Antallet af voksne med psykiatriske diagnoser stiger kraftigt. Det er vanskeligt for dem at komme i arbejde – og når det lykkes, støder de på problemer, mange af os ikke kan se.
Markant flere voksne får psykiatriske diagnoser. Eksempelvis steg antallet af 25-64-årige, der får ADHD-medicin, med mere end 90% fra 2018 til 2022. Det viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
Og tal fra Social- og Boligstyrelsen viste i 2020, at antallet af borgere over 18 år med en psykiatrisk diagnose steg fra 388.950 i 2014 til 507.268 i 2018 – en vækst på 30%.
Stigningen ses både i diagnosticeringen af udviklingsforstyrrelser (som autisme og ADHD/ADD) og psykiske lidelser (som angst, bipolar lidelse og borderline) – dét, der under ét kan kaldes psykiske funktionsnedsættelser.
Statistik på området viser også, at det er sværere for voksne med psykiatriske diagnoser at få en fod indenfor på arbejdsmarkedet. Eksempelvis er kun én ud af tre voksne med ADHD i beskæftigelse, fremgår det af en analyse fra Sundheds- og Ældreministeriet.
Ifølge Tine Krista Hedegaard, programleder for ADHD-foreningen, giver en sen diagnose andre udfordringer med at placere sig på arbejdsmarkedet, end hvis man har lært sin funktionsnedsættelse at kende fra barnsben.
”Vi ser en del, der har levet med ADHD i mange år uden at vide det. De har oplevet igen og igen, at de spænder ben for sig selv, fordi noget er særligt svært for dem.”
Ledige stillinger
Lederne spiller en central rolle, hvis voksne med usynlige diagnoser skal lykkes på arbejdet.
Mette Rønnau er direktør i organisationen Cabi, som arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked igennem vejledning og samarbejde med virksomheder og jobcentre. Hun oplever, at flere forbehold afholder ledere fra at have ansatte med funktionsnedsættelser.
”Usikkerhed og manglende erfaring kan gøre, at man som leder tænker: ’Er jeg dygtig nok til have ansatte med sårbarheder?’ Eller at man ikke tør det, for ’hvad udsætter jeg mine øvrige med arbejdere og kolleger for?”
Og uvisheden står i vejen.
”Jeg tror, mange ledere som udgangspunkt gerne vil være gode ledere. De vil gerne have styr på tingene. De vil gerne være gode til det, de laver og tage ansvar. Og fordi det kan være uforudsigeligt at kaste sig ud i det her, så er det også svært.”
Men vælger lederen at kaste sig ud i det, er der ifølge Mette Rønnau gevinster at hente. Fordi psykisk funktionsnedsættelse er en unik ressource, og fordi man skaber en mangfoldig arbejdskultur og samtidig får nogle vigtige kompetencer som leder.
”Når man har de styrker, man skal have for at håndtere medarbejdere med særlige behov, er man også en bedre leder for alle medarbejdere. Fordi man bliver en bedre kommunikator, bedre til at planlægge og lave struktur. Det handler om at forventningsafstemme og inddrage den enkelte i løsninger, der passer på arbejdspladsen, og det er godt for arbejdsmiljøet,” siger hun og fortsætter:
”Ledere bliver nærmest opgraderet til version 2.0 ved at få nogle erfaringer med det her.”
Djøf starter netværk for neurodivergente til november. Du kan skrive til chefkonsulent Ulla Grymer på ugr@djoef.dk, hvis du ønsker at få tilsendt information, når det er klar.
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER