Stress i ungdommen følger med ind i arbejdslivet

Starten på arbejdslivet er en afgørende og følsom periode, som kan være med til at bestemme, hvordan din fremtidige trivsel og tilknytning til arbejdsmarkedet bliver. Derfor har et nyt studie undersøgt overgangen fra ungdomsliv til arbejdsliv og fundet frem til, at hvis du har oplevet stress i ungdommen, kan du have sværere ved at få en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet senere i livet.

Studiet er udført blandt cirka 3.600 unge i alderen 15-29 år og viser overordnet, at hvis man oplever en høj grad af stress som enten 15, 18 eller 21-årig, er der en øget risiko for at have en lav tilknytning til arbejdsmarkedet, fra man er 25 til 29 år. Og hvis man oplever gentagne stressperioder, er der over dobbelt så stor risiko for at have en lav arbejdsmarkedstilknytning i den tidlige voksenalder sammenlignet med dem, der ikke havde oplevet stress.

Trine Nøhr Winding, seniorforsker hos Arbejdsmedicin på Regionshospitalet Gødstrup, er en af forskerne bag studiet. Hun så sammen med sine medforskere, at selv om mistrivsel i ungdomslivet er et meget belyst emne, fandtes der alligevel et videnshul i form af unges overgang til arbejdslivet, og hvad der sker, når de skal etablere sig på arbejdsmarkedet.

”Det er svært med overgange, og særligt overgangen fra et uddannelsessystem og ungdomsliv, hvor man kender reglerne, til at træde ind på arbejdsmarkedet, hvor der er meget anderledes rammer, regler og evalueringsparametre, er svær. Derfor ville vi gerne dykke ned i området og se, om der reelt var et problem her,” fortæller Trine Nøhr Winding.

Hun opdagede, at hvis man har oplevet stress gennem ungdommen, er der en øget risiko for at starte arbejdslivet med en form for generel stress, som ikke nødvendigvis handler om de specifikke arbejdsforhold.

”Du kan føle, at du skal leve op til noget uden helt at være klar over, hvad det egentlig er, og på hvilken måde du er en succes, og det kan være hårdt,” siger Trine Nøhr Winding.

”Vi har fat i en ungdomsårgang, som gerne vil gøre det godt i mange arenaer af livet. Med det følger også et kæmpe pres, som fx kommer frem, når man starter et nyt job, hvor man gerne vil gøre det rigtig godt, men måske ikke helt ved hvordan.”

Arbejdspladsens særlige ansvar

Studiet viser desuden, at selv om flere kvinder end mænd oplever stress i ungdommen, er mændene i størst risiko for at have en lav arbejdsmarkedstilknytning, hvis de oplever gentagne stressperioder.

”Det er et super-interessant fund, og selv om gruppen af mænd er mindre, er det vigtigt, at vi ikke glemmer dem. Årsagen til dette fund kan muligvis skyldes, at det kan være mere tabubelagt blandt mænd at opleve stress, og derfor taler de ikke lige så højt om det, hvilket gør, at det hober sig op.”

Trine Nøhr Winding understreger, at studiets problematik ikke kun handler om en lille gruppe af særligt sårbare unge, men derimod er det en generel problematik. Derfor er det enormt vigtigt at have fokus på unge voksne i overgangen til arbejdsmarkedet, og her spiller lederne, men også kollegerne en særlig rolle. 

”Der er ingen tvivl om, at en stærk og nærværende leder er ekstremt vigtig for trivslen, når man starter i et nyt arbejde, da det ofte er den primære kontaktperson til at starte med. Derudover kan tiltag som mentorordninger og fokus på feedback og evaluering være en rigtig god idé.”

”Et godt forhold til kollegerne er også hele grundbetingelsen for at kunne trives godt på arbejdet. Derfor er det særligt i starten rigtig vigtigt, at der er nogle på arbejdspladsen, som tager hånd om de nye og giver dem noget ekstra opmærksomhed.”

Tal højt

Foruden lederne og kollegerne påpeger Trine Nøhr Winding dog også vigtigheden i selv at tage et ansvar for, at starten på det nye job bliver god.

”Det er helt normalt at føle sig sårbar og presset i starten, og jeg ved godt, det er let at sige, men det er vigtigt, at man finder nogle, som man kan gå til og tale med. Samtidig er det vigtigt at understrege, at det er helt okay at stille krav til rammerne på arbejdet i forhold til trivslen.”

Hun forklarer, at arbejdspladsen har brug for den unge arbejdskraft, og det skal være okay at tale højt om, at det kan være hårdt i starten. Dialogen kan nemlig være med til at skabe balancerede arbejdspladser med høj trivsel.

”I vores forskningsprojekt undersøger vi kun et lille hjørne af en større problemstilling, men vi påpeger, at der er et reelt problem i overgangen fra ungdomsliv til arbejdsliv. Næste skridt er så at finde ud af, hvad vi konkret gør ved det.”

Læs mere om forskningen her.