Hun kan blive første danske kvinde i alle verdens lande

I 2021 rejser Mette Ehlers Mikkelsen i det vestafrikanske land Mauretanien. Der er ørken, så langt øjet rækker, da firehjulstrækkeren når den lille by Ouadane, som oprindeligt var mødested for karavaner.

Mettes lokale fixer hjælper hende med at rejse i det fattige afrikanske land, der er plaget af islamisk terrorisme, og han har arrangeret, at gæsterne skal overnatte hos Zaida – en lokal forretningskvinde. Hun fik en uddannelse i hovedstaden, men vendte hjem til landsbyen med sine to sønner.

Her har Zaida opbygget en lille business, der begyndte med Bed & Breakfast i telte, men som efterhånden er vokset til værelser i et hus med aircon og en stor have til dyrkning, hvor nærmest alle kvinder i landsbyen er ansat.

Zaida er – hvilket er usædvanligt på de kanter – fraskilt og enlig mor. Ganske ligesom Mette Ehlers Mikkelsen, der sætter sig på et tæppe i skyggen og taler med hende i lang tid.

”Jeg identificerede mig med hende og omvendt. Jeg blev ikke bare én, der kom på besøg og tog af sted igen. Det var en rigtig samtale mellem mennesker, der kunne spejle sig hinanden og bruge hinanden til noget, selv om vores rammer var vidt forskellige.”   

Besøget i Mauretanien er bare ét nedslag fra Mettes hundredvis af rejser de seneste mange år. Bedømt ud fra antallet af lande, hun har været i, er hun Danmarks mest berejste kvinde. Når Mette på et tidspunkt får adgang til Nordkorea, har hun besøgt det sidste af verdens 193 FN-definerede lande. Et mål, som knap 300 andre eventyrere i verden har nået – heraf 30 kvinder, hvoraf kun fire har haft børn.

Som med Zaida forsøger Mette de fleste steder at komme i snak med de lokale, gerne en kvinde. Normalt spørger hun sin lokale fixer, om han kan arrangere et privat besøg, men hun taler også med mennesker på caféer eller markeder, og hvis muligheden opstår, er hun ikke bleg for at tage hjem til dem.

”Det kan være lettere at have en dyb samtale med en fremmed, for der er ikke så meget på spil. Du skal ikke stå i en arbejdsmæssig sammenhæng med dem næste dag, og det, de siger til mig i dag, bliver ikke brugt mod dem i morgen. Tværtimod kan de måske prøve nogle tanker og idéer af i virkeligheden,” siger Mette, som ofte oplever, at de lokale er meget taknemmelige for samtalerne om både forretningsudvikling og mere personlige og eksistentielle emner.

”Jeg har diskuteret forretningsstrategi med en ung kvindelig apoteker i Somaliland, ægteskab og sex med unge mænd fra Mundari-stammen i Sydsudan og skilsmisse med kvinder i både Irak, Kurdistan og Sudan. Jeg har haft nogle fantastiske møder med andre kvinder, og man kan indimellem udfordre dem på, at et kvindeliv kan se ud på flere måder. Når jeg siger, at jeg ikke skal fortælle mine børns far eller min egen far eller sågar min søn, hvor jeg rejser hen, og hvad jeg bruger mine penge på, er det en åbenbaring for mange … Jeg håber, at jeg efterlader et lille spor af lidt forbedring hist og her.”

Historien gentager sig

At det lykkes Mette Ehlers Mikkelsen at skabe fortrolige rum med kvinder, der lever under så markant andre vilkår, skyldes ifølge hende selv flere faktorer: Mange års rejserutine, en evne til at begå sig i både diplomatiske sammenhænge og helt ude i bushen – og så motoren bag det hele: En nysgerrighed, der aldrig synes at få benzin nok.

Hendes forældre var ansat i henholdsvis Beredskabsstyrelsen og Domstolsstyrelsen og har altid haft et åbent øje for verden udenfor. Som barn blev Mette trukket rundt til samtlige europæiske mindesmærker fra 2. Verdenskrig. Hun mener, det har gjort, at hun som voksen ser historien i et større perspektiv. Når hun besøger ø-stater i Stillehavet, hvor 2. Verdenskrig satte sine spor, eller rejser langs den gamle handelsrute Silkevejen i Iran, elsker hun at trække tråde til sit arbejdsliv med international handel og historie.

”Rejsefortællingen har altid været en del af mit liv og min identitet. Når man så ser på, hvad der sker i Ukraine, og at Kina nu er ved at etablere en ny handelsrute, giver det en fornemmelse af, at historien gentager sig – og hvis man glemmer historien, så gentager den sig helt sikkert!”

Selv om Mette rejste meget med sin daværende mand og deres tre mindre børn, kom hun først rigtigt selv i gang med sit store projekt om at besøge alle verdens lande, da hun blev skilt efter 26 års parforhold.

”Jeg havde aldrig kunnet gøre det her, hvis jeg var blevet i mit ægteskab. For det ville have krævet en stor ændring i vores økonomiske prioriteringer. Det nytter jo ikke noget, at man tjener mere, hvis man så bare køber en ny grill. Jeg synes, at rejser er den største gave, jeg kan give mine børn. Så må de leve med gamle cykler, og det er heller ikke mig, der finansierer nye computere og den slags.”

Fra tanke til projekt

Mette Ehlers Mikkelsen er uddannet cand.scient.pol og arbejder i dag som projektleder i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, bl.a. med at digitalisere toldvæsenet. Hendes mangeårige erfaring med projektstyring blev guld værd, da hun satte sig for at prøve at blive den første danske kvinde til at besøge alle verdens lande.

”Der er ret stor forskel på at planlægge, hvor man skal hen på tre uger sommerferie, og så at rejse til alle 193 lande. Hvordan får jeg tid? Hvordan kan det kombineres med mit komplekse arbejdsliv, og hvad med økonomien og mine store børn, som jeg også gerne vil have med så ofte som muligt?”

Da Mette tog beslutningen i 2016, stod hun foran en statue af Christoffer Columbus og havde for sjov talt op, at hun netop dér i Den Dominikanske Republik var nået til sit land nummer 100. Tanken om at gå hele vejen opstod, og den efterfølgende tid blev der hårdt brug for projektledererfaringen.

”Jeg havde lidt undervurderet, hvor stort et benspænd det var, at jeg også ville være den første danske kvinde til at nå alle verdens lande, for der rykkede jeg jo min deadline for, hvornår projektet skulle 'afleveres'. Grunden til, at det er så tæt på at lykkes nu, er nok, at jeg har angrebet det som et projekt – men hvis jeg havde taget passionen ud af det, var jeg gået død undervejs. Hver enkelt rejse skal være noget, man glæder sig til.”

95 lande i de seneste syv år. Det er rundt regnet 14 nye lande om året plus gengangerne. Mette har svært ved at sætte tal på, hvor mange dage om året hun er på farten. I år har hun indtil nu været i Panama, Filippinerne, Qatar, Vestsahara, Belgien, Rumænien og Turkmenistan. Og i kalenderen er der allerede nu rejser til Ukraine, Alaska og Antarktis. Nordkorea hører til kategorien 'jeg smider, hvad jeg har i hænderne!'

Alligevel siger hun:

”Jeg er ikke nær så meget væk, som folk tror. Fordi jeg optimerer forlængede weekender og feriedage. Og så siger jeg ikke, at jeg er på ferie, men at jeg rejser. Jeg er altid til rådighed og tjekker mails og har nok løbende totalt overkompenseret, ligesom jeg gjorde, da jeg var på nedsat tid efter min barsel. Det hjælper dog, at jeg arbejder med it, hvor man kan arbejde overalt, hvis man har et data-simkort,” siger Mette og tilføjer, at der er overraskende godt internet de fleste steder i verden.

Hendes nuværende arbejdsgiver har fra starten været klar til at rumme hendes store interesse og ved, at frihed betyder mere end andre personalegoder for Mette.

Derudover er der det økonomiske aspekt, som selvfølgelig også fylder meget. Næsten mest for omverdenen, oplever Mette.

”Jeg bruger ikke så mange penge på det, som de fleste tror.  Mange ser en rejse til 40.000 kroner hos et dansk rejsebureau og tænker, at det ganger hun med fire på grund af børnene – og det gør hun mange gange om året. Men det kan jo aldrig hænge sammen, uanset hvor meget ekstra arbejde jeg har. Så meget kan jeg slet ikke tjene. Jeg har en helt almindelig djøf-løn.”

Mette Ehlers Mikkelsen bor ofte meget billigt på små private hostels, køber mad på markeder og bruger en lokal fixer, som er et helt andet prisniveau end et rejsebureau. De gode tips får hun gennem sine internationale rejsenetværk, hvor de hjælper hinanden med at planlægge turene og også ofte rejser sammen.

”Hvis man gerne vil være enormt god til fodbold, skal man måske skifte til en liga, der kan udfordre én. Jeg skiftede rejsenetværk fra danske til internationale, for der er trods alt kun omkring fire-fem danskere, der har været i alle verdens lande, og de er i øvrigt alle sammen mænd.”

Det koster på den sociale konto

Mette er i dag bestyrelsesformand for verdens største og mest velrenommerede rejsenetværk NomadMania og er medlem af den svenske Klub 100.

”Jeg begyndte med at engagere mig og selv bidrage med råd i de nye netværk. At jeg havde rejst med børn i så mange år, betød, at jeg på nogle områder var en af eksperterne. Og jeg fik flere nye venner, da jeg også begyndte at rejse med dem fra netværkene.”

Sammen har gruppen bl.a. været i både Libyen, Sudan, Sydsudan, Den Centralafrikanske Republik, Chad, Saudi-Arabien og Burkina Faso.

”Vi har alle et enormt højt energiniveau, og folk er utrolig strukturerede. Alle har organiseret sig på en måde, så deres job ikke æder hele deres liv. Og så har vi også noget andet til fælles, nemlig at når man er på rejsen, er man også til stede. Vi er ikke hele tiden på vej til det næste sted.”

At kunne dele den store passion med ligesindede betyder alt, for prisen for en så altoverskyggende livsmission kræver kontant afregning på den sociale konto.

”Det koster på karriere og på netværk, for jeg er ude at rejse alle de weekender, hvor andre sidder til sommerbarbecue. Jeg har skåret rigtig meget fra og savner det helt vildt. Dét, at jeg på en eller anden måde har skiftet livsstil, koster også på nogle venskaber, fordi de, der plejer at spejle sig i mig, tænker: 'Hvorfor ser hun fuldstændig uinteresseret ud, når jeg fortæller om en havegrill eller en ny bil?'”

Skal ikke redde hele verden

Det hænder, at Mette i klimaets navn bliver skældt ud for sine mange rejser.

”Selvfølgelig flyver jeg meget. Og nej, isoleret set er det ikke godt, det er der ingen grund til at prøve at bortforklare. Hvis man virkelig skærer det ind til, at det kun er det, det handler om, skulle jeg jo blive hjemme. Men hvis det så igen betød, at jeg købte en Tesla … eller en stor båd, så kan man jo diskutere det.”

Hun siger, at hendes karriere har stort set altid haft et underliggende tema, der handler om at bidrage til at skabe en mere fredelig verden. Det var udgangspunktet for, at hun i sin tid begyndte at læse statskundskab og fik sit første job i Udenrigsministeriet. Dén tilgang bærer hun stadig med sig – og hun tror på, at rejser på den lange bane er med til, at vi på tværs af grænser bliver bedre til at samarbejde om at skabe en bæredygtig udvikling.

”Hvis vi bliver ved med at interessere os for andre lande og kulturer og faktisk får en forståelse af, at man ikke bare kan affeje andres levevis som absurd, tror jeg, det er lettere at arbejde sammen om at forbedre klimaet. Det fører også til en større sandsynlighed for diplomatiske løsninger, når der er risiko for krig,” mener Mette Ehlers Mikkelsen.

Som forperson for globetrotter-netværket NomadMania har Mette også været med til at sætte bæredygtighed på agendaen, for det er et emne, der optager flere og flere rejsende – også de mere avancerede af slagsen.

”Når vi rejser, er det vigtigt, hvilket fodaftryk vi sætter, men jeg synes, der er flere nuancer i det end bare flybilletten. Man kan undgå at bo på store hotelkæder og købe noget fra truede dyrearter, og så handler det jo også om, hvad man spiser – er det lokale produkter, eller spiser jeg noget, der rent faktisk er fløjet ind?”

NomadMania har lavet partnerskaber med organisationer, der har fokus på bæredygtige rejser, og har udnævnt denne juli til ”Sustainable Travel Month”. Mette mener, at det har større effekt at arbejde i dét regi frem for kun på hendes egne rejser.

”Hvis jeg bare gik på almindeligt arbejde i Danmark, ville jeg jo heller ikke nødvendigvis føle, at jeg havde personligt ansvar for at redde hele verden.”

Mette føler dog både et ansvar og en lyst til at give sine værdier videre til næste generation og har derfor så vidt muligt altid haft ét eller flere af sine tre børn med på rejserne. Den ældste søn, Nicolai på 21, starter på universitetet i år og har besøgt 85 lande, datteren Lærke på 20 studerer international handel og kinesisk og har besøgt 120 lande og lillesøster Ella på 15 har allerede besøgt 86 lande.

”Mine børn ser helt klart, hvor stor og samtidig hvor lille verden er. Så for dem er det jo en enorm dannelsesrejse – og det er det egentlig også for mig. Jeg bliver mindet om, at noget er værd at kæmpe for. Det er okay at skulle arbejde hårdt for at nå noget, der er vigtigt for én. Jeg synes i hvert fald altid, at mine rejser lærer mig noget om at være menneske, leder og kvinde.”