Eftertragtet branche har mest stress og størst ubalance

Muligheden for en stejl læringskurve, gode karrierechancer og høje lønninger trækker i mange. Men for en del af de ansatte har det også en pris at være i konsulent- og rådgivningsbranchen. Det er nemlig den branche, hvor flest oplever et voldsomt pres.

En ny undersøgelse fra Djøf viser, at grænserne mellem arbejdsliv og privatliv flyder sammen for tre ud af fire konsulenter. Det er signifikant flere end i den øvrige private sektor.

Og næsten hver tredje føler et pres fra sin nærmeste leder til at arbejde mere, end de ønsker.

Det er en branche, hvor mange oplever et ekstra pres, siger Helene Rafn, lønforhandlingschef i Djøf.

Hun taler jævnligt med medlemmer fra konsulentbranchen, der er ekstremt pressede – så meget, at de bliver sygemeldt. 

”De er ofte meget overraskede, når de ringer til os og fortæller, at de – typisk presset af familien – har været hos lægen, der har sygemeldt dem. For de har aldrig set sig selv blive en del af stress-statistikkerne. Men når vi taler om det, kan de godt se, at de har været presset gennem en længere periode,” fortæller Helene Rafn.

Pres fra flere sider

Konsulent- og rådgivningsbranchen har da også en anden kedelig rekord: Stress.

En tidligere Djøf-undersøgelse fra 2021 viser, at over halvdelen i høj eller nogen grad føler sig stresset i hverdagen. Også her ligger branchen signifikant over resten af den private sektor. Mere end seks ud af ti havde oplevet fysiske symptomer på stress de seneste to uger, fremgår det af undersøgelsen.

Presset kan komme flere steder fra, fortæller Helene Rafn.

”Det er jo en branche, hvis DNA er, at man skal stå til rådighed for kunderne ikke bare fra 8-16, men 24-7. De er ofte bonuslønnede og har performance-evalueringer hele tiden. Det er en ekstra byrde for en del.”

Det samme gælder cheferne.

”Deres succes afhænger bl.a. af deres ansattes succes, så der kan også komme et ekstra pres ovenfra. Chefen er måske ikke den første til at sige: ’Slap af og tag dig et par fridage.’”

Og så er der medarbejderne selv.

”En del vil gerne have ledelsesansvar. Gerne hurtigt. Så de er også presset af egne ambitioner. Mange – særligt de yngre med små børn – vil samtidig også gerne have et balanceret privatliv,” fortæller Helene Rafn.

Et skred i gang

Der er rift om arbejdskraften i konsulent- og rådgivningsbranchen, der bare vokser og vokser. Alene i 2022 steg antallet af ansatte med 17%. Og i marts 2023 svarede næsten halvdelen af virksomhederne, at de havde takket nej til en opgave, fordi de ikke havde folk nok, viser en undersøgelse fra STAR. 

Så det er desværre ikke overraskende, at mange medarbejdere føler et ekstra pres. Men der er nuancer, siger Katrine Ellersgaard Nielsen, branchedirektør for DI Rådgiverne. For det første tjener man typisk en god løn – det hænger jo også sammen med arbejdsindsatsen.

”Traditionelt set er det en branche, hvor der bliver talt timer. Og der vil ofte være en tendens til, at man gerne lægger mange timer, når man sidder med spændende og vigtige projekter, som man lærer en masse af.”

Sådan har det historisk været – og sådan er det stadig. Men der er et skred i gang, siger Katrine Ellersgaard Nielsen.

Must-win-battle

DI Rådgiverne har selv gennemført en undersøgelse blandt de yngre i branchen. Den viser, at de oplever, at de udvikler sig hurtigt, og at karrieremulighederne er gode.

”Men vi kan også se, at work-life-balance er afgørende for, at de vælger branchen, og også for, at de bliver.”

Så der skal ske noget, siger Katrine Ellersgaard Nielsen.

”Det er en branche, der i dag siger nej til forretninger, fordi man ikke har hænder nok. Det er kritisk. For har du ikke talenterne, har du ikke forretningen. Det er jo det, jeg taler med lederne ude i branchen om hver eneste dag. Det fylder rigtig meget for dem.”

Så incitamenterne er tydelige, siger hun.

”Hånden ligger fuldstændig plant på kogepladen. Hvis man skal bruge et konsulentudtryk, er der tale om en must-win battle.”

Det er man helt klar over hos Deloitte. Og det har selskabet været i flere år, siger HR-direktør Camilla Kruse.

Hun er den eneste, der er vendt tilbage, efter at Djøfbladet kontaktede en række store konsulenthuse for at få dem i tale om work-life-balance og stressudfordringer i branchen.

Bredt ønske om fleksibilitet

I Deloitte oplever lederne, at der bliver sat hæle i som aldrig før, når det gælder fleksibilitet – måske med et ekstra tryk fra pandemien. Det ved firmaet også fra egne undersøgelser – gennemført internationalt og bredt blandt både dem på og uden for arbejdsmarkedet. Men én ting er tydelig:

”Yngre vil i langt højere grad fravælge en arbejdsgiver, hvis ikke de kan få en ordentlig livsbalance.”

For de oplever det også i egne rækker.

”Vi har flere eksempler på medarbejdere, der siger op, fordi de vil ud at rejse. Når de så finder ud af, at de ikke behøver at sige op, men at de faktisk godt kan få orlov og komme tilbage, vil de gerne det.”

Men ønsket om balance og fleksibilitet er ikke isoleret til at være afgørende hos den yngre generation.

Hen over vinteren og foråret har Deloitte gennemført en række fokusinterviews blandt selskabets medarbejdere over 50 år.

”De er mindst lige så interesserede i både at kunne arbejde hjemmefra og kunne flekse ind og ud og på den måde styre deres liv.”

Hvad gør I så? I er jo en del af en branche, der er kendt for tilgængelighed 24-7 og for, at man lægger mange arbejdstimer.

”For to år siden lavede vi et kodeks om, at man skal være tilgængelig mellem ni og tre hver dag, hvis ikke andet er aftalt. Og det kan være fysisk eller via telefon fra sommerhuset.”

I princippet vil det være i orden at arbejde hjemme fem dage om ugen.

”Men vi er jo meget kundevendte, og derfor kan tilstedeværelse også spille en stor rolle for vores eksistensberettigelse. Så det betyder, at det i praksis vil være svært at arbejde hjemmefra hele tiden. Derfor bliver det afpasset lokalt med den enkelte kunde og den enkelte projektansvarlige for at få det til at hænge sammen.”

Er der så reelt fleksibilitet?

”Det kan stadig være uforudsigeligt – kan jeg hente mit barn, hvis det pludselig brænder på med mine opgaver? Jeg synes, vi har rykket os markant i hele tilgangen til fleksibilitet de seneste fire-fem år. Så du kan sige, at det har været en langsom udvikling, men det er måske også det bedste i forhold til den kultur, der skal ændres.”

Færre arbejdstimer

Der er også en signalværdi i at tale om fleksibilitet, siger Camilla Kruse.

”Det er sat op som en ramme for både at sende et kraftigt signal om, at vi vil det her. Men det er også for at udfordre vores kunder og øvrige forretningsrelationer på, hvordan vi gerne vil skabe et fleksibelt arbejdsliv hos os.”

Men køber kunderne virkelig den? Ja, siger Camilla Kruse – langt hen ad vejen.

”Så længe vi er proaktive og meget tydelige omkring det, oplever vi som regel god respons på det. Men der er også projekter og kundeopgaver, hvor vi ikke kan imødekomme det – hvor man er nødt til at være til stede fysisk på fuld tid.”

Det er ikke kun ønsket om fleksibilitet, der står bøjet i neon. Deloitte har ikke decideret spurgt, om medarbejderen ønsker færre timer, men fornemmelsen er, at det er et udbredt ønske. Firmaet har ikke målt på den gennemsnitlige arbejdstid, men Camilla Kruse fornemmer også, at den faktisk er faldet.

”Vi er blevet bedre til at sige: ’Er det her noget, der skal ske lige nu, eller kan vi vente, til der er mere ro på?' Der er selvfølgelig udsving, særligt når et projekt skal afsluttes, eller en leverance skal sendes af sted. Men så prøver vi at udligne efter en peak-periode.”

Ikke i mål

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Det er det heller ikke helt. For ganske vist fortæller Camilla Kruse, at den oplevede stress og afledte sygemeldinger ligger lavere end før.

”Stressen er faldet markant. Men den er stadig uacceptabelt høj.”

Så Deloitte er ikke i mål – og ved heller ikke helt, hvad målet er. Men firmaet ved, at der skal arbejdes systematisk med den psykologiske tryghed.

”Folk skal kunne føle sig trygge ved at kunne sige fra, når arbejdsmængden og arbejdsformen ikke passer én – eller faktisk presser én. Så vi er i gang med at uddanne vores ledere som første skridt til, at det skal være mindre tabuiserende at tale om stress.”

Ifølge Camilla Kruse er medarbejderne blevet bedre til at turde sige fra. Men også her er Deloitte langt fra mål.

”Det er stadig noget, der er svært at åbne op om. Det skyldes frygten for ikke at blive regnet for at have et potentiale eller et stort talent, hvis man viser sårbarhed.”

Tror du på, at der for alvor kommer en kulturændring i konsulent- og rådgivningsbranchen, så I ikke længere er dem, der har de største udfordringer med stress og balance?

”Vi har i hvert fald gjort bevidste tiltag for, at det er muligt at have en ’almindelig’ arbejdsuge og stadig kan være en del af teamet og udvikle sig fagligt og personligt,” siger Camilla Kruse.

”Men der er ikke tvivl om, at hvis man gerne vil gøre karriere og længere op i hierarkiet, kræver det, at man lægger nogle timer. Og så er vi jo også tilbage til, hvad kunderne forventer – der er et element af konkurrence i markedet, som vi bliver nødt til at forholde os til.”

Hos DI Rådgiverne siger Katrine Ellersgaard Nielsen, at der ikke er nogen vej uden om en kulturændring, der kan mærkes.

”Det er jo forretningskritisk at løse det. For talent-ressourcerne er knappe, og de bliver ikke mindre de kommende år. Så de, der lykkes med det, er dem, der kommer til at vinde forretning.”