Nye studerende trives dårligt. Kan lukket ordning være løsningen?

Den første tid på universitetet, hvor alt er nyt og fremmed, kan være hård at komme igennem. Det fremgår tydeligt af en ny undersøgelse, hvor Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) på vegne af Djøfs Trivselsalliance har kortlagt trivslen på universiteterne blandt de nye studerende.

Tallene stammer fra foråret 2022 og giver altså ikke et billede af, hvordan den nuværende årgang af førsteårsstuderende har det.

Undersøgelsen viser, at knap hver tredje studerende på første årgang er i risiko for mistrivsel, mens 10% er i stor risiko for mistrivsel. Andelene varierer fra studiested til studiested. På Roskilde Universitet (RUC) er 16% fx i stor risiko for mistrivsel, mens tallet på IT-Universitetet i København (ITU) er 7%.

Desuden svarer mere end halvdelen af de førsteårsstuderende, at de inden for den seneste måned har følt sig enten meget stressede (25%) eller moderat stressede (28%), mens 55% karakteriserer sig som periodisk ensomme. Igen er der forskel mellem universiteterne, hvor andelen af studerende, der ofte føler sig ensomme, er størst på RUC med 21% mod 11% på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og ITU.

Samtidig viser undersøgelsen dog også, at tre ud af fem af de førsteårsstuderende på universiteterne i høj grad oplever at have positive studierelaterede følelser. Det kan bl.a. komme til udtryk gennem optimisme, stolthed eller glæde for at tilegne sig ny viden.

Samlet set giver tallene dog grund til bekymring, mener seniorkonsulent Andreas Pihl Kjærsgård fra EVA, der står bag undersøgelsen.

"Flertallet trives, men der er en gruppe, som vi skal være særlig opmærksomme på, fordi de mistrives, og det øger risikoen for, at de falder fra," siger han til Politiken og tilføjer, at man let ender i en ond spiral, hvor dårlig trivsel fører til lavere fagligt udbytte af studierne.

Buddyordning i Aarhus

Ved siden af spørgeskemaundersøgelsen har Djøfs Trivselsalliance også samlet en række eksempler på, hvordan universiteterne arbejder med trivsel. På Aarhus Universitet (AU) blev der fx i 2020 oprettet en såkaldt buddyordning, som løb frem til 2022, hvor den blev evalueret.

Ordningen blev skabt af Studenterrådet ved Aarhus Universitet og gik helt konkret ud på, at en ældre studerende blev buddy for fire til seks nye studerende. Formålet var at skabe mere tryghed for de nye studerende i tiden efter den reelle studiestart – fagligt såvel som socialt.

”Der sker meget, når man starter på universitetet, og mange studerende oplever i starten af studietiden at befinde sig i en sårbar situation. Derfor var det vigtigt for os at lave en ordning, der skabte nogle trygge rammer, som kunne være med til at gribe den enkelte, når tutorerne ikke længere var der,” fortæller næstforperson for Studenterrådet ved Aarhus Universitet Anders Mengers Andersen.

”Vi ville skabe et rum for samtale om både stort og småt, så den enkelte ikke skulle gå alene med de usikkerheder, tanker og spørgsmål, som naturligt opstår i forbindelse med studiestarten,” fortsætter han.

Positiv feedback

Tilbagemeldingerne var positive, og langt størstedelen af de studerende, der deltog, oplevede, at de i høj grad fik indfriet deres forventninger til ordningen.

”I tilbagemeldingerne kan vi læse, at rigtig mange studerende skriver, at de i den grad fik en masse brugbar hjælp og information om fx eksamenerne og fagene. Derudover fortæller flere, at de fik et relevant indblik i, hvordan det egentlig er at gå på universitetet,” fortæller Anders Mengers Andersen.

”Men vigtigst af alt fortæller mange, at ordningen virkelig gav dem en tryghed i studiestarten, som var meget vigtig i en tid, som ellers kan være svær, fordi der sker så meget nyt.”

Buddyordningen findes ikke længere i sin oprindelige form, da der ikke længere er penge til at finansiere den. Ordningen blev nemlig mulig på grund af de trivselsmidler, som Uddannelses- og Forskningsministeriet uddelte for at fremme trivslen på de videregående uddannelser efter corona-nedlukningen.

Men ifølge Anders Mengers Andersen eksisterer der fortsat forskellige mentorordninger på universitetets fakulteter, som med fordel kan lade sig inspirere af buddyordningens erfaringer. Samtidig findes alt materialet og evalueringerne fra ordningen fortsat, og det vil derfor være muligt at indføre den igen, påpeger han.