"Vi taler politik og taktik før faglighed"

Hvis trappen skal vaskes, skal man starte foroven. Det er et vigtigt signal til Slotsholmens top fra Dybvad-udvalget, lyder det fra professor i forvaltningsret på KU, Michael Gøtze.

For Dybvad-udvalget understreger, at departementscheferne er de ’normative markører’, som skal holde embedsdyderne højt og værne om embedsværkets integritet og faglighed.

Det understreger udvalget, fordi embedsværket oplever en øget efterspørgsel efter politisk-taktisk rådgivning, og at det i praksis kan give udfordringer med grænserne til den faglige rådgivning. Det viser Dybvad-udvalgets undersøgelser blandt embedsfolket.

”Hvis departementscheferne har store politiske ører, siver det ned gennem systemet. Det kan gøre det sværere at komme igennem med den tunge faglighed, uanset hvor meget man råber op nede i maskinrummet. Toppen af poppen er vigtig. Det slår rapporten på effektiv vis fast,” siger Michael Gøtze.

”Dybvad-rapporten viser, at der er noget at komme efter,” siger Jesper Olsen, cand.jur., ekstern lektor i offentlig ret og formand for Transparency International Denmark.

”Den er virkelig grundig, og vi får nuancer på tingene både til dem, som synes, vi har et kæmpe problem, og til dem, som synes, der ikke er noget problem,” siger han.

Også Michael Gøtze mener, at rapporten står på fast grund.

”Det er en styrke. Det er en røntgenfotografering af de indre forhold i embedsværket, som vi ikke har set så klart før.”

Tempoet forklarer meget

Trine Hasselström er jurist, tillidsrepræsentant i Fødevarestyrelsen og har 18 års erfaring i centraladministrationen.

Hun kan godt genkende Dybvad-udvalgets konklusion om, at der er et større træk i hele systemet efter politisk-taktisk rådgivning.

”Det, jeg ser, er, at fokus har rykket, så vi taler politik og taktik før faglighed. Der kommer flere sager oppefra, og de sager, som starter oppe fra ministeren, får jo opmærksomheden.”

Læg så den hastighed til, som politik kører med i dag, understreger hun.

Hun tror, at tempoet i ministerierne er en vigtig forklaring på, at embedsværket oplever, at politik fylder mere, og at de svarer, som de gør i spørgeskemaundersøgelsen.

”Politik fylder bl.a. mere, fordi det skal gå så stærkt og ofte kommer ind uplanlagt. Så kan vi få fra måske to timer til en halv dag til at lave en faglig indstilling, som skal sendes op i systemet med det samme. Det fylder rigtig meget hos os.”

I spørgeskemaundersøgelsen svarer en stor del af embedsfolket, at de oplever, at ministre og folketingspolitikere har begrænset forståelse for, hvad der kræves af embedsværket.

Dybvad-udvalget har overvejet, om der skal flere skrevne regler om forholdet mellem ministre og embedsværk på paletten, men ender med ikke at anbefale det.

For nye regler er en svær øvelse. Og – sagt i kortform – værnet om integritet og faglighed i hverdagens mulige handlingsdilemmaer handler nok mere om den kultur, man har om det i et ministerium, end det handler om tvivl om reglerne.

Skal vi have flere regler, et skærpet Kodex VII eller flere greb til at kunne sige fra?

”Det er et rigtigt svært spørgsmål at svare på,” siger Trine Hasselström.

”Hvis noget er ulovligt eller usandt, har vi en pligt til at sige fra. Men der er jo en kæmpe gråzone, og vi arbejder i et demokrati, hvor politikerne har lov til at træffe en politisk beslutning, som du måske som embedsmand ikke synes er den fagligt bedste. Og jeg anerkender fuldt ud, at vi som embedsmænd også skal kunne levere politisk-taktisk rådgivning, som kan spille sammen med vores faglige rådgivning. Begge dele skal jo ske inden for rammerne af embedsdyderne i Kodex VII.”

Så nej, hun tror ikke, at flere regler er vejen frem. Hun er enig med Dybvad-udvalget i, at det er kulturen, der er vigtig.

Den gode kultur handler om det her, siger hun:

At sænke tempoet dér, hvor det kan gå ud over fagligheden. At det bliver båret op igennem systemet, hvis nogen siger fra fagligt. At der er åbenhed og et fælles sprog om gråzonerne. Og at de øverste chefer – som Dybvad-udvalget skriver – skal fastholde tydelig fokus på alle aspekter af Kodex VII, siger hun.

Tempoet er steget

I spørgeskemaundersøgelsen siger 40%, at de føler, at de i et eller andet omfang har svært ved at leve op til kodeks VII, når de er under stort tidspres.

”Ja, og det forstår jeg godt,” lyder det fra Trine Hasselström.

”Kodex VII er jo den bedste version af embedsmanden, der gør det hele rigtigt altid – men det kan man ikke altid være, når det skal gå så stærkt, som det gør i politik i dag.”

Dybvad-udvalgets spørgeskemaundersøgelse viser, at embedsfolket har et godt kendskab til Kodex VII. Trine Hasselströms egen oplevelse fra dialoger med Djøf-tillidsrepræsentanter også fra andre ministerier er, at alle kender Kodex VII.

”Det er vores fælles referenceramme for vores arbejde og for dét, vores chefer skal leve op til. Men netop på grund af tempoet og den øgede efterspørgsel efter oplæg til politiske initiativer, er det vigtigt, at vores øverste chefer tæt på ministeren har Kodex VII som en del af deres DNA.”

Hun vender tilbage til tempoet.

”Det er steget,” fastslår hun.

”Jeg ved godt, at Dybvad-udvalget ikke kan se, at omfanget af §20-spørgsmål og samråd er steget. Men derfor kan det arbejde, vi lægger i ministerbetjeningen, godt være steget.”

Prøv at høre, siger hun:

”I dag er der masser af åbne linjer ind til en minister. Folk kan skrive direkte på ministerens Facebook-side eller Twitter-konto. Eller folk kan bare skrive på deres egen Facebook, for hvis det får nok likes, får ministeren det jo at vide. Det driver tempoet op for os alle.”