Arbejdsgivere skriger på arbejdskraft. Imens overser de velkvalificerede ledige

På papiret besidder jeg de samme kompetencer som andre, der er uddannet cand.scient.pol. Alligevel er det, som om det faktum, at jeg er tilkendt fleksjob, står i vejen for mine jobmæssige udfoldelser – stik imod mit ønske om at leve et så normalt arbejdsliv som muligt.

Det kan nemlig være svært at bevæge sig rundt på det danske arbejdsmarked, hvis man er fleksjobberettiget, og det bliver ikke ligefrem nemmere, hvis man samtidig har en akademisk uddannelse med i bagagen. Tænk, hvilket ressourcespild det er, at akademiske fleksjobberettigede enten går arbejdsløse eller ikke udnytter deres fulde potentiale, fordi de sidder i stillinger, som de er overkvalificerede til. Og det endda i en tid, hvor samfundet i lang tid har efterspurgt et større arbejdsudbud.

Høj arbejdsløshed

Arbejdsløsheden blandt fleksjobberettigede er væsentligt større end hos den øvrige del af befolkningen. I december 2022 lå arbejdsløsheden på 2,7% af den samlede arbejdsstyrke, hvilket er relativt lavt. Alligevel lå ledigheden blandt fleksjobberettigede i 3. kvartal af 2022 på 13%.

Den høje fleksjobledighed er sjældent til debat blandt arbejdsgivere, fagforeninger og andre aktører på det danske arbejdsmarked. Vi accepterer altså stiltiende, at der går mennesker rundt i det danske samfund, som er jobparate (i det antal timer, som de er visiteret til) og alligevel ikke kan finde et job. Dette medfører et stort ressourcespild, ligesom det øger konkurrencen om de få (akademiske) fleksjob, som rent faktisk findes på det danske arbejdsmarked.

Fleksjobledigheden indikerer, at der er en del jobsøgende fleksjobberettigede at rekruttere fra, og det virker derfor oplagt, at arbejdsgiverne kigger nærmere på denne gruppe af ansøgere. Fleksjobbene kan oprettes relativt nemt og medfører ikke en masse unødig administration. Hvorfor opretter virksomheder og institutioner – både i den offentlige og den private sektor – så ikke flere fleksjob?

Jobopslag uden akademisk indhold

En hurtig gennemgang på diverse jobportaler viser, at der næsten ikke er nogen opslåede fleksjobstillinger. Og hvis man søger et fleksjob med akademisk indhold, bliver jobsøgningen nærmest umulig. Jeg kan derfor ikke bare sætte mig til rette foran computerskærmen, logge ind på Jobindex og udvælge mig lige netop de jobs, som jeg finder attraktive og derfor vil søge. De stillinger, som er opslået, er nemlig ikke særlig forskelligartede i deres indhold og faglighed. Ofte gemmer opslagene på job som rengøringsassistent, teknisk serviceassistent eller butiksansat. Der er intet galt i disse jobs, men når man som jeg er akademiker med et ønske om at bruge min uddannelse, er det decideret deprimerende.

I stedet skal jeg i høj grad gøre brug af netværk eller søge uopfordret, hvis jeg ønsker et andet job. Dette er et rigtig svært udgangspunkt, fordi jeg på denne måde ikke blot skal søge et job, men også være med til at skabe jobbet. Endda i en situation, hvor jeg aldrig rigtig har fundet fodfæste på arbejdsmarkedet, fordi mit arbejdsliv blev afbrudt af fleksjobforløbet ved kommunen.

Men det behøver faktisk ikke at være så kompliceret at integrere akademiske fleksjobberettigede på arbejdsmarkedet. Det kan fx gøres ved at dele en fuldtidsstilling i to, hvorved man får løst (nogenlunde) de samme opgaver som ved en ordinær stilling. Og ja, jeg ved selvfølgelig godt, at man ikke blot kan dele et job, hvor det forventes, at man arbejder mere end 37 timer om ugen, i to stillinger. Men måske gemmer der sig alligevel en række akademiske fleksjob, hvis arbejdsgiverne overvejer muligheden for at opdele fuldtidsstillingerne?

Opfordring til arbejdsgivere

Når jeg kigger på arbejdsløshedsprocenten for fleksjobberettigede og antallet af opslåede fleksjobstillinger med akademisk indhold, kan jeg godt få den tanke, at der ikke er brug for os på det danske arbejdsmarked. Eller i hvert fald at det kræver for meget at integrere os på diverse arbejdspladser. Men min påstand er, at det beror på misforståelser, fordi mange arbejdsgivere forbinder fleksjobbeviset med en vis grad af usikkerhed. Kan jeg det, som bliver efterspurgt rent fagligt? Har jeg mere fravær end andre medarbejdere? Kan jeg indgå i et team? Til det kan jeg kun svare, at jeg og alle andre fleksjobberettigede selvfølgelig er lige så forskellige som alle andre. Vi kan det, som vi er uddannet til, og vi har ikke nødvendigvis mere fravær end vores kollegaer, når vores skånebehov bliver imødekommet. 

Jeg er sikker på, at det er muligt for fleksjobberettigede akademikere at kombinere deres faglige og professionelle identitet med deres fleksjobbevillinger. Jeg vil derfor opfordre arbejdsgivere og medarbejdere på det danske arbejdsmarked til at se potentialet i mennesker med en fleksjobbevilling. Vi kan og vil en masse! Udnyt det!

Til gavn for både den enkelte og samfundet.

Sara Krogh er cand.scient.pol.