Vikingedata og stormfloder sendte Christian på sporet af fremtidens økonomi

I 1825 gik blæsten frisk over Limfjordens vande: En storm oversvømmede det, vi i dag kender som Agger Tange helt ude i den vestlige ende af fjorden, der deler Nordjylland. Langsomt blev en ny smal kanal skabt. Og efter små ni år var den sejlbar på en måde, som åbnede muligheden for nye erhvervseventyr.

Stormen var tilfældig, og det samme var den nye kanal. Men den betød, at flere mennesker flyttede dertil for at bosætte sig, fiske og lave forretning. Før var der ingen skibstrafik, og populationen var mindre.

Med andre ord var det Agger Tanges lod i det geografiske lotteri, at der skete det, der skete. Men det havde en betydning for økonomien og samfundet.

Og det er netop, hvad Christian Vedel forsker i. Han er ph.d.-studerende i økonomisk historie ved Syddansk Universitet, og han har med udgangspunkt i datidens stormfulde hændelse i den vestlige del af Limfjorden undersøgt det komplekse forhold mellem geografi, markedsadgang og samfund.

For ifølge Christian Vedel bør man ikke reducere økonomi-debatten til en snak om fx arbejdsudbud og Store Bededag. Det handler derimod om ikke bare de lange perspektiver, men de meget lange perspektiver, som er sværere at sætte ind i et simpelt regneark. Det handler fx om, at klimaforandringer vil ændre fremtidens geografi, og hvordan det i sig selv kan påvirke en økonomi.

En af spidsfindighederne ved Christian Vedels forskning er de data, han har skullet grave frem.

For ved at kigge på præsters amts-beskrivelser fra 1800-taller, mønter fra vikingetiden og folketællinger har han undersøgt, hvorfor vækst og rigdom måske i virkeligheden også blot kan være resultatet af et geografisk lotterispil.

Kæreste, corona og kystbane

I sommeren 2020 var der ikke særlige mange muligheder for at tage på udlandsrejser – og vi ved alle sammen godt hvorfor. Så Christian Vedel og hans kæreste besluttede sig for at opsøge et af de fjerneste hjørner inden for landets grænser. De endte med at tage en togtur fra Odense til vestkysten, hvor en anden togvogn tog dem over Lemvig og kørte derfra, og tog ud mod kysten, hvor de endte helt i Thyborøn.

På det tidspunkt vidste Christian Vedel ikke, hvad hans forskning skulle dykke ned i. Men under det omtrent ugelange ophold begyndte han at læse op på dele af lokalhistorien, imens han havde podcasten ’Kongerækken’ i ørene. Begge nævnte et brud ved det nærtliggende Agger Tange, hvor erhvervsaktiviteten var steget, efter en storm havde lavet en ny kanal. Der besluttede han at dykke dybere ned i det.

”Det slog mig, at det var et pudsigt lille naturligt eksperiment, så jeg begyndte at læse op på, hvad der var skrevet om det. Det viste sig, at der er masser af historikere, som har beskæftiget sig med det her, men at sætte sig ned og lave økonometriske beregninger af det her som et økonomisk fænomen, var simpelthen ikke noget, der var blevet gjort før. Så det satte jeg mig for at gøre noget ved.”

Præster og gotiske bogstaver

I et forsøg på at omfavne emnet læste Christian Vedel bogen ’Stormflod’ af Bo Poulsen. Herfra begyndte han at kigge folketællingsdata igennem for at se, om der var noget om snakken. Han tænkte, hvis denne nye kanal ved Limfjorden havde en stor betydning for aktiviteten, måtte det også på sin vis have en betydning for, om folk valgte at bosætte sig netop der.

Noget tydede på, at han havde en pointe. Men den tanke følte han, at han blev nødt til lidt modvilligt at kaste til side.

”Der er jo hele den her diskussion om, at man endelig ikke må vælge projekter ud fra effektstørrelser. Så man har det der basale resultat, og så kan man have det liggende i baghovedet og tænke, ’nå okay, der måske er noget spændende der’, men det må endelig ikke være noget, der fylder i beslutningsprocessen i det videre forløb, og det må endelig ikke være noget, man kommer til at sætte sig ned og teste meget grundigt.”

Så næste skridt for Christian Vedel var med hans egne ord ”at glemme det og begynde at fokusere på at forstå historien”, hvilket bestod i at ”lægge den økonomisk-statistiske værktøjskasse lidt på hylden og gå kvalitativt til værks”.

Han begyndte at hige og søge i gamle – digitaliserede – bøger og læste bl.a. scanninger af tvivlsom kvalitet af præsters amts-beskrivelser tilbage fra 1800-tallet. Skrevet med gotiske bogstaver i et dansk, der klædte tiden. Der var tilsyneladende en tradition for, at præsterne lavede detaljerede beskrivelser af amterne, så nogle af teksterne beskrev, hvordan jorden ved Agger Tange var meget ringe, og hvordan det dog kunne være rart, hvis der skete noget, som kunne forbedre området.

Ved at læse teksterne havde han mulighed for at forstå, hvad samtiden havde tænkt om området, og hvordan det var at være der. Og selvom det tog lang tid at komme igennem nogle af de mest uforståelige tekster, kastede det en masse værdi af sig.

”Der er også noget helt grundlæggende fascinerende ved at læse, at så er der lige en note om, hvor der står, at ’øllet på denne egn ikke er så godt, fordi de har en tradition med, at de ikke koger urten særlig længe, hvilket jo giver en bitter smag.’ Og sådan nogle små finurligheder, hvor man tænker: 'Nå, jamen, det var jo også bare mennesker.’”

Men det var en proces, som krævede at holde skruen lige i vandet, når han forsøgte at gøre sig forestillinger om virkeligheden i matematiske relationer, som så viste sig ikke at holde. Så måtte han søge tilbage til amtsbeskrivelserne gentagne gange.

En af grundene til at han fandt, hvad han kalder det ”naturlige eksperiment” ved Limfjorden, interessant, skyldes økonomisk teori, der fortæller, at hvis man har bedre adgang til markedet – altså fx ressourcer ved Limfjorden – så er det til gavn for lokaløkonomien. Og det kunne han støtte sig op ad.

”Det var også en slags filter. Altså hvordan det kan bruges til at navigere i at forstå, hvad de snakker om, når de beskriver øllets kvalitet, hvorfra de får tømmer til at bygge huse osv.”

Arkæologi til gavn

Et af problemerne med den type forskning, som Christian Vedel har lavet, er ifølge ham selv, at det ikke er muligt at genskabe et sådan ’naturligt eksperiment’ som det ved Limfjorden. ”Vi kan nok ikke få lov til at gå ud og bombe en landtange et eller andet sted,” siger han med et smil i stemmen.

Men nærmest som ved et slags lykketræf viste det sig, at der tilbage i 1100-tallets vikingetid var lukket en tilsvarende kanal i det samme område. Med andre ord var der grundlag for at sammenligne, hvad en åbning og en lukning af en sådan kanal har af betydning. På trods af at der naturligvis er en ret markant forskel på 1100- og 1800-tallets teknologi, kultur, institutioner osv.

Dog er mængden af ’vikinge-data’ ret undervældende, så det krævede, at Christian Vedel gik anderledes til værks. Han udviklede derfor en metode, som bygger oven på den tradition inden for arkæologien, der hedder settlement scaling theory. Den teori handler i sin enkelhed om, at hvis der er flere mennesker eller økonomisk aktivitet et sted, så er der nok også større sandsynlighed for, at der vil blive efterladt ting, som senere vil blive fundet – og dermed være arkæologiske fund.

Christian Vedels bidrag består i en metode, som gør det muligt at se, hvordan de arkæologiske fund varierer hen over tid, så man på den måde får et mål af, hvordan den økonomiske aktivitet udvikler sig. Og kombinerer man det med de geografiske koordinater, har man såkaldte paneldata. Altså data i to dimensioner.

”Hvis vi kigger på, hvor mange møntfund der er blevet efterladt i den vestlige del af Limfjorden igennem den her periode, hvor kanalen lukker, sammenlignet med møntfund i resten af landet, så kan man lige pludselig estimere effekten af lukningen af denne her kanal helt tilbage i slutningen af vikingetiden og starten af middelalderen.”

Og med den data var det muligt at dokumentere, at der var samme mængde aktivitet ved kanalen som i resten af landet, men at den aktivitet faldt efter kanalens lukning.

Derfor har det for Christian Vedel været muligt at underbygge sin hypotese med både bidrag fra 1800-tallets kanalåbning og vikingetidens kanallukning. Det lykkedes ham så godt, at han i april fik en forskningspris fra Economic History Society for Agger Tange-projektet.

En større dagsorden

Med sin forskning håber Christian Vedel at kunne bidrage til forståelsen af kompleksiteten mellem geografi, markedsadgang og samfund.

For på sin vis er geografien overladt til tilfældigheder, og derfor er det ifølge Christian Vedel vigtigt at forstå, hvorfor nogle steder er rigere og fattigere end andre.

”At levere evidens, der gør, at man begynder at få øjnene op for den slags meget langsigtede konsekvenser, synes jeg har stor værdi. Det er de her meget store træk, som kommer til at have betydning for den næste generation. Klimaforandringer kommer virkelig til at påvirke geografien. Så mon ikke også, at det er de langsigtede konsekvenser, som kommer til at betyde noget for vores velstandsniveau.”