Vi tager privatlivet mere med på job (og det er ok, siger chefer)

Flere kvindelige ansatte i revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte har for nylig udtrykt ønske om at kunne møde senere ind, fordi de er i overgangsalderen og derfor kan opleve at sove dårligt. Den slags forespørgsler havde Camilla Kruse, People and Purpose Leader i virksomheden, aldrig tidligere fået fra medarbejdere. Firmaet overvejer nu, om arbejdstiden kan lægges anderledes for at imødekomme ønsket.

Peter Holdt Christensen, arbejdslivsforsker på CBS, ser eksemplet fra Deloitte som en del af en tendens, han har opdaget i sin forskning.

”Det er blevet mere legitimt at tale bredere om privatlivet på jobbet, end vi kunne inden coronanedlukningerne. Der er kommet en anden måde at tænke og tale om arbejde på, hvor man også tænker privatlivet ind,” fortæller han.

En anden tendens er, at medarbejdere i højere grad tager afsæt i deres egne følelser, når de beslutter, om de vil møde fysisk ind på arbejde: Giver det mening rent emotionelt at tage på kontoret? Det vender vi tilbage til senere i artiklen.

Peter Holdt Christensen har i et nyligt forskningsprojekt interviewet over 50 ansatte og ledere i en privat virksomhed. Samtalerne handlede om, hvordan de oplevede arbejdsdagen, efter at corona har givet dem større mulighed for hybridarbejde og fleksibilitet. Et af mønstrene i samtalerne var netop, at medarbejdernes privatliv fylder mere på arbejdspladsen.

Hund, hår og håndværkere

Når medarbejdere gerne vil have en hjemmearbejdsdag, henviser de altså ikke længere bare til, at det vil være godt for deres arbejde og opgaveløsning. Nu er det også blevet acceptabelt at bruge begrundelser såsom at skulle tage sig af et nyt kæledyr eller muligheden for at klemme et frisørbesøg ind i kalenderen.

”Lidt populært sagt kalder jeg det for de tre H’er: Hund, hår og håndværkere,” siger Peter Holdt Christensen.

Men fx også overgangsalder, som de oplevede det i Deloitte, kan gøre, at ansatte vil benytte sig af deres øgede fleksibilitet til selv at tilrettelægge arbejdsdagen. Ikke for at arbejde mindre, men i højere grad selv bestemme, hvor og hvornår arbejdet skal udføres.

I Thisted Kommune kan kommunaldirektør Ulrik Andersen godt genkende tendensen. Lederne i kommunens administrative afdelinger gav ham et ”rungende ja”, da han spurgte dem, om medarbejderne nævner private forhold som grund til, at de gerne vil tage en hjemmearbejdsdag.

”Vi har de tekniske muligheder for hjemmearbejde, så vi accepterer også, at arbejdslivet og privatlivet fletter sig ind i hinanden. Og nogle gange er det privatlivet, der skal have plads,” siger Ulrik Andersen.

Det skal dog aldrig gå ud over opgaveudførslen eller servicen til borgerne i Thisted, understreger han.

”Lederne er ikke blege for at sige, hvis en hjemmearbejdsdag ikke kan lade sig gøre. Men hvis den kan, hvorfor så spænde ben for medarbejdernes private forhold?”

Måske generationsbestemt

I Deloitte har Camilla Kruse også bemærket, at det fylder mere, hvordan arbejdshverdagen skal skrues sammen for den enkelte medarbejder. Hun er usikker på, om det er en konsekvens af hjemmearbejde under corona, eller om det mere er noget generationsbestemt for Deloittes mange yngre medarbejdere.

”Der er sket et skift, som er blevet forstærket af coronatiden, hvor man tager sit liv op til revision. De unge går foran med at passe deres privatliv mere dedikeret. Det skal vi omstille os til som virksomhed.”

Det er også kommet en anden accept i Deloitte af, at det for nogle mennesker er anstrengende at sidde i storrumskontor. For dem er det en fordel at få lov til at tage en hjemmearbejdsdag.

Vi vil nå mere på samme tid

Ifølge Peter Holdt Christensen er fire strømninger i arbejdslivet en del af forklaringen på, at privatlivet fylder mere på jobbet:

Før det første er der digitaliseringen, som har muliggjort hjemmearbejde i hidtil uset omfang.

For det andet handler det om individualisering – at arbejdsdagen hos det enkelte individ kredser mere om vedkommende selv end om fællesskabet.

For det tredje har corona forstærket arbejdsstyrkens ønske om at opnå en større harmoni mellem privatliv og arbejdsliv. Vi har simpelthen fået smag for den frihed, som nedlukningerne gav mange af os på hjemmekontoret.

”For det fjerde er der komprimering. At vi vil nå så meget som muligt. Samtidig med at du arbejder, skal du også have håndværkere, din hund skal til frisør, og du har også barns sygedag. I gamle dage hed det multitasking, men i dag taler vi om, at vi forsøger at komprimere vores liv i de begrænsede timer, vi har til rådighed i døgnet,” siger Peter Holdt Christensen.

Hvor går grænsen?

Både i Thisted Kommune og hos Deloitte er de opmærksomme på, at det sætter nye krav til ledelsen, når privatlivet presser kontra i arbejdslivsbalancen: Hvor går grænsen for hybridarbejdet? Hvornår skal lederne stille større krav? Skal der laves endnu klarere rammer i nedskrevne retningslinjer?

”Vi står lidt og vakler mellem, om vi skal gå all-in på det her, og hvad er så konsekvenserne? Der er også nogle, som bare siger, at vi skal tilbage til det gamle, for det var meget bedre. Det er jo selvfølgelig, fordi det er meget nemmere at styre og kontrollere, når folk sidder på kontoret fra 8-16. Jeg tror, vi er forbi det punkt,” siger Camilla Kruse fra Deloitte.

Ifølge Peter Holdt Christensen er det essentielt for arbejdsgivere at have opmærksomhed på fænomenet. Ellers kan det hurtigt udvikle sig til et problem med alt for slørede grænser mellem arbejdsliv og privatliv.

At privatlivet fylder mere på arbejdet, ser Camilla Kruse, Ulrik Andersen og Peter Holdt Christensen alle som en naturlig konsekvens af, at mange flyttede kontoret hjem i privaten under corona-nedlukningerne.

”Logikken bag det er, at det nærmest er blevet helt absurd at forvente, at man kan sidde på arbejde hele dagen uden at gøre noget privat, for så kan man jo slet ikke få det hele til at hænge sammen. Det er for mange meget nyt, at det er også legitimt at gøre det. Det er så noget, virksomhederne må forholde sig til,” siger Peter Holdt Christensen.

Følelsesmæssige forventninger

Gennem sine interviews opdagede Peter Holdt Christensen også, at ansattes følelsesmæssige forventning til en given arbejdsdag kan afgøre, om de arbejder hjemme eller tager på kontoret.

”En del af dét at beslutte, om vi kommer fysisk på arbejde, er faktisk følelsesmæssigt drevet. Det er nyt og faciliteret af, at det er blevet mere legitimt og muligt at arbejde hjemme,” siger Peter Holdt Christensen.

Han forklarer, at en medarbejder fx kan beslutte sig for at arbejde hjemme, fordi der er kolleger på kontoret den dag, som vedkommende ikke kan lide. Eller fordi udsigten til at arbejde i et helt tomt kontorlandskab ikke vækker positive følelser hos medarbejderen.

”Førhen mødte man ind fra 8-16, og så var den ikke længere. Man græd over arbejdet, når man kom hjem,” siger forskeren.

Glæde og dilemmaer til cheferne

Chefen kan også få glæde af medarbejdernes følelsesmæssige forventninger:

”Nogle af lederne i mine interviews fortalte, at de var glade for, at nogle medarbejdere valgte at blive hjemme visse dage, fordi de godt være lidt sure over at skulle på arbejde. På den måde holder de deres surhed derhjemme,” siger Peter Holdt Christensen.

Hverken hos Deloitte eller i Thisted Kommune kan Camilla Kruse og Ulrik Andersen helt genkende fænomenet. De peger på, at det muligvis skyldes, at de ikke har talt direkte med medarbejderne om deres følelser omkring kontorlivet. Peter Holdt Christensens forskning har dog fået dem begge til at tænke nærmere over, om det er nødvendigt.

I Thisted har kommunen fx en afdeling, hvor rigtig mange vil arbejde hjemme så meget som muligt.

”Er det et dårligt arbejdsmiljø, der definerer, at de bliver hjemme? Sådan skal vi måske prøve at se på det,” siger Ulrik Andersen.

Camilla Kruse kan godt sætte sig ind i problemstillingen fra Thisted:

”Jeg tror ikke, vi har erkendt, om vi har et problem i Deloitte, men jeg kunne godt forestille mig, at det er noget, vi proaktivt skal forholde os til. Medarbejdere, der ikke trives, hvor det bliver en udvej at flygte hjem. Så ender det måske med mistrivsel og med, at de stopper hos os. Det ville være rigtig ærgerligt.”