Tilbagegang
11.4.2023
af
Tine Santesson
Det går tilbage med jobmulighederne på djøf-området, og arbejdsløsheden ser ud til at stige lidt. Der er dog ingen tegn på en decideret krise, vurderer cheføkonom. Og især én type uddannelsesbaggrund er stadig i høj kurs.
Antallet af ledige job falder – der er ganske enkelt færre djøf-job i udbud.
Det viser en opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Den tegner både et historisk billede og et øjebliksbillede af, hvordan jobmulighederne er for 1.030 stillingstyper samlet set – og også af, hvordan det ser ud i de enkelte regioner i Danmark.
For bare tre måneder siden var der mangel på økonomer i hovedstadsområdet – nu er jobmulighederne ’mindre gode’, og det gælder i alle regioner.
I begyndelsen af sidste år var der også ’gode jobmuligheder’ for sociologer, nu er jobmulighederne ’mindre gode’ i hele landet.
Det gælder dog ikke for alle djøfere, at der er længere mellem job, som passer til deres profil. Dem med jura-baggrund har stadig en masse job at vælge mellem. For mens der bliver længere mellem jobopslag henvendt til økonomer, sociologer og kommunikationsfolk, er der stadig mangel på juridisk arbejdskraft mange steder. Og der er også fortsat andre jobtyper, hvor arbejdsgiverne sukker efter arbejdskraft. Men det er altså undtagelsen nu.
Ledige stillinger
Når telefonen ringer i Djøf, sker det heller ikke så hyppigt, at medlemmerne søger rådgivning i forbindelse med et nyt job, som det gjorde tidligere.
Fra januar i år har Djøfs privat-team gennemgået 967 ansættelseskontrakter mod 1.224 på samme tidspunkt sidste år. Og hos Djøfs karrierekonsulenter falder snakken heller ikke så ofte på nye jobmuligheder, som den har gjort, fortæller chefkonsulent Frederik Iuel fra Djøfs Karriere & Erhverv.
”Behovet for at sparre med os om jobsøgningsstrategien er faldet en del i årets første tre måneder, sammenlignet med samme periode sidste år. Jeg oplever, at flere taler om muligheder for udvikling i det job, de har. Eller om hvordan de tackler de udfordringer, de eventuelt har med deres leder, frem for bare at søge væk.”
”Om der er en sammenhæng, ved jeg ikke – men inflation og udsigt til økonomisk krise bliver der jo skrevet en del om. Som karrierekonsulent er jeg da opmærksom på, at jeg nærmest ikke kan åbne en avis, uden at der står noget om en ny fyringsrunde. Og jeg kan heller ikke læse en avis, uden der står noget om, at nu må farten på arbejdsmarkedet da snart aftage.”
Der er dog ikke noget, der peger på, at vi er på vej ind i en stor krise på jobmarkedet. Sådan lyder det fra Martin Laurberg, cheføkonom hos Akademikerne.
”De seneste par måneder er ledigheden ganske vist steget en smule, og der er tegn på en opbremsning på arbejdsmarkedet. Og der er en tendens til, at virksomhederne forventer smalhals. Derfor er det jo helt naturligt, at de er mindre tilbøjelige til at ansætte nye medarbejdere,” siger han.
”Men man skal være opmærksom på, at vi kommer fra en periode, hvor beskæftigelsen har været skyhøj, og hvor vi har haft en virkelig lav ledighed. Så selv om vi ser en opbremsning nu, er det efter min mening ikke alarmerende.”
Den vurdering bygger Martin Laurberg bl.a. på en nylig økonomisk redegørelse fra Finansministeriet.
”Den viser en afmatning, men ikke, at vi kigger ind i noget meget slemt.”
Ud over et overblik over, hvor mange job der er i udbud, laver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering også en opgørelse over ’forgæves rekrutteringer’.
Her kan man også se, at klart færre arbejdsgivere har haft svært ved at finde arbejdskraft i marts i år sammenlignet med marts 2022.
”Der er ikke længere i samme grad mangel på arbejdskraft. Vi er nok på vej ind i et jobmarked, der ganske vist er mere afdæmpet – men vel nærmest går fra enestående til godt,” siger Martin Laurberg.
Her er der tale om det generelle billede, for igen ser det anderledes ud, når det gælder juridiske kompetencer. I år er andelen af forgæves rekrutteringer for jurister på 24% mod 21% sidste år.
Martin Laurberg er på ingen måde nervøs for Djøf-medlemmernes beskæftigelse, siger han.
”Det kan godt være, at de skal træde lidt på bremsen i det offentlige. Men vi laver en såkaldt beskæftigelsesprofil, som viser, at akademikere i langt højere grad bliver ansat i private virksomheder – så der har været og er stadig en vækst i akademikerjob på det private arbejdsmarked.”