kandidat i samlet fire år efterfulgt af en ph.d. på fire år.
”I referencepanelet vil vi være særligt optaget af, hvordan vi sikrer, at vi har gode veje til forskning, så vi sikrer, at vi har dygtige mennesker, som vælger forskervejen til. Og hvordan vi undgår, at nogle fag er mere prestigefyldte end andre.”
Dimensionering
Kandidatudvalget skal også komme foreslå, hvordan man bedst fordeler en dimensionering på tværs af universiteter, hovedområder, fagområder og landsdele. I kommissoriet hedder det videre, at udvalget skal tage ”betydeligt” hensyn til dimittendledighed og aftagernes efterspørgsel.
Med tanke på hvor stor en del af djøf-kandidatuddannelserne der skal omlægges, kan Sara Vergo frygte, at de samfundsvidenskabelige fag også kommer til at holde for, når der skal dimensioneres. Det bliver derfor Djøfs opgave at minde udvalget om, at der er rift om kandidaterne.
”Vi er positive over for, at der meget konkret vil blive skelet til dimittendledighed, når dimensioneringen skal fordeles. Vores medlemmer er ekstremt efterspurgte på arbejdsmarkedet, hvilket de lave ledighedstal for dimittender også vidner om. Derfor er det også vores klare formodning, at vi ikke bliver hårdt ramt på denne del.”
Overordnet set glæder Sara Vergo sig over, at Djøf har fået en plads i referencepanelet.
”Om det flytter et komma, er jeg straks mere tvivlsom overfor. Men når man nedsætter sådan et panel, er man også forpligtet til at lytte og tage de pointer, vi kommer med, alvorligt.”
Nyhedsbrevet Forskeren
Denne artikel er fra vores nyhedsbrev Forskeren, der skriver om forskeres arbejdsforhold og rolle i samfundet. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her.