Ændring af uddannelser er et kæmpe eksperiment

Tænk engang, at vi har en regering, der har besluttet sig for at sænke uddannelsesniveauet i Danmark!

Argumentet er tilsyneladende, at kortere uddannelser er svaret på udfordringerne med mangel på arbejdskraft. Aftalen, som regeringen har indgået med SF, LA, K og DD, betyder, at færre unge skal have en lang videregående uddannelse. Jeg kan ikke forstå logikken og jeg er dybt bekymret. Det er et eksperiment, som i min optik vil svække vores (videns)samfund.

I Djøf har vi sammen med mange andre gode kræfter ihærdigt forsøgt at påvirke politikernes beslutning. Vi har involveret arbejdsgivere, deltaget i høringer og andre debatter, været aktive på sociale medier og drukket kaffe med et hav af politikere.

Heldigvis blev den endelige politiske aftale bedre end regeringens oprindelige udspil, og vi vil i Djøf selvfølgelig gå ind i arbejdet med udmøntningen af aftalen ved at bidrage med bud på konkrete løsninger. Det ligger os meget på sinde, at vi også i fremtiden uddanner kandidater, der er klar til at løse samfundets komplekse udfordringer, og forbereder de studerende på det arbejdsmarked, der venter dem.

Hvad skal der ske?

Aftalen betyder, at knap en tredjedel af alle kandidatuddannelser skal omlægges: 10% skal forkortes til 1¼ år, og 20% skal omlægges til en ny erhvervskandidatuddannelse. Og adgangen til de akademiske bacheloruddannelser beskæres med 8%. En del af de penge, man sparer, føres tilbage til universiteterne: Heldigvis. For de står over for en enorm opgave.

Resten af pengene skal bruges til at forbedre erhvervs- og professionsuddannelserne. I Djøf anerkender vi naturligvis behovet for at gøre disse mere attraktive. Men uddannelse bør ikke ses som et nulsumsspil – det er en investering! Det er virkelig ærgerligt, at man vælger at gøre nogle uddannelser dårligere for at forbedre andre. Det er ikke det, Danmark har behov for.

I hvilken grad de forskellige uddannelser bliver påvirket, er stadig uvist. Et såkaldt 'kandidatudvalg' skal nu tage stilling til, hvilke fagområder der skal berøres. Vi kommer til at følge arbejdet tæt og vil fortsat lægge vægt på, at der er stor efterspørgsel på vores kandidater, og at vores studerende har stor tilknytning til arbejdsmarkedet under studierne. 

Erhvervskandidater skal lykkes

En stor del af aftalen går på, at langt flere studerende skal tage en erhvervskandidat. Muligheden findes allerede i dag, men bruges stort set ikke.

Det er helt afgørende, at nye erhvervskandidatordninger får succes, for det ligger i den politiske aftale, at der er et ”overløb” fra erhvervskandidaten til de nye 1¼-årige uddannelser, hvis det ikke lykkes at få 20% over på erhvervskandidaten. Det kræver et helt nyt mindset hos studerende og ikke mindst offentlige og private arbejdsgivere. For det er ikke indlysende, hvilke fordele der er ved en erhvervskandidat frem for en traditionel kandidat med et studierelevant arbejde ved siden af.

Djøf har derfor – i tæt samarbejde med erhvervslivet og universiteterne – udarbejdet en række anbefalinger til, hvordan vi får erhvervskandidaterne op at flyve, og hvilke udfordringer der skal løses på vejen dertil.

Lys i mørket

Hvis jeg skal pege på enkelte lyspunkter i kandidatreformen, er det, at der er fokus på at tiltrække flere internationale studerende, ligesom forligspartierne lægger op til at hæve taxameteret (statsstøtten pr. studerende). Med reformen følger også nye videreuddannelsesmuligheder og initiativer til livslang læring, hvor dimittender fra de forkortede kandidatuddannelser får mulighed for at vende tilbage til universitetet. Det har længe været en del af Djøfs dagsorden, at vi skal gentænke vores syn på læring. Vi kommer til at leve og arbejde længere, og fremtidens arbejdsmarked vil kun udvikle sig hurtigere. Det stiller nye krav til vores kompetenceudvikling og kræver, at vi tænker læring i et livslangt perspektiv.

Men tilbage står stadig oplevelsen af, at man har truffet en virkelig risikabel politisk beslutning om at uddanne markant færre højtuddannede. En beslutning, der bekymrer ikke kun mig, de studerende og universiteterne, men i den grad også det erhvervsliv, der er stærkt afhængigt af højtuddannet arbejdskraft.

Sara Vergo er formand for Djøf.