Bliver seniorer overhovedet rekrutteret?

Kære Djøf

Der er efterhånden et voksende og samstemmende kor, som plæderer for fastholdelsen af seniorer på arbejdsmarkedet. Argumenterne er så velkendte, at jeg ikke behøver at gentage dem her.

At fastholdelsen ikke sker, eller kun i ringe omfang, tilskrives aldersdiskrimination. Djøfbladet har flere gange viet spalteplads til problemet. Også mange politikere og debattører har indigneret hævet stemmen mod aldersdiskriminationen (for mange til at remse op her).

Alle disse fromme bønner og strenge formaninger handler om fastholdelse. Men hvad med rekrutteringen af seniorer? Det må være lige så vigtigt som fastholdelse at give seniorer adgang til arbejdsmarkedet. Jo flere seniorer der kan og vil smøge ærmerne op, desto bedre (og mindre ’belastende’ for samfundet).

Anekdotisk bevisførelse: Som 60+’er med mange ansøgninger i løbet af de seneste år er jeg kun to gange blevet inviteret til en jobsamtale (begge virtuelle) – uden efterfølgende effekt. Jeg har ellers et cv, jeg kan tapetsere min stue med. Jeg var så naiv at tro, at jeg havde gode kort på hånden. Jeg er klar over, at jeg langtfra er den eneste, og at endda 50+’ere støder på samme mur. Men omfanget er nok svært at kvantificere. En idé til en rundspørge, Djøf?

Alle offentlige arbejdsgivere skriver pligttro nederst på jobopslaget, at ”alle uanset alder osv. opfordres til at søge”. Men ansættes de også ”uanset alder”? Nogle arbejdsgivere leder sågar eksplicit efter en ’nyuddannet’ dit eller en ’junior dat’. Sikkert ikke ulovligt, men hvorfor diskrimineres dygtige folk over 40 (open-ended) på forhånd? Kom ikke her og fortæl mig, at de ikke er parate til at lære noget nyt eller er for langsomme i optrækket.

Hvad kan Djøf gøre ud over at skrive trøstebreve til sine ældre medlemmer? Djøf kan jo ikke tvinge arbejdsgivere til at ansætte sine seniormedlemmer. Kunne en aggressiv kampagne sammen med en række andre fagforeninger være en idé? Så aggressiv eller kreativ, at den trækker overskrifter? En kammeratlig samtale med private arbejdsgiverorganisationer, DI, KL samt HR-folk fra ministerier omkring mødebordet? Det ville være rart at høre, hvad de vil gøre konkret. Lobbye for, at private virksomheder får en form for bonus for hver ledig 60+, de ansætter (måske stigende med alderen)? Why not? (Det er måske sværere at forestille sig en bonus for offentlige instanser.) Der er sikkert andre idéer blandt vores talentrige medlemmer.

Jeg udfordrer Djøf til at udtænke og implementere konkret og synlig handling, som sigter på øget rekruttering af forbundets seniormedlemmer.

Med venlig hilsen
Erwin Van den Eede
pro tempore arbejdssøgende

Kære Erwin Van den Eede

Tak for dit brev – du rammer både plet og en øm tå, for det er et emne, som jeg er meget optaget af.

Jeg modtager jævnligt henvendelser fra medlemmer, der ligesom dig er i anden halvdel af arbejdslivet og har svært ved at komme igennem det nåleøje, det kan være at finde et nyt job. Og hver gang bliver jeg lige indigneret. Vi kan som samfund ikke være bekendt, at mange erfarne på arbejdsmarkedet har så svært ved at finde nyt job. Når der meldes om mangel på arbejdskraft fra alle ledder og kanter, virker det fuldstændig absurd at høre om dine og andres oplevelser.

Derfor er jeg også helt enig med dig i, at der skal gøres noget.

Jeg tror, at mange af de problemer, man kan opleve som erfaren på arbejdsmarkedet – uanset om man er ledig eller i arbejde – er udtryk for et kulturproblem, der handler om fordomme om alder. For jeg nægter at tro, at erfarne ikke er mindst lige så kompetente som deres yngre kollegaer!

Det var også derfor, at Djøf lavede Bedst over 60-kåringen, hvor vi hyldede de erfarne på arbejdsmarkedet; vi vil gerne ændre fortællingen om de erfarne og inspirere gennem gode eksempler. For det skal blive bedre. Hvilket jo selvklart indebærer, at arbejdsgivere i både den offentlige og private sektor er mere fokuserede på at rekruttere ældre medarbejdere.

Vi har opfordret beskæftigelsesministeren til at tage initiativ til en bredspektret handlingsplan for at øge beskæftigelsen blandt de erfarne. Der er brug for, at politikerne tager ansvar – og at mange gode kræfter trækker i samme retning. Arbejdspladserne skal blive bedre til at anerkende, rekruttere og fastholde de erfarne. Det bør konkret indebære, at man både i staten og den private sektor iværksætter et målrettet arbejde for at sikre øget aldersdiversitet på alle niveauer. Fx ved at man arbejder med diversitetsmål i resultatkontrakter for ledere. At man sikrer større aldersdiversitet i ansættelsesudvalg. At cv’er anonymiseres, så man ikke bliver fravalgt på grund af alder. Det har vi været fortalere for længe, og det har siden sommeren 2022 også været ulovligt at indhente oplysninger om alder ved nyansættelser.   

Djøf har også – sammen med andre organisationer – foreslået et videnscenter på området, som kan arbejde med at analysere og punktere fordomme om de erfarne på arbejdsmarkedet. Ud med falske fortællinger og ind med fakta. Der blev afsat midler til et videnscenter med seneste finanslovsaftale.

Det betyder dog ikke, at vi er i mål. Langtfra. Det vidner din og mange andres historier jo desværre om. Så vi arbejder videre. Løfter dagsordenen for politikerne. Sætter emnet til debat på fx konferencer og folkemødet. Skriver debatindlæg og laver undersøgelser, som skaber opmærksomhed i medierne. Vi samarbejder med andre organisationer og fagforeninger for at stå endnu stærkere. Og så tager vi altid gladelig imod forslag til, hvordan vi kan skabe forbedringer.

Mange hilsner
Sara Vergo
Formand, Djøf