Esben måtte kæmpe med kræft og SU-systemet samtidig

Esben beholdt sit hår og sit store rødlige skæg. Til gengæld begyndte hans negle at bløde. Han fik vabler af at gå bare en kilometer, og han fik føleforstyrrelser, så det var som at gå i isbad, når han mærkede temperaturer under 15 grader.

Det er helt normale bivirkninger af et kemoterapi-forløb som det, Esben som 29-årig gik i gang med i efteråret 2020.

Hans liv var blevet vendt på hovedet i foråret samme år, da en læge fortalte ham, at der desværre var fundet kræftceller i hans krop. Deraf kom chokket, afmagten, dødsangsten og depressionen.

Midt i alt det var Esben også i gang med sit sidste år af kandidatuddannelsen i statskundskab på Aarhus Universitet, En kandidat, han her tre et halvt år senere endnu ikke har afsluttet.

Og det SU-system, han dengang mødte for første gang som syg studerende, skulle vise sig at være meget vanskeligt at navigere i for ham.

Et bagudrettet system

Da Esben Andersen tilbage i 2020 hører sin læge fortælle ham det, som der ikke er nogen nem måde at sige på, vælger han kort efter at sygemelde sig fra sit studie ud fra den tanke, at han fortsat vil modtage SU igennem hele sit sygdomsforløb.

Og det flugter med Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til unge med kræft, som lyder, at man skal lade være med at tage orlov eller droppe ud, men derimod sygemelde sig fra sit studie. Så vil man fortsat have ret til SU og skal altså ikke tynges økonomisk, fordi uretfærdighedens lotteri har valgt, at man skal være syg.

For at forstå SU-systemets forhold til sygdom er det væsentligt at vide, at man som studerende på en videregående uddannelse i Danmark har i alt 70 SU-klip. Det svarer til seks studieår.

Der er dog en række undtagelser, der gør, at man kan få flere SU-klip. Fx hvis man er blevet forsinket på grund af sygdom.

Normalt vil man miste sin SU-berettigelse, hvis man er forsinket mere end seks måneder – og dermed teknisk set er 30 ECTS-point bagud – for så er man ikke studieaktiv. Men det gælder ikke, hvis sygdom er årsagen til forsinkelsen.

Det småtekniske ved de ekstra såkaldte tillægsklip er, at man får dem tildelt bagudrettet – altså for den periode man blev forsinket. Det vil sige, at man i praksis først kan søge om tillæg af klip, efter at man har afsluttet det semester, man er blevet forsinket i. For at søge skal man have en lægeerklæring, som viser, at man i perioden var ude af stand til at studere.

Det vil dog altid være en konkret vurdering fra person til person, som afgør, om man får ekstra SU-klip eller ej. Der er som udgangspunkt ikke nogen øvre grænse for, hvor mange tillægsklip man må få. I henhold til SU-bekendtgørelsen er det op til SU-styrelsen at vurdere.

Den anke, som Esben Andersen har imod SU-systemet, bunder i systemets opbygning. Han blev syg på det sidste år af sin kandidat. Og for at forstå, hvorfor det kan være en problemstilling, skal vi tilbage til udgangspunktet for SU. Nemlig at man har 70 klip.

Hvis man løber tør for de klip, er man ikke længere SU-berettiget. For at kunne modtage tillægsklip skal man være berettiget til SU og have modtaget ydelsen i den periode, man har været syg. Men er man – som i Esben Andersens tilfælde – i den sidste del af sin uddannelse, er det ikke unormalt, at man kan have opbrugt sine oprindelige klip.

Han er derfor af den opfattelse, at det desværre er mest hensigtsmæssigt at blive syg tidligere i sin studietid.

Esben Andersen har i flere omgange klaget over SU-styrelsens beslutning, hvor det derefter er blevet stadfæstet af ankenævnet, at han ikke er berettiget til mere end samlet set 10 tillægsklip.

I afgørelsen står der, at Esben Andersen ikke skal forvente at få bevilliget yderligere SU-klip.

Djøfbladet har været i kontakt med Kræftens Bekæmpelse, som ikke forholder sig til Esben Andersens forløb. Organisationen har ikke tal på området, men kender til historier om studerende, der også oplever, at deres sygdom får dem i klemme i SU-systemet.

Kun 'spildt' SU kan give tillæg

Jens Bundgaard er leder af SU-kontoret på Aarhus Universitet. Tillægsklip-systemet fylder en del i det daglige arbejde, da langt over 1.000 studerende søger om tillæg hvert år.

Det er de lokale SU-kontorers opgave at udlægge SU-loven, og Jens Bundgaard understreger, at han i sit arbejde ikke som sådan kan se et problem med måden, som SU-bekendtgørelsen og loven om SU er skruet sammen på. Men han fortæller, at tillægsklip-systemet grundlæggende er et svært sted at havne, fordi det jo betyder, at der er noget galt.

”Det er ingen god situation at opleve sygdom som studerende, og tillægssystemet er der af den grund. Vi tager det enormt alvorligt at behandle både så professionelt og så godt for den studerende som overhovedet muligt. Det kan ikke undgås, at man selvfølgelig bliver berørt, når en studerende er berørt, men det er ikke det samme som at sige, at systemet er problematisk.”

Hvis en studerende ikke kan modtage den SU, som vedkommende havde håbet på – og vedkommende er syg – hvad kan man så egentlig gøre?

”Det sker heldigvis ikke så ofte, men vi vil typisk opfordre til, at man prøver at afklare sine muligheder i et andet system – fx kommunen. Vi kan kun agere inden for vores lille mandat.”

Kan du genkende, at der kan være en udfordring i at blive syg i den sidste del af studiet, hvis man er løbet tør for SU-klip?

”Når studerende løber tør for SU-klip, oplever vi, at det oftest skyldes, at de er blevet forsinket af andre årsager end sygdom, fx at SU'en er brugt på anden uddannelse. Men det er korrekt, at det her tillægssystem er udformet sådan, at hvis man har været syg i et semester og søger om tillæg af klip på den baggrund, skal man have været SU-berettiget og modtaget SU i den periode. Ellers har SU’en ikke været ’spildt’. Og det er det, det rent teknisk handler om.”

Jens Bundgaard lægger vægt på, at SU-kontoret på Aarhus Universitet altid arbejder med loven in mente, og påpeger, at spørgsmål til selve måden, som SU-loven og SU-bekendtgørelsen er skruet sammen på, er et politisk anliggende.

Djøfbladet har været i kontakt med Uddannelses- og Forskningsstyrelsen for at høre, om styrelsen kan genkende, at studerende kan komme i klemme i SU-systemet. Styrelsen har ikke haft mulighed for at stille op til et interview, men skriver, at:

”Tildelingen af SU-tillægsklip er knyttet op på den enkeltes situation og beror altid på en konkret og individuel vurdering.”

Styrelsen tilføjer:

”Formålet med SU-tillægsklip er ikke at give den studerende mulighed for generelt at læse på nedsat tid og derved kompensere for langvarig eller kronisk sygdom. Den studerende kan derfor i udgangspunktet ikke forvente at blive tildelt tillæg af SU-klip for længere perioder eller ad flere omgange med forsinkelse for samme sygdom.”

Hvor går man hen?

Hos Studenterrådgivningen møder man også de studerende, som bliver syge i deres studietid.

Fra den ene dag til den anden skal de vænne sig til at navigere i SU-systemet på en anden måde end før. Og det kan være stor belastning for den studerende, som samtidig skal forsøge at fokusere på at blive rask.

Det fortæller afdelingsleder Lise Jordahn, som understreger, at Studenterrådgivningen oplever SU-systemet som velfungerende. Men det kan, tilføjer hun, også opleves som et indviklet system, og derfor er det vigtigt at klæde de studerende ordentligt på.

”Man skal være opmærksom på at rådgive meget præcist og måske gøre lidt ekstra – det kan være at hjælpe med at få lavet en liste med de trin, som man skal nå – fx lægeerklæringer og dokumentation, som er vigtigt at får styr på. Det er kompleks lovgivning og regler, man som studerende skal navigere i.”

At være forvirret i SU-systemet er en oplevelse, som Esben Andersen kan genkende. For da han mod forventning ikke kunne modtage de tillægsklip, som han havde håbet på, oplevede han at sidde i en situation, hvor han netop ikke blot kunne fokusere på at blive rask, men samtidig skulle spekulere over økonomi hele tiden – og efter hans opfattelse er meningen med systemet om SU og sygdom netop, at man ikke skal være i den kattepine.

”Jeg har været igennem noget, jeg synes er et ualmindeligt opslidende sygdomsforløb med tre operationer og et kemoforløb, og samtidig synes jeg, at mødet med SU-systemet har trukket mere energi ud af mit system end noget andet.”

I dag er Esben Andersen kræftfri, og de screeninger, han tager til, viser ikke tegn på tilbagefald. Håbet er, at han kan komme tilbage på sit studie på deltid snarest og afslutte sin kandidat. Men selvom kræftcellerne ikke viser sig i hans krop, er hans psyke påvirket af det kræftforløb, han har været igennem. Det er derfor, han bruger ordet kræftfri og ikke rask.

Når han kigger tilbage på sit forløb, bliver han vred over det, han har været igennem.

”Jeg håber, at det er meget få, der oplever at blive alvorligt syge i slutningen af kandidaten. Men når der er mange tusinde, der søger en videregående uddannelse hvert år, er der nok nogle, som risikerer at falde i det, jeg har gjort – og som måske ikke har det privilegie at kunne låne penge af deres familier.”

Har du også oplevet at komme i klemme i SU-systemet? Så vil vi gerne høre nærmere – skriv til André Kallehave Grendslev på akg@djoef.dk