Vi jagter kontanter – og tager fryns for givet

Lige nu går de færreste privatansatte Djøf-medlemmer aktivt efter frynsegoder, når de er til lønforhandling eller skifter job. Deres mål er rene lønstigninger.

Løn har generelt set altid første prioritet, men på grund af den høje inflation er det mere udtalt end længe, fortæller Helene Rafn, lønforhandlingschef i Djøf.

Til gengæld forventer mange, at nogle af de ting, der tidligere er blevet set som frynsegoder, nu indgår som en naturlig del af den samlede lønpakke – og altså ikke er nødvendige at tage op til en lønforhandling eller til en lønsamtale i forbindelse med et nyt job, siger hun. Her er der sket et skift efter corona-pandemien.

”Vi har fået en ny tilgang til hjemmearbejde. Vi forventer, at vi kan arbejde hjemme. Det har et enormt stort fokus, når jeg taler nyt job og lønforhandling med Djøfs medlemmer. De vil gerne have skrevet ind i kontrakten, at de har mulighed for at arbejde hjemme en eller to dage om ugen.”

I forlængelse af det bliver fri mobiltelefon, hjemme-pc og betalt internetforbindelse også nærmest betraget som en selvfølge blandt mange djøfere, fortæller Helene Rafn.

Det giver god mening, mener hun.

”Arbejdsgiverne har jo også set de store fordele ved hjemmearbejde. Hvis en medarbejder ikke er helt rask, går det måske alligevel at få lidt fra hånden, mens hun eller han er derhjemme. Det samme ved barns sygedag.”

Djøfs seneste lønstatistik for privatansatte viser da også, at 58% af medlemmerne har en hjemme-pc, og 57% får betalt deres internetforbindelse.

Helene Rafn forventer, at den næste lønstatistik vil vise, at endnu flere har ’fryns’, der kan kobles til hjemmearbejde.

Syvende ferieuge i spil

Fryns er i det hele taget udbredt blandt de privatansatte djøfere. Men hvilken form for personalegode og hvor mange afhænger af, hvilken branche du er ansat i, og om du er chef eller ej.

Fri parkering er fx et udbredt gode, hvis du er ansat i et forsikringsselskab, mens det er de færreste ansatte i interesseorganisationer, der kan tage bilen med på job, uden at det koster at parkere.

Langt flere topledere har fri bil end medarbejdere uden ledelsesansvar.

Og det er nærmest kun dem, der er ansat i den finansielle sektor, som kan få personalelån.

Ekstra feriedage og sundhedsforsikring er dog generelt set de helt klare højdespringere blandt privatansattes personalegoder.

Tre ud af fire har en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, og langt de fleste har flere feriedage end de lovbestemte fem uger pr. år. Næsten alle har en sjette ferieuge. Og på den front er der ved at ske endnu mere, fortæller Helene Rafn.

”Der er stadig fokus på frihed – og her har corona nok også været medvirkende. Vi ser en del ansættelseskontrakter lige nu, hvor den syvende ferieuge er i spil.”

Fryns kan ikke betale regninger

Selvom der står løn, løn og løn på de privatansatte ønskelister, er der brancher – fx blandt ngo’erne og også stadig inden for turismeerhvervene – som er trængte. Her giver det god mening at tænke i fryns frem for kun løn, siger Helene Rafn.

”Nogle steder er der et lavere aktivitetsniveau – færre kunder og klienter. Hvis du fx laver markedsføring for fast ejendom, kan din arbejdsgiver måske godt leve med at give dig ekstra frihed for at slippe for at give nogle store lønstigninger. Ferie og frihed koster jo ikke umiddelbart arbejdsgiveren i kroner og øre.”

Men det kommer selvfølgelig helt an på, hvor økonomisk udfordret du selv er, siger hun.

”Du kan jo ikke betale regninger med to ekstra feriedage om måneden. Men regnet om til kroner og øre er det jo en pæn lønstigning. Så det vil være helt individuelt, om det er attraktivt.”

Helene Rafns råd er først og fremmest, at du tager udgangspunkt i dine egne interesser og behov.

”Uanset om det er den årlige lønforhandling, eller fordi du skifter job, skal du sætte dig ned og tænke over, hvad der er vigtigst for dig.”

’Kan jeg få en cykel?’

Du kan i princippet komme med alverdens forslag til, hvad der kan lægges i den samlede lønpakke, siger Helene Rafn.

”Jeg havde et medlem, som ønskede at få stillet en firmacykel til rådighed. Der var også én, der spurgte, om ikke det ville give mening at få arbejdsgiver til at betale for daginstitutionen.”

Men når du går i det kreative hjørne for at finde på fryns, du kan forhandle dig til, skal du tænke dig om, lyder rådet fra Helene Rafn.

”Hvis du bliver beskattet af din fryns, kan du i virkeligheden lige så godt bede om en lønstigning, for så kan du selv vælge, hvad du vil bruge dine penge på. Takker du fx ja til en firmabil, kan du jo ikke efter et halvt år sige: ’Jeg er lidt presset – jeg vil hellere have pengene.’”

Til gengæld kan det give god mening at få din arbejdsgiver til at betale for dit avisabonnement, siger hun.

”Det bliver ikke beskattet, fordi det vil blive betragtet som et arbejdsredskab for djøfere. Og det er typisk rimelig nemt at forhandle sig frem til hos arbejdsgiverne. Det er jo også i deres interesse, at du holder dig orienteret om, hvad der foregår.”