Har du styr på, om du må bruge kunstig intelligens på jobbet?

En venlig hjælper eller en direkte billet til en fyreseddel?

Kunstig intelligens kan måske forbedre din produktivitet, men du skal være varsom, inden du tager det nye værktøj i brug, for mange arbejdsgivere har bandlyst brugen af de mest populære tjenester.

Kunstig intelligens – eller artificial intelligence (AI) – dækker over tjenester, som har været brugt i flere år. Det drejer sig fx om søgemaskiner, maskinoversættelse samt ansigts- og stemmegenkendelse.

Men da firmaet Open AI i november lancerede ChatGPT, gik der ikke meget mere end tre måneder, før programmet havde over 100 millioner brugere. Derfor er det heller ikke usandsynligt, at du har en kollega, der allerede får hjælp af ChatGPT eller lignende AI-programmer.

Men kunstig intelligens på jobbet kræver en omhyggelig balancegang: På den ene side kan det hjælpe til at løse nogle opgaver hurtigere og bedre. På den anden side er det et minefelt, hvor man let kan komme til at videregive forretningshemmeligheder eller personoplysninger.

Og spørger man arbejdsgiverne, om deres ansatte må bruge teknologien, får man vidt forskellige svar. Det viser en rundspørge, som Djøfbladet har foretaget.

Mærsk træner

AI såsom ChatGPT er stadig forholdsvis nyt, og det er meget forskelligt, hvordan arbejdsgivere forholder sig til teknologien. For mens nogle såsom teknologi- og konsulentvirksomheden IBM i Danmark har forbudt deres medarbejdere at bruge ChatGPT, er der andre, som er mere åbne over for brug af teknologien.

Mærsk har også indført retningslinjer for, hvordan teknologien må bruges af deres medarbejdere.

”Vi har indført et regelsæt, der skal sikre en ansvarlig brug af ChatGPT med hensyn til datasikkerhed, validering af fakta og følsomme oplysninger,” skriver Mærsks presseafdeling til Djøfbladet. Mærsk er dog gået videre i sit arbejde med kunstig intelligens. 

P.t. modtager over 85% af firmaets medarbejdere træning i AI & Data Ethics, og det tal forventer Mærsk vil vokse i de kommende år.

I det offentlige er fx Nævnenes Hus i Viborg ved at udarbejde retningslinjer for, hvordan deres medarbejdere må bruge kunstig intelligens såsom ChatGPT. Derudover har Nævnenes Hus nedsat en arbejdsgruppe, som har til formål at undersøge de muligheder, som kunstig intelligens ville kunne bidrage med i deres arbejde.

Danske Regioner er også ved at implementere regler for brugen af ChatGPT og andre AI-baserede værktøjer i arbejdsmæssig sammenhæng. Her er det fx ikke tilladt at dele fortrolige oplysninger eller personoplysninger med services som ChatGPT, oplyser presseafdelingen.

Mere struktur end Google

Hvordan chatbots som ChatGPT kan hjælpe én i hverdagen, afhænger meget af éns jobfunktion.

Ifølge Peter Svarre, der er digital strateg og cand.scient.pol., udmærker chatbotten sig ved at løse rutineprægede opgaver som at skrive en rapport, oversætte tekster eller formatere data såsom et cv. På den måde kan man spare adskillige arbejdstimer med hjælp fra robotten.

Men ud over at tidsoptimere er chatbotterne også et godt værktøj til at idégenerere og sparre på samme måde, som man ville gøre med en kollega.

”Hvis man skal arbejde med et emne, hvor éns viden er begrænset, kan den syntetisere informationer og fx give én en liste med gode forslag. Det kan man også godt med Google, men her får man bare nogle hurtigere og mere strukturerede svar,” forklarer Peter Svarre.

Pas på persondata og hemmeligheder

Trods fordelene ved en lille kunstig hjælper er der mange grunde til at være tilbageholdende, hvis man spørger Peter Svarre.

Det er ganske uproblematisk at bede en chatbot om at skrive en lejlighedssang til firmajulefrokosten – men hvis éns virksomhed fx er ved at lancere et nyt produkt, og der skal produceres pressemeddelelser og markedsføringsplaner, er historien en anden.

”Informationerne ryger ind i et system og op på nogle servere i USA, og på den måde har vi ikke rigtig styr på, hvad der sker med vores data,” siger han og fortsætter:

”ChatGPT bruger dine data til at blive klogere. Det kan i værste tilfælde betyde, at hvis du har indtastet informationer om et nyt produkt, kan det pludselig dukke op i nogle andres næste søgning. På den måde kan man risikere, at forretningshemmeligheder lækkes.”

Peter Svarre har også kendskab til virksomheder, som har brugt tjenesten til at analysere surveydata – og dér kan man let komme på kant med loven.

”Du har måske fået 2.000 besvarelser i en online-undersøgelse, hvor respondenterne har indtastet deres navne og mails. Hvis de informationer kommes rå ind i systemet med en forespørgsel om en tolkning af tallene, har man altså også fodret den med persondata – og det er decideret ulovligt i forhold til GDPR.”

Endelig ser Peter Svarre også nogle udfordringer ved den måde, som chatbotterne kommunikerer på. For det første er de ikke særligt kreative eller originale, men de har også en bias.

”Der er en tendens til, at de både er køns- og racediskriminerende. Hvis man fx beder den om at generere et billede af en læge, vil man få et billede af en hvid, midaldrende mand,” fortæller han.

Det er den type problemer, som har fået nogle arbejdsgivere til at forbyde deres medarbejdere at bruge chatbotterne, men ifølge Peter Svarre er det ikke vejen frem.

Han sammenligner chatbotterne med dengang, da sociale medier som Twitter, Facebook og Instagram dukkede op, hvor mange virksomheder også var skeptiske.

”Du kan prøve at forbyde det, men du risikerer, at medarbejderne gør det fra deres hjemmecomputer, mobiler eller eget netværk i stedet. Jeg tror, det er vigtigere, at man får udarbejdet nogle etiske retningslinjer og får uddannet sine medarbejdere. På den måde får de også en bedre forståelse af de problemer, der er.”

AI-lovgivning på vej

Hidtil har arbejdsgiverne faktisk været fri til selv at beslutte, hvordan de vil gøre brug af kunstig intelligens, men der er regulering på vej. Den 14. juni i år nåede Europa-Parlamentet nemlig til enighed om et udkast til EU’s forordning til regulering af kunstig intelligens kaldet AI Act.

Lovgivningen er den første af sin slags på verdensplan og skal bidrage med at fremme udbredelsen af menneskecentreret, pålidelig kunstig intelligens og innovation.

Derudover er målet at beskytte alles sikkerhed, retsstatsprincipper, demokrati og grundlæggende rettigheder.

Lovgivningen er ikke trådt i kraft endnu, men Europa-Parlamentet forventer at nå til en endelig aftale ved udgangen af 2023.