Abdel er ikke længere bange for at blive opdaget

Som lille falder Abdel Aziz Mahmoud ned af nogle trapper på det asylcenter, hvor han bor med sin familie. Han slår sit hoved og får et sår. Familien er palæstinensiske flygtninge, og såret bliver senere til et ar, der løber tværs gennem det ene øjenbryn.

Det er ret tydeligt, det ar. Man kan dække det med en blyant, sminke det væk, så man ikke ser det. Da Abdel Aziz Mahmoud som voksen bliver tv-vært, er sminken en del af jobbet, og arret skal væk, så der ikke er noget, der larmer.

Men en enkelt gang glemte de det. Og efter udsendelsen fik Abdel Aziz Mahmoud en mail om, hvad det ar dog lavede der. Det fik ham til at tænke på, hvorfor han egentlig sminkede sin flygtningehistorie væk.

”Min barndom handlede meget om, at jeg gerne ville være en del af majoriteten og være ligesom jer og have de samme traditioner og muligheder. Men man skal lade være med at sminke sine ar,” siger Abdel Aziz Mahmoud i det sidste afsnit af podcasten 'Masser af succes'.

Gennem Abdel Aziz Mahmouds liv har han brugt mange kræfter på at tilpasse sig og nedtone den personlighed, som han selv mente stak ud på en måde, som han var bange for at vise. Da han som ganske ung blev færdig på Journalisthøjskolen, havde hans forældre fundet en video frem af en ganske lille Abdel, der legede, at han var tv-vært.

”En meget overgearet tv-vært, der tvinger folk til at svare på alle mulige underlige spørgsmål. Min far viste det til en graduation-fest, mine forældre holdt, og det blev jeg simpelthen så ked af,” siger Abdel Aziz Mahmoud.

Som barn og ung brugte han meget energi på at tilpasse sig. Og derfor gjorde det ham beklemt at se den lille dreng på videoen.

”Jeg kan huske, at jeg syntes, det var flovt, at jeg var så feminin på det bånd der,” siger han.

Pudderet

I dag gad Abdel Aziz Mahmoud godt se det bånd igen. For det, han skammede sig over over for sine venner dengang for 17 år siden, var, at han var ”en feminin dreng,” fortæller han.

”Jeg havde en lys stemme, sad med benene over kors og var lidt fimset, som jeg også blev mobbet med. Og jeg kan godt undre mig over, om jeg med vilje har skilt mig af med noget af det, eller om jeg er blevet formet på en anden måde siden”.

Som purung journalist skulle han finde en måde at positionere sig i ræset om at lande en praktikplads, og i stedet for at lade sin minoritetsbaggrund blive en ulempe valgte han at skubbe den foran sig og bruge det til at åbne nogle døre, som han udtrykker det.

Han prøvede at slå på, hvorfor hans etnicitet var en styrke. Han kunne et ekstra sprog og kendte nogle andre miljøer. Og han foreslog historier, som han i hemmelighed håbede, han aldrig behøvede at lave.

”Jeg kunne bare slet ikke se for mig, at jeg skulle ud og lave historier med arabiske kilder. Jeg har aldrig boet i et socialt boligbyggeri eller en ghetto, og jeg anede ikke, hvad jeg snakkede om.”

”Det tror jeg ikke, jeg havde været bedst til, bare fordi jeg havde den etnicitet. Jeg spillede på noget, der i andre sammenhænge havde været en ulempe,” siger han.

Når man skiller sig ud i en forsamling, tiltrækker man sig hurtigt opmærksomhed. Abdel Aziz Mahmoud oplever, at både hans fejl og succeser fik ekstra opmærksomhed. Og det gjorde ham i det store hele ikke så meget. Men så var der alligevel de erfaringer, han ville ønske, han kunne have undgået.

”Det er alt muligt. Lige fra sminken, hvor de siger, at nu skal vi finde n-ordet-pudderet frem, til at blive kaldt chokoladefrækkerten på redaktionen,” siger han og konstaterer:

”Det er meget hyggeligt måske en enkelt gang.”

”Jeg tror ikke, der er andre, der har lagt mærke til det. Så selvfølgelig åbner det døre at skille sig ud. Men jeg havde gerne været lige den del foruden,” siger Abdel Aziz Mahmoud.

Det med personligheden

Noget af det, der har gjort Abdel Aziz Mahmoud til en succesfuld vært og debattør, er hans evne til at bruge sine egne erfaringer. Både til at træde ind og løfte en debat, men også til at spejle gæster og seere af de programmer, han arbejder på.

Det er et greb, som han aktivt er blevet castet til i sit nuværende job som vært på Go’ Aften Danmark på TV2. Her blev han opfordret til at mene noget og bruge sig selv i sit arbejde.

”Det gik op for mig, at det var personlighed, de gerne ville have. Det handler om, hvordan du bruger sproget og gestikulerer. Lad være med at lade, som om du er en anden person. Det var så rart og befriende,” siger Abdel Aziz Mahmoud og uddyber:

”For alt det jeg gjorde for at lægge bånd på mig selv, siden jeg så den optagelse af mig som barn bruge mine hænder og min stemme på en bestemt måde, som var forkert, det syntes nogen havde værdi nu”.

Over en periode arbejdede Abdel Aziz Mahmoud som afløser på Aftenshowet på DR. Her spillede han rollen som vært og gjorde sig umage for at tøjle sin personlighed. Men kontrakten blev ikke forlænget, og for en tid droppede han idéen om at være tv-vært.

I stedet skrev han en bog og en række opslag på Twitter om sine erfaringer. Han tiltrak sig opmærksomhed og blev inviteret ind i medier og til at holde talks og foredrag. Så ringede de, cheferne, og tilbød ham programmer på radio og tv. For nu var Abdel Aziz Mahmoud en person med kant, der kunne sætte tingene på spidsen med en personlighed, der kunne mærkes.

Men da han begyndte at træde ind på den offentlige scene som debattør, var der stemmer, der mente, at han så afskrev muligheden for at lave objektiv journalistik igen. Og afskrev muligheden for igen at arbejde som tv-vært.

”Jeg syntes, det var så uretfærdigt. For nu havde jeg set andre værter fortælle om deres familiers problemer, hvor de havde brugt sig selv for at rykke en debat. Men fordi jeg blandede mig i noget, der handlede om etnicitet eller min flygtningebaggrund, mente folk, at det var politik,” siger Abdel Aziz Mahmoud.

I dag kan han se, at noget af det bedste, han har gjort, var at begynde at bruge sig selv og vise, hvem han er. Både fordi det har givet ham professionel succes og givet ham fast arbejde som tv-vært og debattør. Men også fordi det har givet ham kærlighed. Sammen med sin mand blev han for 11 måneder siden forældre til en lille pige.

”I dag kan jeg være noget, jeg ikke kunne være engang. For nu er det hverken min etnicitet eller min seksualitet, der larmer. Nu er det faktisk min personlighed, som nogle synes er for meget. Det elsker jeg. For så bliver jeg målt på lige vilkår. Og jeg elsker, at nogle synes, jeg er for meget,” siger Abdel Aziz Mahmoud.

”Det bliver nok lidt privat. Men jeg ville ønske, at jeg havde vidst, at det er okay at være sig selv. Jeg ville ønske, jeg havde vidst det tidligere. Jeg føler nogle gange, at jeg har spildt en masse år,” siger han.

Derfor har han fart på. Der er meget, der skal indhentes.

Lyt til hele interviewet med Abdel Aziz Mahmoud i podcasten 'Masser af succes'.