Emilie stoppede med at yde sit bedste, da hun nåede specialet

Specialet er den sidste etape af uddannelsen, og måske er det derfor, at mange studerende tillægger specialet en helt særlig betydning. Det er her, man får afprøvet sig selv fagligt, og selv om det kan være en spændende og lærerig periode, kan den også ende med at blive hård, udmattende – og måske ligefrem stressende.

26-årige Emilie Felletoft, der læser jura på Aarhus Universitet, kan sagtens genkende fortællingen om specialeskrivningen som en hektisk tid i livet. Ikke desto mindre har hun været fast besluttet på at gå kontra og gøre specialet alt andet end stressende.

Mindre tid på studiet

De seneste ni semestre har Emilie Felletoft tilbragt utallige timer med at studere – især på bacheloren. Dengang handlede det i høj grad om at gøre sit bedste.

”På jura kræver det noget at få de højeste karakterer, og jeg har gjort noget ud af at klare mig godt og få et godt cv. Jeg har tænkt meget over den konkurrence, der er, og det har taget meget fokus.”

Hun har altid været glad for at studere og har engageret sig meget i fag. Alene under kandidaten har hun deltaget i Hugo Sinzheimer Moot Court Competition 2022, været studenterinstruktor i EU-ret, arbejdet som stud.jur. i advokatfirmaet Lexius og været mentee hos Kammeradvokaten – og så driver hun en TikTok-profil om tilværelsen som jurastuderende.

Men det sidste semester skulle være markant anderledes end de ni forrige.

”Jeg prøver ikke at gøre mit bedste længere. Jeg bruger færre timer på studiet. Det er lidt paradoksalt, nu hvor jeg skriver speciale.”

Selv om Emilie Felletoft har haft tid til at være social, kan hun se, at hun har haft travlt – og det kommer også bag på hende, nøjagtig hvor travlt hun har haft. Så da studierne nærmede sig sin ende, begyndte hun at gøre sig nogle overvejelser om, hvad hun ville have med sig fra sin sidste tid på universitetet.

”Jeg har fået et arbejde, til når jeg er færdiguddannet, og jeg har lært rigtig meget allerede. Jeg vil hellere se tilbage og ikke have fået topkarakter, men til gengæld have haft en masse oplevelser med mine relationer og nydt min fleksibilitet som studerende.”

Derudover ser hun det også som en mulighed for at få samlet energi til at skulle ud på arbejdsmarkedet, for til september venter en hverdag som advokatfuldmægtig i København – og det tror hun bliver krævende.

Trækker stikket

Når Emilie Felletoft beskriver, hvordan det har været at skrive speciale indtil videre, kalder hun det sjovt, hyggeligt og oplevelsesrigt. Der er blevet til en solo-tur til Tyskland i januar, sommerhus i Danmark ad to omgange i februar, Letland i marts, Cypern i april og Norge i maj.

Når hun har været af sted, har hun holdt helt fri fra specialet. Det var kun på turen til Cypern, hvor computeren kom med, hvis nu trangen til at skrive lidt skulle melde sig – det gjorde den bare ikke. Alligevel mangler hun kun at skrive 16 sider, da Djøfbladet snakker med hende.

”Der er måske nogle, der tænker: ’Kan man bare gøre det?’ – og ja, det kan man, hvis man prioriterer det.”

Hun har valgt at lette processen lidt for sig selv ved at vælge et emne, som ikke nødvendigvis er det mest spændende, men til gengæld er lidt nemmere for hende. Specialet tager nemlig udgangspunkt i EU-ret og ansættelsesret, hvilket hun har stiftet bekendtskab med til den procedurekonkurrence, hun deltog i.

Den mere tilbagelænede tilgang til specialet er også blevet lettere af, at hun har nogle veninder på studiet, der har samme indstilling som hende.

”Vi har været gode til at sidde sammen og skrive. Det kan godt være, at frokostpausen lige pludselig tager tre timer i stedet for 30 minutter, men det er nu, vi kan det.”

Den ville ikke gå hele uddannelsen

Emilie Felletoft er ikke ligeglad med sit speciale, men hun vil ikke dedikere et halvt år kun til dette. I stedet vil hun bruge de timer, hun har lyst til. Og hvis ikke det rækker til topkarakterer, er hun okay med det.

Den følelse er hun blevet bekræftet i, efter at hun begyndte at gå til jobsamtaler i begyndelsen af året.

”De gik mere op i de ting, jeg havde lavet ved siden af studiet: Studiejobs, frivilligt arbejde, og at jeg havde været instruktor. Det var de mere begejstrede over end mine karakterer, og det blev jeg nok lidt overrasket over.”

Selv om Emilie Felletoft nyder sit sidste semester, er hun også klar over, at hun ikke kunne have levet på samme måde gennem hele sin uddannelse – så tror hun ikke, at hun var kommet igennem.  

Jeg skulle lige til at spørge dig, om du ville ønske, at du havde ændret din indstilling til studiet tidligere. Men det ville du ikke?

”Jeg har gradvist klaret mig bedre, des længere jeg er kommet på studiet. Jeg har helt sikkert været hårdest ved mig selv i starten, men nu hviler jeg mere i rollen som studerende. Jura er et fag, der kræver, at man fordyber sig, og det vil jeg gerne fortsætte med i mit arbejdsliv, men der er grænser for, hvor meget man kan det. Der har jeg haft brug for at mærke efter, om det er vigtigt, at det er nu, jeg gør det.”