Hybridarbejde

Vi tager privatlivet mere med på job (og det er ok, siger chefer)

11.5.2023

af

Illustration, hvor to versioner af samme kvinde befinder sig i hver sin ende af en slags balancebom. Den ene står med dokumenter og en computer, mens den anden ligger på maven ved siden af en hund. Bommen hælder ned mod den ende, hvor den liggende kvinde befinder sig.

Illustration: Sagii/Shutterstock

Det er blevet legitimt at arbejde hjemme, fordi man skal passe hund eller en tur til frisøren, viser nyt dansk studie. Vægtningen mellem arbejde og privatliv er skiftet markant de seneste år. Uundgåeligt, siger ledere – men samtidig sætter situationen dem i nye dilemmaer.

Flere kvindelige ansatte i revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte har for nylig udtrykt ønske om at kunne møde senere ind, fordi de er i overgangsalderen og derfor kan opleve at sove dårligt. Den slags forespørgsler havde Camilla Kruse, People and Purpose Leader i virksomheden, aldrig tidligere fået fra medarbejdere. Firmaet overvejer nu, om arbejdstiden kan lægges anderledes for at imødekomme ønsket.

Peter Holdt Christensen, arbejdslivsforsker på CBS, ser eksemplet fra Deloitte som en del af en tendens, han har opdaget i sin forskning.

”Det er blevet mere legitimt at tale bredere om privatlivet på jobbet, end vi kunne inden coronanedlukningerne. Der er kommet en anden måde at tænke og tale om arbejde på, hvor man også tænker privatlivet ind,” fortæller han.

En anden tendens er, at medarbejdere i højere grad tager afsæt i deres egne følelser, når de beslutter, om de vil møde fysisk ind på arbejde: Giver det mening rent emotionelt at tage på kontoret? Det vender vi tilbage til senere i artiklen.

Peter Holdt Christensen har i et nyligt forskningsprojekt interviewet over 50 ansatte og ledere i en privat virksomhed. Samtalerne handlede om, hvordan de oplevede arbejdsdagen, efter at corona har givet dem større mulighed for hybridarbejde og fleksibilitet. Et af mønstrene i samtalerne var netop, at medarbejdernes privatliv fylder mere på arbejdspladsen.

Hund, hår og håndværkere

Når medarbejdere gerne vil have en hjemmearbejdsdag, henviser de altså ikke længere bare til, at det vil være godt for deres arbejde og opgaveløsning. Nu er det også blevet acceptabelt at bruge begrundelser såsom at skulle tage sig af et nyt kæledyr eller muligheden for at klemme et frisørbesøg ind i kalenderen.

”Lidt populært sagt kalder jeg det for de tre H’er: Hund, hår og håndværkere,” siger Peter Holdt Christensen.

Men fx også overgangsalder, som de oplevede det i Deloitte, kan gøre, at ansatte vil benytte sig af deres øgede fleksibilitet til selv at tilrettelægge arbejdsdagen. Ikke for at arbejde mindre, men i højere grad selv bestemme, hvor og hvornår arbejdet skal udføres.

I Thisted Kommune kan kommunaldirektør Ulrik Andersen godt genkende tendensen. Lederne i kommunens administrative afdelinger gav ham et ”rungende ja”, da han spurgte dem, om medarbejderne nævner private forhold som grund til, at de gerne vil tage en hjemmearbejdsdag.

”Vi har de tekniske muligheder for hjemmearbejde, så vi accepterer også, at arbejdslivet og privatlivet fletter sig ind i hinanden. Og nogle gange er det privatlivet, der skal have plads,” siger Ulrik Andersen.

Det skal dog aldrig gå ud over opgaveudførslen eller servicen til borgerne i Thisted, understreger han.

”Lederne er ikke blege for at sige, hvis en hjemmearbejdsdag ikke kan lade sig gøre. Men hvis den kan, hvorfor så spænde ben for medarbejdernes private forhold?”

”De unge går foran med at passe deres privatliv mere dedikeret. Det skal vi omstille os til som virksomhed.”

Camilla Kruse, People and Purpose Leader i Deloitte

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening

Måske generationsbestemt

I Deloitte har Camilla Kruse også bemærket, at det fylder mere, hvordan arbejdshverdagen skal skrues sammen for den enkelte medarbejder. Hun er usikker på, om det er en konsekvens af hjemmearbejde under corona, eller om det mere er noget generationsbestemt for Deloittes mange yngre medarbejdere.

”Der er sket et skift, som er blevet forstærket af coronatiden, hvor man tager sit liv op til revision. De unge går foran med at passe deres privatliv mere dedikeret. Det skal vi omstille os til som virksomhed.”

Det er også kommet en anden accept i Deloitte af, at det for nogle mennesker er anstrengende at sidde i storrumskontor. For dem er det en fordel at få lov til at tage en hjemmearbejdsdag.

Vi vil nå mere på samme tid

Ifølge Peter Holdt Christensen er fire strømninger i arbejdslivet en del af forklaringen på, at privatlivet fylder mere på jobbet:

Før det første er der digitaliseringen, som har muliggjort hjemmearbejde i hidtil uset omfang.

For det andet handler det om individualisering – at arbejdsdagen hos det enkelte individ kredser mere om vedkommende selv end om fællesskabet.

For det tredje har corona forstærket arbejdsstyrkens ønske om at opnå en større harmoni mellem privatliv og arbejdsliv. Vi har simpelthen fået smag for den frihed, som nedlukningerne gav mange af os på hjemmekontoret.

”For det fjerde er der komprimering. At vi vil nå så meget som muligt. Samtidig med at du arbejder, skal du også have håndværkere, din hund skal til frisør, og du har også barns sygedag. I gamle dage hed det multitasking, men i dag taler vi om, at vi forsøger at komprimere vores liv i de begrænsede timer, vi har til rådighed i døgnet,” siger Peter Holdt Christensen.

Hvor går grænsen?

Både i Thisted Kommune og hos Deloitte er de opmærksomme på, at det sætter nye krav til ledelsen, når privatlivet presser kontra i arbejdslivsbalancen: Hvor går grænsen for hybridarbejdet? Hvornår skal lederne stille større krav? Skal der laves endnu klarere rammer i nedskrevne retningslinjer?

”Vi står lidt og vakler mellem, om vi skal gå all-in på det her, og hvad er så konsekvenserne? Der er også nogle, som bare siger, at vi skal tilbage til det gamle, for det var meget bedre. Det er jo selvfølgelig, fordi det er meget nemmere at styre og kontrollere, når folk sidder på kontoret fra 8-16. Jeg tror, vi er forbi det punkt,” siger Camilla Kruse fra Deloitte.

Ifølge Peter Holdt Christensen er det essentielt for arbejdsgivere at have opmærksomhed på fænomenet. Ellers kan det hurtigt udvikle sig til et problem med alt for slørede grænser mellem arbejdsliv og privatliv.

At privatlivet fylder mere på arbejdet, ser Camilla Kruse, Ulrik Andersen og Peter Holdt Christensen alle som en naturlig konsekvens af, at mange flyttede kontoret hjem i privaten under corona-nedlukningerne.

”Logikken bag det er, at det nærmest er blevet helt absurd at forvente, at man kan sidde på arbejde hele dagen uden at gøre noget privat, for så kan man jo slet ikke få det hele til at hænge sammen. Det er for mange meget nyt, at det er også legitimt at gøre det. Det er så noget, virksomhederne må forholde sig til,” siger Peter Holdt Christensen.

”Førhen mødte man ind fra 8-16, og så var den ikke længere. Man græd over arbejdet, når man kom hjem.”

Peter Holdt Christensen, arbejdslivsforsker på CBS

ANNONCE

Følelsesmæssige forventninger

Gennem sine interviews opdagede Peter Holdt Christensen også, at ansattes følelsesmæssige forventning til en given arbejdsdag kan afgøre, om de arbejder hjemme eller tager på kontoret.

”En del af dét at beslutte, om vi kommer fysisk på arbejde, er faktisk følelsesmæssigt drevet. Det er nyt og faciliteret af, at det er blevet mere legitimt og muligt at arbejde hjemme,” siger Peter Holdt Christensen.

Han forklarer, at en medarbejder fx kan beslutte sig for at arbejde hjemme, fordi der er kolleger på kontoret den dag, som vedkommende ikke kan lide. Eller fordi udsigten til at arbejde i et helt tomt kontorlandskab ikke vækker positive følelser hos medarbejderen.

”Førhen mødte man ind fra 8-16, og så var den ikke længere. Man græd over arbejdet, når man kom hjem,” siger forskeren.

Glæde og dilemmaer til cheferne

Chefen kan også få glæde af medarbejdernes følelsesmæssige forventninger:

”Nogle af lederne i mine interviews fortalte, at de var glade for, at nogle medarbejdere valgte at blive hjemme visse dage, fordi de godt være lidt sure over at skulle på arbejde. På den måde holder de deres surhed derhjemme,” siger Peter Holdt Christensen.

Hverken hos Deloitte eller i Thisted Kommune kan Camilla Kruse og Ulrik Andersen helt genkende fænomenet. De peger på, at det muligvis skyldes, at de ikke har talt direkte med medarbejderne om deres følelser omkring kontorlivet. Peter Holdt Christensens forskning har dog fået dem begge til at tænke nærmere over, om det er nødvendigt.

I Thisted har kommunen fx en afdeling, hvor rigtig mange vil arbejde hjemme så meget som muligt.

”Er det et dårligt arbejdsmiljø, der definerer, at de bliver hjemme? Sådan skal vi måske prøve at se på det,” siger Ulrik Andersen.

Camilla Kruse kan godt sætte sig ind i problemstillingen fra Thisted:

”Jeg tror ikke, vi har erkendt, om vi har et problem i Deloitte, men jeg kunne godt forestille mig, at det er noget, vi proaktivt skal forholde os til. Medarbejdere, der ikke trives, hvor det bliver en udvej at flygte hjem. Så ender det måske med mistrivsel og med, at de stopper hos os. Det ville være rigtig ærgerligt.”

Kommentarer

Marietta Jeppe
8 mdr. siden
Infrastrukturen i vores samfund har ændret sig markant siden min far blev født i 1946, året efter anden verdenskrig sluttede. Jeg har fået fortalt, at der kom post ud to gange om dagen, og at man tog sit pæne tøj på, når man betalte de store regninger én gang om året. Da jeg var barn i 80'erne lå hjem, skole, skoletandlæge, læge, fritidsinteresserne og butikker ved siden af hinanden, og mine første børnejob lå også i tæt på. I de første voksenjob jeg havde, havde medarbejderne fri til at gå til lægen, på posthuset og i banken, og de fik også fri nogle timer til julegaveindkøb. Det kan lyde underligt, men lukkeloven gjorder, at virksomhederne kun havde åben i arbejdstiden, og digitalisering blev først opfundet i 00'erne. I dag ligger alting langt fra hinanden. Skoletandlægen og skolelægen ligger ikke længere på skolen, så forældrene skal tage fri for at transportere deres børn. Du får ikke længere fri til at gå til lægen eller tandlægen, så du er nødt til at flytte rundt på din arbejdstid, da lægen stadig kun har åben i arbejdstiden. Butikker og fritidsinteresser er centraliseret omkring de større byer eller indkøbsområder, så du skal bruge meget tid på at transportere dig rundt for at komme til frisør, håndbold, og for at købe julegaver. Og jobbende er centraliseret omkring de større byer, langt væk fra boligen, så transporten er kommet til at fylde rigtig meget. Du kan altså ikke længere gå og cykle imellem arbejde, fritid og indkøb - som dengang man øjensynligt var "tilfreds" med at gå på arbejde 8-16 og ikke græd over arbejdet, når man kom hjem. Jeg oplever ikke, at det er min holdning til arbejdet, der har ændret sig. Jeg oplever, at infrastrukturen i samfundet har ændret sig så meget, at jeg føler, at jeg er ved at gå i tusind stykker for at få enderne til at hænge sammen. Digitaliseringen har givet os alle sammen en fantastisk mulighed for igen at føle, at vi kan få enderne til at hænge sammen. Digitaliseringen har givet os mulighed for igen, at være nærværende med vores relationer, vores familie, vores venner og vores lokalsamfund. Desværre - siger en 50-årig hvid kvinde - er vi øjensynligt omgivet af ledere - hvide gamle mænd - som ikke er i stand til at tage digitaliseringen til sig, fordi de tror, at hvis de ikke som en anden 1800-tals værkfører kan kikke på os, mens vi sidder vores mit skrivebord og taster på tastaturet, så arbejder vi ikke. Jeg oplever, at de hvide gamle mænd lider af angst for, at de er overflødige. Og det har de paradoksalt nok også formået at gøre sig selv. For de har ikke formået at skaffe sig de kompetencer, det kræver, for at tage det 21. århundredes teknologi til sig. De hvide gamle mænd har ikke formået at tage det 21. århundred teknologi til sig og udvikle en ny arbejdskultur, hvor digitaliseringen er i centrum. Lad vær med at græd over arbejdet og kom ind i kampen og udvikle en ny kultur, hvor digitalt hybridarbejde er det nye fællesskab.
Zen
10 mdr. siden
Der er tale om kollegaer, ikke om venner eller familie, selvom arbejdsgiver ofte ønsker at køre arbejdspladsen som en familie. Måske fordi lederegenskaberne ikke rækker længere end til en familiekonstruktion, med morgenmad, fødselsdage og rødvin om fredagen og social hygge i køkkenet. Der vil altid være kollegaer der ikke har råd til at være med, låner penge og skaber ufred i afdelingen pga. hyggen. En anden ting der ikke omtales i debatten er, at der ikke er mulighed for privatliv i et storrumskontor. Det kan være lang tid, at være udstillet for åben skærm 8 timer om dagen, det kan overstimulere mennesker at sidde så tæt, som det ofte er tilfældet i storrumskontoret. Summen på kontoret er for nogen liv og glade dage, for andre larm og støj og afbrydelser de får stress af og på sigt slides ned af. Det vigtigste for mig at nævne er trivsel. Hvis trivselsundersøgelse spørger om morgenmad mv. er hyggeligt, så svarer folk ofte ja, fordi det er det vel, minus de problemer der opstår efterfølgende på kontoret. Såfremt det sociale samvær på kontoret som cheferne efterstræber, morgenmad, 2 møder der mere har social karakter og så kage om eftermiddagen, betyder at man tager 2-3 timers overarbejde med hjem, uanet hvor hyggeligt det er, så er det langt fra sikkert at det skaber trivsel. For så fylder samværet med kollegaerne den plads som venner, familie og bekendte skulle have haft. Jeg er ret sikker på, at mange hellere vil være færdige med arbejdet og komme hjem til deres egen sociale sfære. Der er ikke frit valg. Arbejdsgiver bestemmer både at lønnen f.eks. skal bruges til morgenmad på kontoret, at lønnen og fritiden skal bruges til fredagsbar osv. Der begynder visse grænser mellem selvbestemmelse over økonomi, privatliv osv. at blive udvisket. Det er en rigtig kedelig udvikling, som jeg håber vi får stoppet.