Loading component...

Almanda Terese Molter har indledt sin karriere i en industri med alvorlige udfordringer på klimaområdet. Det er netop af den grund, hun har sagt ja til jobbet.

Almanda Terese Molter havde egentlig besluttet, at hun ikke ville tænke karriere, jobs og LinkedIn-lingo på sin ferie. Der stod januar 2023 på kalenderen, hun var 26 år gammel og havde lige færdiggjort sine studier på Copenhagen Business School (CBS). Hun var taget langt væk. I to-tre uger skulle de bounty-hvide strande på Mauritius’ østlige kyst holde hendes tanker i solrig dvale.

Men ind tikkede beskeder fra en studieveninde om et jobopslag, som hun mente ville være lige noget for Almanda: Som sustainability specialist hos shippingfirmaet Monjasa. En mulighed for at tage aktiv del i at gøre shippingindustrien bæredygtig. Det måtte hun søge.

Så hotellobbyen blev en kortvarig skrivestation, mens hun nedfældede sin motivation og et cv, som hun fik klikket tilbage til Danmark.

Hun fik jobbet og begyndte midt i marts.

Loading component...

Loading component...

ANNONCE

Loading component...

Loading component...

Loading component...