Det kan koste dig dyrt at springe fra dit nye job

Du har skrevet under på en ansættelseskontrakt, men du har også et andet job i spil. Et job, som du egentlig hellere vil have. Og vupti, så får du også dét tilbudt.

Du ringer til den arbejdsgiver, du har skrevet kontrakt med, og siger, at du alligevel ikke er interesseret i jobbet.

Hun bliver godt knotten, for nu har de jo brugt både tid og penge på at finde den rette kandidat, som så springer efter målstregen. Det er hun jo sådan set i sin gode ret til – men hun er faktisk også i sin gode ret til at sende dig en stor regning. Nærmere bestemt halvdelen af den månedsløn, I havde aftalt, du skulle have – og eventuelt også de omkostninger, virksomheden har haft i forbindelse med rekrutteringen, fx til at honorere en recruiter.

Det står nemlig i funktionærlovens §4.

Alligevel sker det ofte, at en nyansat siger op, før de overhovedet er startet – typisk fordi de har fået et andet og for dem bedre jobtilbud, fortæller Helene Rafn, lønforhandlingschef i Djøf. Det er dog de færreste af de arbejdsgivere, de oprindeligt havde skrevet kontrakt med, der gør brug af retten til at sende dem en regning.

”Nyuddannede og ledige søger jo rigtig mange job. Så får de tilbudt et job, men ugen efter er de til samtale på et andet, som de hellere vil have. Men det er et fåtal af arbejdsgivere, der rent faktisk går efter at få penge ud af det – ingen har jo glæde af, at man sidder i et job, men hellere ville have siddet et andet sted,” siger Helene Rafn.

Men der er eksempler på, at arbejdsgivere kræver betaling, så det er vigtigt at have i baghovedet, hvis du overvejer at droppe det job, du har skrevet under på, til fordel for et andet, siger hun.

To konkrete sager

Djøf har på det seneste været involveret i to sager, hvor arbejdsgiveren har gjort krav gældende over for en medarbejder, der ombestemte sig.

Det endte med et forlig, da en ’forsmået’ arbejdsgiver insisterede på, at det skulle koste et medlem, der var sprunget fra aftalen. Efter en forhandling blev det aftalt, at medlemmet kom til at betale 10.000 kr. som en donation til Mødrehjælpen.

”Det handlede ikke om pengene, men om princippet. Arbejdsgiver var ærgerlig over, at de havde brugt tid og ressourcer på at finde den, de mente var den rette person til jobbet,” fortæller chefkonsulent René Óli Rasmussen, der forhandlede på medlemmets vegne.

Lønforhandlingschef Helene Rafn fortæller om en anden verserende sag.

Efter et medlem havde skrevet under på en ansættelseskontrakt i juni, fandt han i løbet af sommerferien ud af, at han var syg. Planen var, at han skulle starte i sit nye lederjob til oktober, men han ringede til sin kommende arbejdsgiver og sagde, at det ikke var muligt, og det ville være både til hans og arbejdsgivers bedste, hvis han alligevel ikke tog jobbet.

Lige præcis den sag er speciel. For særlige omstændigheder – dét at han efterfølgende opdagede, at han er syg – kan ifølge funktionærloven betyde, at virksomheden ikke kan kræve penge af ham. Men sagen er ikke afgjort endnu.

Humlen i det hele er dog, at der ikke gælder et opsigelsesvarsel, før man er startet i et nyt job, fortæller Helene Rafn.

”I langt de fleste af de kontrakter vi ser – både offentlige og private – er der aftalt en prøvetid. Hvis der er prøvetid, kan du som medarbejder enten have et varsel på én dag eller 14 dage. Arbejdsgivers varsel vil altid være 14 dage, når der er prøvetid. Det vil sige, at man i starten kan se hinanden an og med et kort varsel på fx 14 dage sige farvel og tak uden nogen yderligere begrundelse. Men det gælder altså bare ikke før tiltrædelsen. Du kan ikke sige op 14 dage, før du skulle være startet, og du må vente med at opsige til din første arbejdsdag.”

Til gengæld vil det ikke vil koste dig noget, hvis du møder op på jobbet og siger op samme dag og så forlader jobbet igen efter 14 dage – hvis ikke arbejdsgiver fritstiller dig med det samme.

Hvis arbejdsgiver får kolde fødder

Men det kan jo også være den nye arbejdsgiver, der fortryder. Sker det, gælder det opsigelsesvarsel, I har aftalt. Men det betyder, at du skal møde op på jobbet og arbejde i fx 14 dage, selvom om du er blevet sagt op – medmindre arbejdsgiver fritstiller dig.

Har I ikke aftalt prøvetid, skal du eller din nye arbejdsgiver opsige kontrakten med en måneds varsel til udgangen af en måned. I det tilfælde kan du således opleve at skulle arbejde op til to måneder efter din tiltrædelse.

Dog er anbefalingen, at hvis du ønsker at komme ud af jobbet inden tiltrædelsen, bør du ikke vente til med at opsige til din første arbejdsdag. Det sker nemlig heldigvis ofte, at du kan tale dig til rette med arbejdsgiver om ikke at tiltræde, selvom du har sagt ja til jobtilbuddet, fortæller René Óli Rasmussen.